Global opvarmning giver tropiske planter ny adresse

Et feltstudie på vulkan i Ecuador viser, at varmere vejr og landbrug ændrer biodiversiteten markant.

Buske, græstuer og pudeformet vegetation pryder vulkanen Chimborazos skråninger. I baggrunden kan man se de omkringliggende landbrugsområder. (Foto: Pablo Sandoval-Acuña Aarhus Universitet © Pablo Sandoval-Acuña Aarhus Universitet)

I år 1802 studerede den tyske videnskabsmand Humboldt planters udbredelse på den 6268 meter høje vulkan Chimborazo i Ecuador nær Ækvator. 210 år senere trodsede forskere fra Aarhus Universitet højdesyge i den tynde luft og vandrede i Humboldts fodspor for at gentage studiet og se, hvordan klimaændringerne med varmere vejr har påvirket vegetationen.

Analysen af feltstudiet er netop blevet færdigt og viser tre markante forandringer: Nogle plantearter er flyttet over 500 meter længere opad bjergskråningen. Andre plantearter er truet, fordi de halter efter klimaændringerne. Samtidig dyrker landmænd jorden højere oppe ad bjerget, så der bliver mindre plads til natur, der sikrer biodiversiteten.

Der er kun foretaget ganske få lignende studier i troperne, hvor den store biodiversitet er. Derfor er forskningen vigtig, når man diskuterer, hvordan man kan bevare naturen i en verden, hvor vejret bliver varmere.

Unikt at kunne gentage studiet

- Det unikke er, at vi med vores feltstudie kan lave en sammenligning i vores tid med forhold, der går så langt tilbage som til tiden omkring industrialiseringens begyndelse, forklarer professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet til DR Viden.

Området omkring vulkanen er rimeligt stabilt uden store forskelle årstiderne imellem. Og der vokser mange sjældne planter på siderne af vulkanen. Samtidig har kloden gennem de godt 200 år siden Humboldts dengang berømte ekspeditioner til Sydamerika oplevet en gradvis opvarmning over hele perioden.

- Der er sket markante ryk opad i rigtig mange plantearters udbredelse, men også af den øvre grænse for plantearters udbredelse i det hele taget, siger Jens-Christian Svenning.

Naturen viger for landbruget

Forskningen viser, at planterne i begyndelsen af 1800-tallet kun voksede op til 4600 meters højde. I dag vokser der planter op i næsten 5200 meter. Og i gennemsnit er mange plantearter flyttet over 500 meter opad bjergskråningen. Og i de nedre dele af zonerne er der ikke noget natur tilbage på grund af landbrugsdrift.

Forskerne lavede i 2012 en opdateret version af Humboldts Tableau fra 1802. Illustrationen viser, hvordan gletsjere, grænser for vækst og vegetationszoner har ændret sig de sidste 210 år. (Foto: Morueta-Holme et al. © Morueta-Holme et al.)

- Det er ikke så overraskende, fordi der i området i dag lever flere mennesker, som skal brødfødes. Men det er stadig vigtigt at lægge mærke til, at landskabspåvirkningen fra mennesket også er blevet meget større hen over den 210-årige periode, siger Jens-Christian Svenning.

- Den største risiko er, at det bliver favorabelt at inddrage naturområder højere og højere oppe på bjerget, så arter – der tilpasser sig (for) langsomt - forsvinder. Det er her og nu den største akutte biodiversitetsproblematik, mener professoren.

Skidt eller ok? Man er nødt til at kende fakta

Forskningen slår altså fast, at klimaændringerne ikke er ligegyldige for planter i troperne, selv om temperaturen er rimelig stabil.

Det er heller ikke nødvendigvis skidt, at planter kravler opad vulkanen. Og varmere vejr giver også mulighed for at lægge landbruget om og sikre menneskerne i området mad.

- Men når det er sagt, er der oplagte problematikker at pege på. Jeg siger ikke, at det er forkert at dyrke landbrug. Men det viser bare, at det noget, som man skal tage højde for i forhold til biodiversiteten, når der bliver flere og flere mennesker, siger Jens-Christian Svenning.

Hovedforfatteren forsker videre på Berkeley

Naia Morueta-Holme har stået i spidsen for feltstudiet på vulkanen i Ecuador som led i sit ph.d.-studie ved Aarhus Universitet.

Hun er i dag ansat som biolog med speciale i økoinformatik og biodiversitet i en toårig post.doc.-stilling ved University of California – Berkeley i USA.

Naia Morueta-Holme har skrevet ph.d. inden for økoinformatik og biodiversitet på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. I dag forsker hun på University of California – Berkeley - i USA. Hun var en af otte finalister ved DR og Informations Ph.d. Cup 2015 i april. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Forskningsresultatet bliver offentligt i det videnskabelige tidsskrift ’Proceedings of the National Academy of Sciences USA’, skriver Aarhus Universitet. Og det kommer til at indgå i puljen af videnskabelige undersøgelser, der kan bruges i det fremtidige arbejde fx hos FN’s klimapanel IPPC.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve