Nøglen til mere natur ligger i skovene

Ved at lade 13 procent af Danmarks skove stå urørt, kan vi få en markant mere mangfoldig natur.

Pirolen er en udpræget skovfugl og yngler kun i ganske ganske få eksemplarer i Danmark. Men kunne få det langt bedre, hvis vi lod særligt de kystnære løvskove være i fred, viser en ny rapport. (Foto: Mircea Bezergheanu © sCANPIX)

75.000 hektar løvskov skal fritages for skovdrift, hvis vi i Danmark vil have bremset tilbagegangen for den biologiske mangfoldighed.

Det fastslår en ny analyse fra forskere på Københavns Universitet, der på en konference i dag fremlægger deres viden overfor en række naturpolitikere på Christiansborg.

Størstedelen af arealet skal findes i private skove

De foreslåede områder udgør tilsammen 1,7 procent af Danmarks samlede areal – eller hvad der nogenlunde svarer til en fjerdedel af Fyns – og skal både findes blandt statens skove og i de private, skriver forskerne i rapporten.

Af Danmarks samlede skovareal, udgør rapportens forslag 13 procent.

Af de 75.000 foreslåede hektar skov, tilhører kun de 22.000 hektar staten. Eller hvad der cirka svarer til 20 procent af de samlede statsskove. Arealerne er bredt fordelt over hele landet, med undtagelse af det vestligste Jylland.

En stor del af den skovlevende biodiversitet findes kun i områder med meget lidt statsskov. Derfor er en betydelig indsats i private skove nødvendig, hedder det i en af rapportens konklusioner.

Samlet set anslås det i rapporten at koste 143 millioner kroner årligt i mistede indtægter fra skovdriften.

- Den danske natur og de danske dyre- og plantearter har det rigtig skidt. Mere end 20 procent af arterne er truede og ved at forsvinde fra Danmark.

carsten rahbek, professor

- Dette er det første samlede bud på en løsning, som vil gøre en afgørende forskel for biodiversiteten i de danske skove – også på lang sigt. Hvis indsatsen gennemføres, vil den komme langt størstedelen af landets 20.000 skovlevende arter til gavn, forklarer hovedforfatter og specialkonsulent Anders Højgård Petersen fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

- Vi understreger dog samtidig, at dette er en minimumsindsats, hvis tilbagegangen af biodiversiteten skal bremses, uddyber han.

Danske dyre- og plantearter har det skidt

Og det er helt nødvendigt for mange dyre- og plantearter er i akut risiko for at forsvinde fra Danmark.

Det siger medforfatter på rapporten, professor Carsten Rahbek, fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet til DR.

Sort stork. (Foto: Johnny Madsen © sCANPIX)

- Den danske natur og de danske dyre- og plantearter har det rigtig skidt. Mere end 20 procent af arterne er truede og ved at forsvinde fra Danmark, forklarer han.

- Derfor er der behov for at gøre en indsats, og det har vi også lovet EU og den internationale verden at vi alle sammen skal gøre en indsats, siger Carsten Rahbek.

Forskernes rapport giver et bud på hvordan man mest omkostningseffektivt får meget mere biologisk mangfoldighed blandt planter, svampe og dyr. Deriblandt også store ikoniske arter, som vi allerede har mistet.

Det kunne fx være den sorte stork, fortæller Carsten Rahbek.

- Vi taler tit om den hvide stork som vi er kede af at miste, men faktisk har vi også mistet den sorte stork, som hører til inde i vores skove, forklarer han.

Indsats vil gavne hovedparten af alle skovlevende arter

I alt bygger rapporten på udbredelsen af i alt 664 skovlevende arter. Heraf 353 svampearter, 164 insekter, 104 planter, mens de resterende 39 er padder, fugle og pattedyr. Men forskerne understreger, at et stop af skovdrift på de foreslåede arealer vil tilgodese hovedparten af landets i alt 20.000 skovlevende arter.

Arternes fordeling på taksonomiske grupper for hhv løv- og nåleskov, samt alle danske skovlevende arter. (Foto: Petersen m.fl. (2016) © Statens Naturhistoriske Museum)

Foruden viser analysen, at mere urørt løvskov vil gavne dannelsen og beskyttelsen af vores grundvand, at skovenes rekreative værdi vil stige og at den foreslåede indsats vil omfatte et øget kulstoflager i skovene. Samtidig vil kulstofoptaget i de urørte skove sandsynligvis falde på sigt.

Danmark tiltrådte i 1992 FN’s biodiversitetskonvention, der forpligter landene politisk til at arbejde for at bremse tilbagegangen af biodiversitet inden 2020.

I undersøgelsens hovedscenarie har forskerne udpeget en række skovområder, som kunne udgøre et landsdækkende biodiversitetsnetværk af danske løvskove. (Foto: Petersen m.fl. (2016) © Statens Naturhistoriske Museum)

Forskernes rapport, der er støttet af Villum Fonden, kan læses her.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve