Naturen halter efter klimaet

Dansk forskning viser, det varmere vejr er længe om at påvirke naturen. Skal vi hjælpe?

Tusindstråle overlevede den seneste istid i Sydeuropa. Arten stortrives under nutidens danske klima, men er kun indvandret, fordi vi har plantet den i vores haver. Og nu kan man derfor også finde den i naturen i Danmark. Det viser, at arter kan være meget langsomme om at sprede sig, eller skal have hjælp til det. (Foto: Jens-Christian Svenning- professor i biologi ved Aarhus Universitet © Aarhus Universitet)

I år 2100 har vi et klima i Danmark, der ligner det, som Midtfrankrig har i dag. Det forudser forskerne, når de kigger på klimaforandringernes betydning for fremtiden.

- Men vi skal ikke regne med, at landskaberne kommer til at ligne de franske, siger professor i biologi ved Aarhus Universitet Jens-Christian Svenning til dr.dk/viden.

Han har sammen med adjunkt Brody Sandel kigget på, hvordan naturen reagerer på hurtige klimaforandringer. Og konklusionen er, at det tager lang tid for naturen at omstille sig.

Flere arter er endog ikke vendt tilbage efter den seneste istids afslutning for mere end 10.000 år siden. Og andre arter vil være længe om at uddø.

Uligevægt er nyt for os

- Vores natur vil halte rigtig meget bagefter. Det er nok overraskende, fordi man tror, at naturen omstiller sig meget hurtigere, end den gør, siger Jens-Christian Svenning.

Han siger, at det mest interessante er, at naturen kommer ud af sync med klimaet, så vi får en natur, der ikke passer til klimaet. En underoptimeret vegetation. Det er vi ikke vant til. Normalt plejer naturen at være langt mere i ligevægt med klimaet.

Uligevægten kan være en fordel og en ulempe, når vi taler om naturforvaltning og klimaforandringer.

Spørgsmålet er, om vi mennesker skal hjælpe naturen med at komme i trit med klimaet?

Skovens udbytte falder

Hvis vi ser på det mere praktiske plan, så betyder det, at vi får mange udfordringer.

Man vil fx som skovforvalter stå med en skov med en masse træer, der ikke passer godt til klimaet på et givent tidspunkt. Det vil give lavere udbytte, for træerne vokser dårligere og langsommere.

Man vil så måske indføre nye arter, der passer bedre, men det kommer til at tage lang tid for dem at etablere sig - ikke mindst i de mere naturlige skove.

- De langsomme processer i naturen vil det derfor være vigtigt for samfundet at tage højde, siger Jens-Christian Svenning.

Skoven er vigtig for klimaet

Hvis der er arter, som er vigtige for økosystemerne - fx kulstofophobningen i skovene, så vil vi måske selv være med til at speede tempoet op.

For skovene optager store mængder CO2 gennem fotosyntesen, og lagrer det som kulstof (C) og udskiller ilt (O). Denne proces er en vigtig del af kulstofudvekslingen med atmosfæren. Og dermed modvirker skovene de globale klimaændringer.

- Så kan vi tage de træer, der måske ikke længere kan vokse i Frankrig, fordi der dér er blevet for tørt, og så hjælpe dem herop. Der vil være argumenter for, at man skal gøre det både for at sikre arterne, og når vi ser på skovproduktionen og kulstofophobningen, siger Jens-Christian Svenning.

Lang tid om at uddø

Men der er to sider af den sag, for der er også fordele ved, at systemet fungerer så langsomt.

Det betyder nemlig, at vores arter kan klare sig i naturen i måske mange år, selv om klimaet ændrer sig.

Selv om arterne ikke kan opretholde en god bestand et sted, fordi spiring og formering er dårlig, så de ikke kan klare mosten mere, så kan de i mange tilfælde holde ved i århundrede eller tusinder. Så længe bedre tilpassede konkurrenter ikke har indfundet sig.

Skal arterne dø pga. af os?

Det giver lidt mere tid til at handle på over for truede arter.

- Når det bliver varmt, vil de nordlige træarter blive presset, fordi de kan have svært ved at tåle klimaet. Og så vil de blive yderligere presset, hvis der kommer nye stærke arter at konkurrere med. Så speeder man måske ligefrem deres uddøen op, hvis man indfører arter sydfra, siger Jens-Christian Svenning.

Ny viden skal tænkes ind i naturforvaltningen

Hans og Brody Sandel forskning er netop blevet offentliggjort i det amerikanske tidsskrift American Journal of Botany.

Deres nye viden om den langsommelig omstillingsproces kan nu lægges ind i de modeller, man bruger til at forudsige, hvad der sker i forbindelse med klimaforandringerne i fremtiden.

Og så kan man begynde at tænke det ind i naturforvaltningen rundt i verden.

Kilde: American Journal of Botany 100(7), 2013: Disequilibrium vegetation dynamics under future climate change. J-C. Svenning and B. Sandel

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve