I fremtiden ligger skoven på en skråning

Jagten på jord til landbrug og byer trænger træer og dyr op på mindre god jord.

I området ved Beijing i Kina har intens menneskelig aktivitet for en stor del begrænset skov til stejle bjergområder, især for de naturlige skove. Figuren viser Beijing og naturnær skov i det nærliggende Dongling-bjergområde. (Foto: Jens-Christian Svenning- professor i biologi ved Aarhus Universitet © Aarhus Universitet)

Jo mere civiliseret et land er, jo oftere bliver skovene fældet på frugtbare flade jorde og genplantet på stejle skråninger med mager jord.

Det mønster ser man overalt på Jorden, for menneskerne har nemlig brug for jord til landbrug og byudvikling. Det er der både fordele og ulemper ved i forhold til dyr og planter.

Sådan lyder konklusionen fra to forskere ved Aarhus Universitet ifølge universitets nyhedsbrev 'Rømer'.

Undersøgelse bygger på globale satellit-data

Forskerne har kigget på en masse globale satellit-data, der med stor geografisk præcision beskriver fordelingen af skov i perioden 2000-2005.

Og forskerne har så sammenholdt oplysningerne med data for terræn (hældning), klima og viden om samfundets opbygning i de forskellige lande.

Tallene viser, at befolkningen i både højtudviklede og mindre veludviklede lande flyttede skoven.

- Vi kan se, at skovens fordeling i hele verden begynder at blive påvirket af os mennesker, siger professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet til dr.dk/viden.

Kort om skoven på skråningen
  • Det er tydeligt, at skoven flytter op på skråninger over hele kloden, når forskerne kigger på satellitkortene. Det gælder også i Danmark.
  • I Tyskland er bjergene bevokset med skov i Harzen. Nord på i landet dyrkes den flade jord intensivt som landbrugsjord.
  • I Norge er mange dale ryddet til landbrugsjord, mens skoven står ude i kanten, og gror op ad fjeldsiden.
  • Nogle dyr vil let kunne rykke op ad skråningerne, fordi de er let til bens.
  • Andre dyr som småkravl vil have sværere ved at følge med.

Skader arter der behøver store skove

I mange lande genplanter man træer i bjergområder, og træer også vokser naturligt frem i forladte byer, så er det skidt for nogle arter.

Men skovene vil ofte bare være mindre arealer på den flade jord. Og det vil skade antallet af plante- og dyrearter, siger adjunkt Brody Sandel til 'Rømer'.

Fx er der fugle, der altid lever mindst 50 meter inde i skoven.

- Også en del større rovdyr, fx kattedyr som tigeren, kræver store sammenhængende skovområder for at kunne skaffe føde nok eller for at undgå menneskets forfølgelse, siger Brody Sandel.

Skråninger er en buffer for klimaændringer

Derimod vil mange træer hurtigt kunne omstille sig til ikke at gro i en tæt skov, fx birk og pil. Og så er der også positive sider ved, at man trods alt genplanter skov og netop på skråninger.

For skråningen kan være en slags buffer i forhold til klimaændringer. Det skyldes temperaturforskelle op og ned ad bjerget.

- Når temperaturen stiger, skal dyr og planter måske bare rykke lidt op ad bjerget før, at klimaet igen er godt for dem i stedet for at rykke levestedet 100 km mod nord, siger Jens-Christian Svenning til dr.dk/viden.

Aarhus-forskernes resultater bliver i dag offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.

Fremtidens skove bliver i stigende grad henvist til stejle skråninger på hele kloden. (Foto: Aarhus Universitet © Aarhus Universitet)