Isbjørne plages mere af miljøgift når havisen forsvinder

Norske forskere finder sammenhæng mellem havis, isbjørnes fedtlagring og forurening.

Billedet er fra november 2016, hvor DR sendte direkte fra Hudsonbugten i Canada, hvor isbjørnene ventede på havisen, der var forsinket. (© DR / Lars Ostenfeld)

Der smelter mere havis i Arktis om sommeren, end der lægger sig igen om vinteren. Situationen er så alvorlig, at forskerne tror, at Polarhavet bliver isfrit om sommeren inden for 20-30 år.

I takt med klimaændringerne trues isbjørnen af sult, fordi den er afhængig af at kunne jage sæler fra havisen.

Nu har forskere fra blandt andet Norsk Polarinstitutt opdaget, at når isbjørnene er mest afmagrede, har de højere koncentrationer af miljøgifte i kroppen, end når havisen ligger fint og giver isbjørnene let adgang til føde. Det viser en undersøgelse af 112 isbjørnehunner på Svalbard i Nordnorge, skriver forskning.no.

Dermed er der grund til at frygte, at miljøgifte bliver en markant værre trussel mod isbjørnene i fremtiden, når de isfrie perioder bliver længere. Ligesom miljøgiftene forstyrrer isbjørnes evne til at lagre fedt.

Fedtopløselige stoffer frigives til blodbanen

Giftstoffer som FCB og bromerede flammehæmmere kommer fra industri og landbrug sydfra og havner i Arktis gennem luft- og havstrømme. Stofferne ophobes så gennem fødekæden, og i dag er toprovdyret isbjørnen i Barentshavet blandt de mest forurenede bjørne i Arktis.

Isbjørnens vigtigste mad er sælerne på grund af havdyrets høje fedtindhold, der er livsvigtigt for isbjørnen. Fedtet udskiller også hormoner, som styrer om dyret føler sig sulten, ligesom det isolerer mod kulde.

Når isbjørnene sulter, tærer de på deres fedt. Og dermed frigives de fedtopløselige miljøgifte til blodbanen og kan skade vigtige organer som lever, blod og hjerne. Ligesom det påvirker hormonniveauet og immunsystemet. Desuden overfører isbjørnehunnerne miljøgiftene til deres unger gennem modermælken.

Forbud nytter

Forskerne med Heli Routti og Sabrina Tartu i spidsen knytter deres håb til, at Stockholmkonventionen, der skal udfase miljøgifte og begrænse brugen af dem i industri og landbrug, kan stoppe udledningen af miljøgifte.

- Vi ser, at det har nyttet med forbud mod produktion og brug af gamle miljøgifte som PCB sprøjtemidler med og chlorerede opløsningsmidler, siden stofferne er aftaget i naturen de sidste år, siger Heli Routti.

Forskningsresultaterne er netop udkommet i to nye videnskabelige artikler, der er publiceret i tidsskriftet Science of Total Environment.