Klimaet truer Arktis’ dyr og planter

Dyr og planter har før overlevet klimaændringer i Arktis. Denne gang bliver det sværere.

Det er ikke nok at være en robust moskusokse, når klimaændringerne for alvor presser sig på (Foto: Lars Holst Hansen © ARC/PIC.com)

Sne. Blæst. Kulde. Plante- og dyrearterne i Arktis er specialister i at overleve ekstreme temperatur- og vejrforhold. Lever de i det nordligste Arktis, kan de endda klare sig med kun at vokse få måneder om året - de tre måneder, hvor temperaturen sniger sig op på plusgrader. Mange af arterne har også overlevet flere store klimaændringer.

Men denne gang bliver det sværere. Det er en af konklusionerne på den første statusrapport over Arktis' flora og fauna.

Definition af Arktis

Dyre- og plantearter hører under biologien, og den biologiske grænse for Arktis går ved trægrænsen.

Det vil sige, at der ikke gror træer i det, man kalder det biologiske Arktis, og som mest er dækket af tundra.

Geofysisk kan man kalde hele området nord for polarcirklen for Arktis. Det biologiske Arktis er altså mindre end det geofysisiske Arktis.

Seniorforsker på Aarhus Universitet og redaktør af den 600-siders statusrapport, som er udgivet under Arktisk Råd, Hans Meltofte mener, at klimaændringerne kan komme til at slå mange af de specialiserede arktiske arter, som fx isbjørnen og moskusoksen, ihjel.

- De mister simpelthen deres livsgrundlag eller bliver udkonkurreret af arterne sydfra, siger Hans Meltofte til dr.dk/viden.

Lav skubber høj

Forskere diskuterer, om temperaturen på Jorden i gennemsnit vil stige to eller fire grader på grund af klimaændringerne. Diskussionen om Arktis handler om 10 eller 15 graders temperaturstigning.

Når klimaet bliver varmere, vil de forskellige bio-klimatiske zoner skubbe sig mod nord. Arktis er delt i to bio-klimatiske zoner: Højarktis, som ligger længst mod nord og har de barskeste forhold og Lavarktis, som er det sydligste af Arktis og er mere frodigt. Med højere temperaturer vil skov og krat brede sig op i Lavarktis, og Lavarktis vil "presse" sig op i Højarktis.

Rapporten fra Arktisk Råd

250 forskere har medvirket til statusrapporten over Arktis.

Rapporten er udgivet under Arktisk Råd og blev præsenteret på Arktisk Råds udenrigsministermøde i Kiruna i Sverige den 15.maj.

- Det er ligesom når skoven breder sig ud over heden, og hedeplanterne forsvinder, siger Hans Meltofte.

Højarktis ligger allerede så langt mod nord, som man kan komme, så området bliver klemt op mod det arktiske ocean, hvor de specielle højarktiske dyr og planter kun har en chance for at overleve på mindre øer og måske oppe i bjerge.

- Det bliver nok værst for de store fugle- og dyrearter, for planterne og insekterne kan trods alt overleve på høje bjergskråninger, siger Hans Meltofte.

Udryddelsestruedefør år 2100

Indtil videre har forskere talt sig frem til, at der er 21.000 forskellige arter i Arktis. Derudover er der mikroorganismerne og parasitterne. Mange af de 21.000 arter findes kun i det arktiske område. De vil altså uddø, hvis de ikke overlever klimaændringerne i det knap så kolde nord.

Det er blandt andet dyr som isbjørnen, moskusoksen, grønlandshvalen, hvidhvalen og narhvalen - men også mange fugle og mindre dyr risikerer at forsvinde fra Jordens overflade.

- Det er ikke så fremskredent, at nogle arter er udryddelsestruede her og nu, men man kan forvente, at problemerne begynder i løbet af det indeværende århundrede, siger Hans Meltofte.

Klimaændringerne mod nord er allerede i gang, og statusrapporten viser, at buske og mange andre planter og dyr er begyndt at brede sig ud over tundraen. Det samme sker i havet, hvor isen forsvinder med langt større hastighed end forventet.