Forskere: Vi skal hive CO2 ud af luften - for næste generations skyld

At reducere CO2-udslippet er ikke i sig selv nok til at begrænse den globale opvarmning til et niveau, som ikke går ud over vores børns fremtid, siger verdenskendt forsker.

Selvom vi erstatter kulkraft med vindmøller og andre grønne energiformer, er det ikke nok. For den nuværende CO2-mængde i atmosfæren vil få store konsekvenser for kommende generationer, siger forskere. Vi bliver nødt til allerede nu at begynde at opsuge noget af kuldioxiden. (Foto: Pawel Kopczynski © Scanpix)

En gruppe forskere har undersøgt konsekvenserne af fortsat udledning af drivhusgasser og konkluderet, at vi ikke kan nøjes med at omstille vores energiproduktion til vedvarende energi. For at reducere udledningen af drivhusgasser er ikke længere nok.

Skal vi undgå, at kommende generationer bliver voldsomt negativt påvirket, bliver vi nødt til at arbejde hen imod en negativ udledning - altså at finde ud af at suge CO2 ud af atmosfæren, forklarer de.

- Fortsat høj udledning fra fossile brændstoffer vil bebyrde unge mennesker med massive, dyre oprydningsproblemer og voksende negative klimaeffekter. Det bør forpligte og tilskynde verdens regeringer til at ændre deres energipolitik, uden yderligere forsinkelse, siger James Hansen fra Columbia University Earth Institute i en pressemeddelelse.

Hvad er CO2?
  • CO2 er en luftart, der også kendes som kuldioxid eller kultveilte og dannes ved afbrænding af organisk materiale.
  • Vi udleder CO2, når vi afbrænder kul, olie og gas i kraftværker, som producerer varme og el. Vi er derfor alle sammen med til at udlede CO2, når vi bruger varme og el, og når vi bruger benzin og diesel i vores biler.
  • Vi bidrager også til CO2-udledningen, når vi køber mad og andre produkter, som det har krævet energi at fremstille, eller rejser med fly eller skib.

Verdenskendt klimaforsker

James Hansen er en af verdens mest kendte klimaforskere, der allerede i 1988, mens han arbejdede for NASA, slog alarm overfor den amerikanske kongres omkring klimaforandringerne.

Han har ledet det forskerhold, som har undersøgt konsekvenserne af fortsat udledning for de kommende generationer.

500.000 milliarder euro

Og prisen bliver høj, hvis vi venter med at gøre noget.

Rent økonomisk kommer vores børn til at skulle investere 500 billioner - 500.000 milliarder - euro i teknologi, der kan fjerne kuldioxid fra luften. Hvis vores udledninger fortsætter som nu.

Udfaser vi lynhurtigt fossile brændsler snart, bliver prisen for at udtrække CO2 af luften, langt mindre, vurderer forskerne.

Vi kan nemlig komme et langt stykke af vejen ved at plante skove og omlægge vores landbrug.

Gør vi ikke noget, kommer det til at koste på andet end pengepungen.

Enorme konsekvenser

Konsekvenserne af klimaforandringerne bliver enorme, vurderer forskerne. De vil medføre alvorlige hedebølger, storme, oversvømmelser, tørke og en øget vandstandsstigning.

Det kommer til at påvirke millioner direkte - og vil medføre enorm ustabilitet globalt.

Stigningen i havniveauet i dette århundrede på mellem en halv og en hel meter, hvilket måske er uundgåeligt, selv hvis udledningsniveauet falder, vil få dystre konsekvenser, skriver forskerne i deres videnskabelige artikel.

Ved byen Mariposa i Californien kæmper brandfolk med en meget voldsom skovbrand på hele 26 kvadratkilometer. Antallet af skovbrande vil tage til i takt med klimaforandringerne, og de brændende træer bidrager til det stigende CO2-niveau. (Foto: Josh Edelson © Scanpix)

Vandstanden kan stige med flere meter

Men de blegner i forhold til den humanitære og økonomiske katastrofe, en vandstandsstigning på flere meter vil medføre, fortsætter de.

- Vi viser, at målet med at begrænse den globale opvarmning til kun to grader celsius, i forhold til det præ-industrielle niveau, ikke er nok. En temperaturstigning på to grader vil være varmere end Eem-tiden, hvor havniveauet var 6,9 meter højere end i dag, siger James Hansen.

Stigende vandstand

Se hvad der sker rundt om i verden, hvis verdenshavenes vandstand stiger.

Eem-tiden sluttede for omkring 115.000 år siden, og var en varm periode mellem to istider.

Ifølge forskerholdet kan en langvarig global temperaturstigning på to grader - og endda 1,5 grader - betyde langsomme såkaldte klima feedbacks - selvforstærkende effekter.

Det kan blandt andet betyde, at iskapperne smelter, som de gjorde det i Eem-tiden, hvilket vil medføre voldsomme vandstandsstigninger.

Dansk forsker: De har ret

Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi og leder af Nansen Centeret i Bergen, er meget enig i James Hansen og hans holds konklusioner.

- Jeg synes James Hansens seneste artikel rammer hovedet på sømmet. Vi skal som samfund ikke kun forebygge men også helbrede, siger han.

- Vi skal både begrænse udledningen af CO2, men vi skal også suge CO2 ud af atmosfæren, så vi får et negativt CO2-udledningsbudget.

Ifølge Sebastian Mernild skal vi have for øje, at den nuværende grønne omstilling ikke har haft nogen nævneværdig effekt på indholdet af CO2 i atmosfæren.

For selvom vi langsomt reducerer vores udledning af CO2, kommer det til at tage enormt lang tid, før CO2-koncentrationen i atmosfæren bliver påvirket.

CO2-indholdet i atmosfæren er enormt højt. I juni 2017 blev det målt til 408 ppm - 130 ppm højere end det var før industrialiseringen - ved Mauna Loa på Hawaii.

CO2 niveauet er rekordhøjt

I dag er koncentrationen af CO2 på såkaldte 400 parts per million i atmosfæren. Før industrialiseringen var den koncentration på omkring 280.

Det er allerede muligt at fjerne CO2 fra atmosfæren med nuværende teknologi, men det er langt dyrere end at sørge for at reducere udledningen.

Ifølge Philip Fosbøl, som er lektor ved Center for Energiressourcer ved DTU, kan vi rent praktisk opsuge CO2 fra atmosfæren og opbevare det under jorden.

- Grunden, til at vi har det her store problem, er, at vi har taget meget CO2 ud af Jorden, og vi bliver nødt til at putte det tilbage igen, hvor det kom fra, siger han til DR Nyheder.

- Vi kan i virkeligheden bruge et gasreservoir, som vi har tømt for gas, og så putte CO2'en tilbage derned igen. Det har jo været dernede i millioner af år.

What is carbon capture and storage (CCS)? (2013)