KOMMENTAR Tænk hvis jeg kyler folks gadeskrald tilbage i hovedet på dem

Hvordan kan det blive 'vanens magt' at smide skrald fra sig? Og hvordan kan vi ændre på folks vaner?

Måske vil det hjælpe at sætte flere og mere synlige skraldespande op i gadebilledet. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Jeg oplever tit mennesker, der smider affald på gaden. Typisk taber de take-away-emballagen eller plastikken fra cigaretpakken på gaden. Det gælder både unge og gamle, kvinder og mænd.

Jeg drømmer om at samle affaldet op og lige indhente medborgeren og sige:

'Hey … Du tabte vist det her', mens jeg smiler bredt og viser, at jeg sørme bare gør det i bedste mening, som hvis de havde tabt en handske …

Men mit mod svigter mig. Jeg tør ikke. Tænk hvis de bliver sure og skælder ud eller slår ud? …

YouTubes affaldshelte

Sammen med millioner af mennesker verden over har jeg kigget på en YouTube-video, hvor en kvindelig motorcyklist samler affaldet op fra bilister, indhenter dem og smider det retur gennem vinduet.

Det er sejt!

Videoen har været afspillet over 20 millioner gange, siden den blev lagt på nettet midt i september.

Der findes lignende videoer med samme tema. Det er sjove videoer, men hjælper den spektakulære metode? Får det bilisterne til at lade være med svine? Næppe.

Vanens magt

I dokumentarfilmen Cities on Speed - Cairo: Garbage følger man forsøget med at lære befolkningen i Egyptens hovedstad at samle affald og lade være med at smide det ud af vinduet og ned på gaden.

Der skal en mentalitetsændring til, og det er op ad bakke, konkluderer kommunens affaldsansvarlige, mens han ryster på hovedet og kaster sit eget cigaretskod ud af vinduet.

Det er nok vanens magt, der tager over hos ham, ligesom hos mange andre.

Kan et puf ændre ens vane?

'Vanens Magt' er netop titlen på en ny serie på DR1, hvor man i stedet for at lave forbud eller skælde ud, forsøger at puffe lidt til folk - nudging hedder det på engelsk - så de lader være med fx at smide cigaretskod på gaden.

Man sætter flere askebægre og affaldsspande op og gør dem synlige, og så kommer folk automatisk til at bruge dem. Det virker, viser de foreløbige erfaringer fra Københavns Kommune.

Og der er penge at spare. Fx koster hvert cigaretskod i parken eller mellem fliserne og brostenene Københavns Kommune to kroner, når man skal samle skoddet op med en tang og håndkraft.

Men hvem søren har lært folk, at det er naturligt at smide skrald fra sig? Hvordan kan det overhovedet blive en vane?

Københavns Kommune har sat 'skæve' skraldespande op på flere cykelruter for at gøre det let for cyklister at komme af med affaldet i farten. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Puf i svinestien

Roskilde Festival kæmper med affald på teltpladsen under og efter festivalen, hvor bjerge af affald skal fjernes. Festivalen forsøger på mange måder at holde rent og gøre det nemt at aflevere affald.

Men festivalgæsternes ansvarlighed for affald forsvinder i takt med, at svinestien breder sig. Det nytter ligesom ikke noget, som nogle festivalgæster sagde til et par DTU-forskere og mig, da vi i sommer gik rundt og kiggede på affald.

Northside Festivalen i Aarhus markedsfører sig med en grøn profil, og festivalen har folk til at hjælpe gæsterne med at sortere og aflevere affaldet i stedet for at smide det fra sig. Man puffer lidt til festivalgæsterne, og det virker.

Skal vi ud i gruppepres?

Måske kan vi også bruge gruppepres. På Københavns Universitet har man gennem fire år undersøgt, hvad der skal til, hvis man vil have folk til at opføre sig mere klimavenligt.

Projektet Cititzin-Driven Environmental Action (CIDEA) viser, at man skal engagere fællesskabet, siger professor Jens Hoff fra Institut for Statskundskab.

Hvis man går sammen om at gøre noget på en bestemt måde, vil det brede sig, fordi folk ikke vil stå udenfor fællesskabet.

Det svarer også til, at der midt i en beskidt festivalteltplads i Roskilde faktisk var helt rene steder, fordi folk havde aftalt at holde rent.

Vores eget ansvar

Vi taler meget om klimaet og ansvarlighed hos politikerne og virksomhederne for at begrænse CO2-udledningen, så den globale opvarmning med ekstremt vejr bliver holdt mest muligt i ro.

Men hvis vi ser det i et større perspektiv, begynder ansvarlighed for vores jordklode hos os selv. I det små fx med skraldet, vi smider/ikke smider i skraldespanden.

Og lige her glemmer vi alt om, at affald også kan være en ressource, der kan genanvendes.

Pengene kan bruges til andet

Hvis vi lader være med at smide affald på gaden og i naturen, vil vi skåne dyr, natur og spare penge til kommunekassen, så man kan få noget andet for pengene.

Noget, der gavner miljøet og klimaet og gør det sjovere at være borger. Der vil sikkert gå kommunal kassetænkning i det, men i princippet hænger tingene jo sammen.

Men når selve dét at svine i byen og naturen er vanens magt, altså noget man bare gør, batter det nok ikke at tale om ansvarlighed …

Nedbrydningstid og vejen frem

Det tager cirka to uger for æbleskrog at blive nedbrudt i naturen, måske længere hvis det er sprøjtet.

Det tager et cigaretfilter 1-5 år, en overfladebehandlet ispind 10 år og en plasticpose mellem 100 og 1000 år.

Tænk, hvis det bare handler om at puffe til folk ved at gøre det let at komme af med gadeskraldet og vise, hvor let det er?

Måske kan man kombinere det lidt med gruppepres fra mig og andre, der drømmer om at kyle gadeskraldet tilbage i hovedet på folk ...

Se YouTube-videoen med kvindelig motorcyklist, der smider skraldet retur

Неуловимая девчонка на мотоцикле против мусора // Elusive girl on a motorcycle against debris

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve