Millioner tons ulovlig skrot handles internationalt

Køb og smid væk-samfundet har et affaldsproblem, der har skabt en lyssky industri for ulovlig handel med skrot.

Håndtering af affald er et uoverskueligt problem i særligt Asien og Afrika, hvortil der sendes mange tons affald fra rige lande i Vesten. Særligt Kina (billedet) har enorme lossepladser fyldt med elektronikaffald. (Foto: TYRONE SIU © Scanpix)

Interpol har fundet 1,5 millioner ton ulovligt handlet affald verden over. Det skete i en stor international aktion mod ulovlig handel med skrot, der fandt sted for nylig.

Handlen med affaldet er organiseret, ifølge Interpol. Typisk bliver affaldet transporteret fra lande i Nordamerika og Europa til Asien og Afrika.

Ulovligt affald

I 2010 blev der produceret 275 millioner tons plasticaffald, hvor op til 12,7 millioner tons blev ulovligt dumpet i verdens havene.

I 2014 blev kun 10-40 procent ud af 42 millioner ton elektronisk affald afskaffet korrekt.

Når farlig affald ikke bliver behandlet ordentlig, forurener det både vand, jord og luft.

Kilde: Interpol

Eksempelvis fandt myndigheder i Holland mere end 10.000 ton affald, der mistænkes for at involveret i ulovlig handel i Europa. Fra Holland skulle affaldet formodentlig sendes til lande i Vestafrika, Sydøstasien og Caribien.

Forretningen består i at fragte affald til lande med få eller ingen regler for affaldssortering. Her kan affald afskaffes billigt modsat de lande, hvor affaldet kommer fra.

Ulovligt affald forurener

Størstedelen af det ulovlige affald, som Interpol fandt, er metal og elektronik affald - især fra biler. Det bekymrer professor Thomas Fruergaard Astrup ved DTU Miljø, hvis affaldet ikke bliver afskaffet og genanvendt korrekt.

- Der kan være rester af olier, brændstof, elektronik og forurenende stoffer i gamle biler, der skal skrottes. Derfor har vi herhjemme regler for, hvordan blandt andet gamle biler skal håndteres, siger Thomas Fruergaard Astrup.

Når der handles ulovligt med affald, så ender det ofte i lande, hvor der ikke er de samme regler eller kontrol. Det er problematisk, fordi det kan både skade miljøet og menneskers helbred.

- Hvis man afbrænder ledninger for at få fat i metaller, så kan der eksempelvis frigives dioxiner. Dioxiner er en gruppe potentielt meget kræftfremkaldende stoffer. De kan under afbrændingen blive frigivet til atmosfæren eller blive inhaleret af folkene, der afbrænder ledningerne, siger Thomas Fruergaard Astrup.

Hvis affaldet ender på lossepladser, så kan miljøskadelige stoffer frigives til jorden og for eksempel forurene grundvandet.

- Ved elektronikaffald kan man skille det ad, udvinde metallerne og genanvende disse. Men det er klart, hvis det bare ender på en losseplads, så står vi med et miljøproblem og ressourcerne går til spilde, siger Thomas Fruergaard Astrup.

Derudover forklarer Thomas Fruergaard Astrup, at lossepladserne kan danne klimagasser, der sendes ud i atmosfæren. Alle disse problemer tager vi hånd om i Europa, fordi vi har regler for behandlingen af affald.

Kina: Nej tak til affald

I Kina har de nu sådan en udfordring med affald, at regeringen nu prøver at begrænse mængden af affald. Derfor har landet i et notat informeret WTO om, at de ikke længere vil importere 24 typer affald ved udgangen af 2017. Herunder dæk, tekstiler, plastik, kemikalier og gammelt medicin.

Importforbuddet sker som et led i en indsats fra Kinas regering mod dårlig håndtering og genbrug af affald, der resulterer i forurening.

Forbuddet kan tolkes som et muligt svar på dokumentaren "Plastic China", der giver et indblik i processen ved genbrug af plastik i Kinas provinser. Dokumentaren fik en del opmærksomhed i Kina inden den senere blev fjernet fra Kinas internet.