Det er ikke bare vand, der kommer ud af vores vandhaner. Det er også plastik. En ny undersøgelse viser, at drikkevand over hele verden kan være forurenet med mikroplast.

Det er amerikanske Orb Media, der sammen med University of Minnesota, har kigget på drikkevandet i en række byer, der ligger i 14 forskellige lande fordelt på fem kontinenter. Der er taget i alt 159 vandprøver. Undersøgelsen af drikkevandet er den første af sin art, og er derfor ikke er efterprøvet af andre forskere.

Ifølge undersøgelsen ser det værst ud i USA og Libanon. Her er der fundet mikroplast i 94 procent af prøverne.

De bedste resultater kommer fra de europæiske vandhaner. Men her er det stadig 72 procent af vandet i prøverne, som indeholder mikroskopiske plastikfibre, der måler under 5 millimeter. Undersøgelsen nævner ikke hvor stor mængden af mikroplast er.

Mikroplastik
  • Mikroplastik er egentlig bare små stykker plastik.
  • Det er typisk i størrelsesordenen fra mikrometer op til 5 millimeter.
  • Meget af det kan altså ikke ses med det blotte øje.
  • Der er endnu ikke klarhed over betydningen af mikroplast for levende organismer.
  • Men undersøgelser viser dog, at det ophobes i dyr op gennem fødekæden og at visse plastikprodukter bl.a. indeholder hormonforstyrrende stoffer og andre giftstoffer.

I Europa har man kigget på seks lande. Det er Frankrig, Storbritannien, Irland, Italien, Slovakiet og Schweiz.

Ingen danske målinger

Hvad så med Danmark? Faktisk ved man ikke, hvor meget mikroplast, der er i det danske drikkevand.

-Jeg tror ikke, at der findes nogen målinger af det. Vi ved ikke noget om mængden af mikroplast i drikkevandet, siger Henrik Tækker Madsen, der er lektor på Aalborg Universitet, hvor han blandt andet forsker i vandrensning.

I mange af de lande, som Orb Media og det amerikanske universitet har kigget på, er det behandlet overfladevand, som kommer ud af hanerne. I Danmark er næsten hele vores forbrug derimod grundvand.

-Derfor forventer man heller ikke at finde mikroplast i vandet i Danmark, og det er nok derfor, at man endnu ikke har lavet målinger på det, siger Henrik Tækker Madsen.

Mikrofibre i grundvand bør undersøges

Der kan komme mikroplast i overfladevand på utallige måder. For eksempel gennem luften, hvor det lander i en flod eller sø, og hvor det så til sidst kommer ud i vandhanerne.

Når man derimod taler om grundvand, så virker jorden som et filter, og Henrik Tækker Madsen tvivler på, at mikroplasten siver hele vejen ned til vandet.

-Men vi ved det ikke 100 procent. Jeg vil klart anbefale, at man tjekker det, og der er heller ikke tale om dyre målinger, siger Henrik Tækker Madsen.

Vi ved ikke noget om mængden af mikroplast i drikkevandet

Henrik Tækker Madsen

Heller ikke Nanna B. Hartmann, der blandt andet forsker i risikovurdering af nanomaterialer og mikroplast på Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU, tror, at der er stor sandsynlighed for, at der er mikroplastik i det danske drikkevand.

-Men vi lever i et samfund, der er storforbruger af plastik, så alene af den grund vil det være underligt, hvis det ikke endte i naturen, siger Nanna B. Hartmann.

Milliarder ton plastik siden 1950'erne

Vores dagligdag er fyldt med plastik. Det er overalt. Vi bruger det i telefoner, kontaktlinser, tæpper, maling, tøj, dæk, kosmetik og utallige andre ting.

I alt har mennesket produceret 8,3 milliarder ton plastik siden 1950'erne, hvor den industrielle produktion af de syntetiske materialer for alvor tog fart.

Men det er kun ni procent af det, som er blevet genbrugt. 12 procent er blevet brændt. Resten er enten stadig i brug, gravet ned på lossepladser eller endt i miljøet.

Det anslår forskere fra University of Georgia, som står bag den første internationale undersøgelse af vores plastikforbrug. Den blev offentliggjort i Science Advances i juli.

Vi skal lave holdbart eller nedbrydeligt plastik

-Vi skal have større fokus på opsamling af plastik, så det ikke ender i naturen, og der skal være flere initiativer til at udvikle plastiktyper. Samtidig skal vi være smartere i vores tilgang til plastiktyper og produktdesign. Der er forskellige tilgange til det. Et produkt kan være holdbart, så det ikke smides ud, eller det kan være så genanvendeligt eller nedbrydeligt som muligt, siger Nanna B. Hartmann.

Her er der mikroplast

Vaskemaskinen

Hver gang, at du vasker syntetiske fibre som for eksempel fleece, akryl og polyester bliver der udledt tusinder af mikrofibre med vandet.

Dæk

Det slider på dækkene, når vi kører i vores biler på vejene. Der bliver revet mikrofibre af, som skyller med overfladevandet ned i kloakker eller ud over vejsiden.

Maling

Maling på huse, skibsmaling og vejstriber er alle kilder til mikroplast, der bliver slidt og ender i naturen.

Makroplast

Fiskekasser, garn, poser, flasker - stort set på alle strande i verden skal man ikke gå mange meter, før man finder et stykke plastik. Noget af det kommer fra skibe. Andet fra for eksempel lossepladser, hvor det ender i havet.

Luften

Forskere ved stadig meget lidt om det, men der kan være fibre i luften, som kommer fra et utal af kilder som eksempel tøj, som vi hver dag indånder.

Kosmetik

Der er mange kosmetiske produkter, som indeholder mikroplast. Det er ikke umiddelbart et problem for menneskets sundhed, men det kan ende i naturen.

For det tager århundreder for plastikken at nedbrydes i naturen. Det brækker i mindre stykker, der kan blive så små som nanopartikler, som er tusindedele af en millimeter. Normalt siger man, at mikroplast kan have en størrelse fra mikrometer og op til 5 millimeter.

Mikroplastik overalt

Derfor dukker det også op i vores fødekæde og for eksempel i de fisk, som vi spiser. En undersøgelse lavet af DTU Aqua og Naturstyrelsen viser, at 23 procent af fiskene i de danske farvande svømmer rundt med plastikfibre på 1-5 millimeter i maverne.

Der er også mikroplast i luften. I 2015 kiggede forskere nærmere på himmelen over Paris og fandt, at der faldt op til 10 ton mikroplastik ned over byen hvert år.

Det er også i jorden. Danske forskere har fundet større mængder mikroplast i især landbrugsjord, der blev gødet med slam fra rensningsanlæg.

Slammet, der kommer efter rensning, bliver brugt som et alternativ til kunstgødning og spredt på landbrugsjord. Og her ved forskerne stadig meget lidt om, hvordan det påvirker natur og mennesker.

Få fakta på bordet

-Mikroplast er blot en lille del af den samlede cocktail af kemikalier, som vi er udsat for hver dag. Og vi ved ikke, hvor stort et problem, mikroplast egentlig er, siger Nanna B. Hartmann.

Derfor er det også svært at sammenligne mikroplast med for eksempel pesticider i grundvandet.

-Det kommer an på, hvor meget mikroplast der er i drikkevandet, og det ved vi som sagt ikke. Men igen, jeg vil blive overrasket, hvis der er noget, siger Henrik Tækker Madsen.

- Men vi skal vide mere om det, før vi kan sammenligne det med pesticider. Man bør se på det herhjemme, og få nogle data på bordet, så vi har fakta at snakke om, siger Henrik Tækker Madsen.