I dag starter bioolie-eventyret i Aalborg

Et nyt anlæg kan brygge så megen bioolie, at transportbranchen kan teste olien.

De aflange konservesdåse-lignende rør er bioolie-anlæggets trykholder. De tynde rør er flere hundrede meter lange kapilar-rør, der giver et stort trykfald, når noget strømmer igennem dem. Så når olie-vand-blandingen ankommer med et tryk nær 300 bar, så giver det så megen modstand at strømme igennem kapilar-rørene og ud, at trykket reduceres til lidt over atmosfæretryk. Det er samme princip som på et køleskab. - Læs mere om, hvordan anlægget virker i artiklen, der bliver linket til nede i teksten. (Foto: Lasse Rosendahl- Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet © AAU)

Hvorfor jubler en professor, bare fordi han kan producere en liter mørk bio-råolie i timen?

Forklaringen er, selv om en liter lyder af lidt, så er det rigtig meget olie i forhold til den tidligere produktion.

Og mængden kan få stor betydning for os alle og Jordens fremtid.

Åbning af anlæg

I dag åbner professor Lasse Rosendahl og hans kollegaer fra Institut for Energiteknik et demonstrationsanlæg til 7,5 millioner kroner ved Aalborg Universitet.

Aalborg-forskerne har selv udviklet anlægget i samarbejde med anlægsleverandøren Steeper Energy.

Og anlægget gør det muligt at producere bioolie i så store mængder, at transportbranchen kan få olien i store dunke og selv begynde at teste, hvordan den virker.

Al biomasse kan blive til olie

I flere år har forskere ved Aalborg og Aarhus Universiteter samarbejdet om at udvikle en metode, der kan omdanne alt organisk materiale til bioolie ved at varme materialet op til omkring 400 grader under højt tryk.

Det geniale ved bioolien er ifølge forskerne, at olien kan raffineres stort set som almindelig råolie, og så kan produktet i princippet fyldes direkte på en bil, et skib eller et fly uden omstilling.

Læs mere om metoden i artiklen: Kør, flyv og sejl på alt fra madrester til kloakslam

Ensartet olie-kvalitet

Danmark - og hele verden - skal finde et alternativ til fossile brændstoffer, for der er ikke uanede mængder olie til rådighed. Ifølge planen skal Danmark være gået væk fra fossile brændsler i 2050.

Metoden til produktion af bioolien er så god, at kvaliteten af olien er ensartet, uanset hvilken form for biomasse man putter i anlægget.

- Styrken er netop, at vi groft sagt kan tillade os til at tage biomasse under én hat. Vores hypotese er, at vi kan lave olie ud af al slags biomasse. Olien bliver meget homogen i kvalitet, og den minder om råolie fra Nordsøen, siger professor Lasse Rosendahl til dr.dk/viden

Masser af biomasse verden over.

Og det skaber store muligheder for et grønt, bæredygtigt energieventyr på sigt.

- Man siger, at der nu er cirka 10 milliarder tons biomasserestprodukt globalt om året. Tænk hvis man kan få adgang til alt det. Så vil man kunne lave 40 millioner tønder bioolie om dagen, siger Lasse Rosendahl lidt drømmende.

I dag producerer man verden over 90 millioner tønder råolie, og de 60 millioner af dem går til transport.

Transportbranchen kan få store problemer

Det store problem er netop transportbranchen, for det er ikke realistisk at bruge hverken vind- eller solenergi til transport.

Og det er svært at erstatte fossile brændstoffer i flytrafikken med et andet produkt, fordi der er særlig høje krav til brændstoffer, der skal kunne virke, selv når flyet ligger i 10 km højde, og der er hård frost udenfor.

Klimakommissæren og ministeren er på vej

Aalborg Universitet regner med omkring 100 gæster ved dagens indvielse af bioolie-anlægget.

Blandt andre deltager EU's klimakommissær, danskeren Connie Hedegaard, og klima-, energi-, og bygningsminister Martin Lidegaard.

Håber på internationalt rampelys

Aalborg Universitet er i øjeblikket ved at søge om at komme ind i organisationen EERA, European Energy Research Alliance.

Det er et slags forskningsforum med en eksperimentel platform, og hvor mange fremtidige energi-initiativer udstilles og diskuteres.

Universitetet håber på den måde at promovere forskningen i bioolie.

I begyndelsen af juni deltager Lasse Rosendahl og hans kollegaer også på den europæiske biomasse-konference i Bella Center, hvor de skal præsentere deres forskning og forsøge at få nye interessante samarbejdspartnere.

Anlægget fylder to store containere stablet oven på hinanden, seks meter højt og 12 meter langt og 2,5 meter bredt. Selve processen foregår i den nederste container, og i den øverste overvåger forskerne processen. Derudover er der to separate containere: en container til forbehandling af biomassen. Og en container til værktøj. (Foto: Lasse Rosendahl- Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet © AAU)

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve