Nu får naturen samme rettigheder som mennesker

Flere steder i verden får b.la floder og skove status som "personer" med juridiske rettigheder. Nødvendigt for menneskehedens overlevelse, siger forsker.

Hinduernes hellige flod Ganges er så møgbeskidt, at den er sundhedsskadelig for både mennesker og miljø. Nu har en indisk Højesteret erklæret, at Ganges et et levende væsen med samme rettigheder som mennesker for at komme forureningen til livs og med lov tvinge regeringen til at gøre noget. (Foto: RUPAK DE CHOWDHURI © Scanpix)

Mellem Indien og Bangladesh løber floden Ganges.

Af hinduer betragtes floden som hellig, og dens vand skulle efter sigende være rent og spirituelt rensende.

Men med det blotte øje er det rene og rensende vand ikke sådan at se.

Det er nærmest nødvendigt for menneskehedens overlevelse på sigt, at vi får de her love.

Anders barfod, biolog.

Floden, der leverer vand til omkring 40 procent af Indiens befolkning, er nemlig så forurenet af affald fra mennesker og industri, at den udgør en enorm sundhedsrisiko for både mennesker og naturen omkring sig.

Men nu skal det være slut, mener Højesteretten i den indiske delstat Uttarakhand, der for nylig har erklæret, at Ganges og også floden Yamuna, som ligeledes er stærkt forurenet, fremover er juridiske entiteter (væsner) med rettigheder på linje med mennesker.

- Konkret betyder det, at regeringen skal sikre naturens lovfæstede rettigheder. Hvis regeringen eksempelvis tillader, at en virksomhed misbruger naturen, kan folket få den stillet for retten, forklarer Anders Barfod, der er lektor Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, hvor han forsker i bl.a. biodiversitet og naturbevarelse.

Nødvendigt for menneskeheden

Indien er ikke det første land, der tildeler et naturområde status som et levende væsen med samme juridiske rettigheder som en person.

I New Zealand har regeringen - under pres fra bl.a. den oprindelige befolkning - givet både floden Whanganui og skoven Te Urewera samme “rang” som en person i lovens øjne.

Og i Bolivia er regeringen gået endnu længere.

Loven om “Moder Jord”, der blev vedtaget i 2012, skal bl.a. få folk til at leve i større harmoni med naturen og sikre, at industriens udnyttelse af naturen er under streng kontrol.

Lovgivning omkring natur og naturbeskyttelse er ikke særlig stærk i Danmark, hvor få personer ejer jord og natur. Og når ikke naturen har rettigheder, vil jordbrugsinteresser altid gå forud for naturbeskyttelse.

Ella Maria Bisschop-Larsen, Danmarks naturfredningsforening.,

Anders Barfod er begejstret for, at vi rundt omkring i verden begynder at se love og domme, der giver naturen rettigheder. Og de er tiltrængte, mener han.

- Det er nærmest nødvendigt for menneskehedens overlevelse på sigt, at vi får de her love. Hvis vi ikke erkender naturens eksistensberettigelse og i stedet fortsætter med at overudnytte den, kører vi udover kanten på et tidspunkt, siger han.

Mennesket i centrum

At naturen ofte må vige for mennesket og hyppigt udsættes for både overudnyttelse og ødelæggelse, kan næppe diskuteres.

Ifølge Anders Barfod ligger det dybt indgroet i vores kultur i særligt de vestlige og mere velstående dele af verden, at mennesket sætter sig selv i centrum i naturen.

- Vi tænker mest på, hvad naturen kan gøre for os, siger han.

Anderledes er det i andre kulturer. Blandt andet i Sydamerika, hvor Anders Barfod som biolog selv har rejst rundt og forsket.

- Her har stammefolk en helt anden respekt for naturen, som har rod i deres religion. For dem er hvert eneste træ og dyr besjælet ligesom mennesket, siger han.

Derfor sletter stammefolkene hele tiden de fodaftryk, de sætter på naturen, så den forbliver vild.

I Bolivia vedtog regeringen i 2012 loven om Morder Jord, som bl.a. skal sikre en bæredygtig politik og begrænse industriens udnyttelse af naturen. Kun tre træer pr. hektar må fældes i skovområdet her. Det skal sikre en bæredygtig skovhugst. (Foto: DAVID MERCADO © Scanpix)

Ingen vild natur i Danmark

- I Danmark har vi ingen vild natur, siger Anders Barfod.

Rigtig vild natur er den, der er lidt farlig. Ikke nødvendigvis i den forstand, at man risikerer at blive spist. Men fordi den eksisterer på sine egne præmisser, ved man aldrig helt, hvad der sker, når man bevæger sig ud i den.

Og den slags natur har vi altså ikke her i landet, mener Anders Barfod. Men derfor er det ikke for sent at lade naturen udfolde sig.

- Vi må erkende, at mennesker har sat aftryk på naturen, men det er også på tide at overlade noget af naturen til sig selv og se, hvad det sker, siger han.

Det er bl.a. det, man gør i Indien. Med de nye love er det nemlig ikke tilladt at bygge dæmninger, afrette floderne eller på anden måde forstyrre deres naturlige løb.

Natur i Norges Grundlov
  • I Eidsvollforfatningen, Norge Grundlov, er naturen omfattet under § 110 b med teksten: "Enhver har Ret til et Milieu som sikrer Sundhed og til en Natur hvis Produktionsævne og Mangfold bevares. Naturens Ressourcer skulle disponeres ud fra en langsigtig og alsidig Betragtning, der ivaretager denne Ret ogsaa for Efterslægten."
  • I Danmark er natur og naturbeskyttelse ikke omfattet af Grundloven men af § 3 om beskyttede naturtyper.

- Det samme kan vi sagtens gøre i Danmark. Men det kræver, at b.la. NGO’erne presser på politisk, siger Anders Barfod.

Naturen bør skrives i Grundloven

Hos Danmarks Naturfredningsforening efterlyser præsident Ella Maria Bisschop-Larsen generalt en stærkere lovgivning på naturbeskyttelsesområdet.

For nogle år siden foreslog hun i en grundlovstale, at naturen skal skrives ind i Grundloven.

- Lovgivning omkring natur og naturbeskyttelse er ikke særlig stærk i Danmark, hvor få personer ejer jord og natur. Og når naturen ikke har rettigheder, vil jordbrugsinteresser altid gå forud for naturbeskyttelse, siger hun.

I den danske lovgivning er naturen beskyttet under § 3 om beskyttede naturtyper. Det drejer sig omkring 10 procent af Danmarks areal.

Men § 3 har masser af muligheder for dispensation, og reelt er det kun EU-lovgivning, der sikrer naturen i Danmark basale rettigheder, mener Anders Barfod.

- Uden EU-regler havde det set sort ud for naturen i Danmark i dag, siger han.