Køer skal i fremtiden bøvse mere klimavenligt

Nitrat i foder kan begrænse udledning af metan. Det viser forsøg med køer i klimakammer.

Klimakammeret er en slags osteklokke. Man måler, hvor meget metan, der er den luft, der kommer ind i klimakammeret og hvor meget metan, der er i luften, når det kommer ud af klimakammeret. Forskellen svarer til, hvor meget metangas koen har produceret. (Foto: AU Foulum © AU Foulum)

Frem til jul bor fire danske malkekøer i hvert deres gennemsigtige klimakammer med aircondition og måleudstyr - og med udsigt til hinanden.

Køerne deltager i et forsøg, hvor forskere ved Aarhus Universitet vil finde frem til en klimavenlig foderblanding.

Problemet er, at køer producerer metangas, når de æder. Metan er med til at øge Jordens opvarmning, men tilsætning af nitrat i foderet kan reducere mængden af metan dannet i vommen med op til 20 procent.

Kort om metan og nitrat i koens vom
  • Når en ko æder, bliver der dannet metangas i koens vom i forbindelse med, at bakterier omsætter foderet.
  • Når man tilsætter nitrat til foderet, bruger nitraten en del af den brint, som mikroorganismerne i vommen ellers ville lave metan af.
  • De foreløbige forsøg viser, at man kan reducere udledningen af metan med op til 20 procent ved at tilsætte nitrat i foderet.

Kilde: AU Foulum

500 liter metan fra hver ko dagligt

- En ko producerer omkring 500 liter metangas om dagen. Man kan aldrig få en ko til at holde op med at producere metan, men vi kan måske få mængden gjort mindre.

Det siger lederen af projektet, seniorforsker Peter Lund ved Institut for Husdyrvidenskab, til dr.dk/viden.

Tidligere danske og udenlandske forsøg har kun kigget isoleret på muligheden for at reducere køernes metanproduktion ved hjælp af nitrat. Mens det nye danske forsøg undersøger meget mere.

Hvor meget nitrat kan køerne klare?

Spørgsmålet er, hvor meget nitrat man kan tilsætte uden, at dyrene bliver syge, og uden at det går ud over udnyttelsen af foderet, køernes mælkeproduktion og kvaliteten af mælken?

Til start fik hver ko 400 gram nitrat i foderet om dagen. Den mængde gav en reduktion af metangas med op til 20 procent.

Nu trapper man mængden ned, mens man samtidig tjekker, hvor meget metan køerne bøvser.

Her kan du se en ko i klimakammer og til venstre for koen kan du se en anden ko, der bare står bundet i stalden. (Foto: AU Foulum © AU Foulum)

Regionshospitalet undersøger køernes blod

Forskerne mener, at for meget nitrat måske vil skade dyrene, blandt andet ved at hæmme hæmoglobins evne til at transportere ilt rundt i kroppen.

Derfor tager man hele tiden blodprøver af køerne, og får prøverne analyseret på Regionshospitalet Viborg.

Køernes bøvser og vores prutter

Vi mennesker producerer også metangas, når vi fordøjer maden, men processen sker ved hjælp af bakterier i tyktarmen.

Og så kommer metangassen ud som prutter.

Køerne har mange bakterier i vommen, og derfor kommer 95 procent af deres metangas ud som bøvser.

- De foreløbige prøver er heldigvis fine, og køerne har ikke problemer, siger Peter Lund.

Køerne er udstyret med en slags stomi ind i vommen, så man let kan tage prøver af vommens indhold af foder og bakterier, uden at køerne mærker noget.

Klar med en anbefaling til foråret

I foråret 2014 er forskerne klar med en konklusion.

Så kan de sige, hvor megen miljøgevinst der er at hente for landmændene og os andre ved at tilføre nitrat til foderet.

Og vel at mærke, når koen samtidig skal have det godt og producere mælk og få kalve, som den plejer.