Klimaændringer kan give store skove på Grønland

Det kan allerede være en realitet om under 100 år, men kræver omtanke og svære valg.

Jens-Christian Svenning og hans kolleger forventer at det er skove som her i Tongass National Forest i Alaska, man så småt vil kunne lade opstå i det sydlige Grønland. (Foto: Harry Hu © Scanpix)

Fortsætter temperaturerne i Arktis med at stige i samme takt, som de gør nu, vil store områder langs Grønlands kyster kunne dækkes af skov, ved udgangen af dette århundrede.

Det konkluderer en international forskningsgruppe, der har analyseret hvilke træarter, der vil kunne klare sig i Grønland i år 2100.

- Vores undersøgelse viser, at betingelserne vil ændre sig grundlæggende, siger biologiprofessor på Århus Universitet Jens-Christian Svenning, der er medforfatter af analysen.

- Når vi får et klima på Grønland, der passer bedre til langt flere arter end idag, kræver det, at vi tænker os grundigt om.

Forskellige scenarier

Jens-Christian Svenning ser flere mulige scenarier for sig:

Han kalder det urealistisk at forestille sig, at den fremtidige udvikling af Grønlands natur vil være upåvirket af mennesker, da Grønlands industrialisering stiger og folk har det med at plante og indføre, hvad de kan få til at gro.

Han anser det for mere sandsynligt, at vi får et naturmæssigt klondike, hvor folk frit indfører hvad som helst.

- Det er ikke specielt urealistisk, da vi jo her i Syd-Danmark stort set ikke har begrænsninger på, hvad man må plante i haver og skove, siger han og peger på vigtigheden af, at udvikle en realistisk og velgennemtænkt politik for fremtidens naturforvaltning i Grønland.

Kræver realistiske hensyn

Svenning peger på det fordelagtige i en mellemting, hvor man kan hjælpe visse arter videre til nye levesteder alt efter deres behov og potentielle rolle i fremtidens økosystemer på Grønland, samtidig med, at man tager realistiske hensyn til de hjemmehørende arter og aktivt undgår problematiske invasive arter i fremtidens lune Arktis.

- Uanset hvad, står vi overfor at skulle træffe nogle aktive valg, mener biologiprofessoren.

- Vi skal beslutte os for hvordan vi vil håndtere de dramatiske miljøændringer og få det bedste ud af dem for mennesker og for biodiversiteten, siger han.

56 arter i kikkerten

Professoren har sammen med sine kolleger set på en lang række arter af gran,- lærk- og fyr.

Han fortæller til dr.dk/viden, at man har set på i alt 56 forskellige træ- og buskarter, heraf 44 arter fra Nordamerika og Europa. Analyserne viser, at størstedelen vil kunne trives i Grønland under det varmere fremtidige klima.

- Af arter vi kender fra den danske natur, vil fx almindelig røn og dun-birk kunne klare sig fint, siger han.

Buskareal på størrelse med Sverige

Den ca. 1 meter høje dværgbirk, der er en af de få buskarter, som allerede er vidt udbredt i den grønlandske natur vil, ifølge analysen, kunne udbredes til alle de steder, hvor der er isfrit i dag.
Det drejer sig om ca. 400.000 kvadratkilometer, eller et område på størrelse med Sverige.

Jens-Christian Svenning understreger dog, at undersøgelsen er baseret på klimamæssige fremskrivninger, og ikke tager højde for lokale forhold som fx jordbunden.

Det er primært i den sydlige halvdel af Grønland, man vil kunne etablere sig, mens buskvegetation vil kunne udvikle sig helt til det nordlige Grønland.

Nu opstår der ikke grønlandske skove ud af det blå, særligt ikke, da mange arter vil have svært ved at sprede sig til Grønland.

Så udviklingen vil blive stærkt påvirket af vores aktive valg, slutter biologiprofessoren, der mener, at vi mennesker i visse tilfælde bør hjælpe naturen på vej.

Jens-Christian Svenning fotograferet foran en Engelmanns-Gran i Grand Teton National Park, i den amerikanske stat Wyoming. Et træ, som er blandt de arter, der allerede er sat i grønlandske plantager og som ifølge forskerne, vil kunne trives i Grønlands - måske - kommende skove. (Foto: Else Magård © Aarhus Universitet)