Tema Klædt på til klimaforandringer

I nat udkom klimarapporten SWIPA 2017, som er lavet til Arktisk Råd med deltagelse af omkring 120 danske forskere.

Rapporten konkluderer, at temperaturen i Arktis de seneste 50 år er steget mere end dobbelt så hurtigt som den gennemsnitlige, globale temperaturstigning. Den primære årsag er stigende udslip af drivhusgasser fra menneskeskabte aktiviteter.

Rapporten viser, at afsmeltningen fra Grønland er fordoblet siden 2008 og syvdoblet siden 1995.

Jesper Theilgaard

Siden den forrige rapport i 2011 er lufttemperaturen fortsat accelereret, havisen og snedækket i Arktis er reduceret, Polhavet er blevet varmere og mindre saltholdigt, permafrosten er i tilbagegang og indlandsis og gletsjere formindsket.

Indlandsisen smelter voldsomt

Ifølge DR's klimaekspert, Jesper Theilgaard, er specielt den sidste faktor en af rapportens vigtigste pointer. For afsmeltningen af isen i Grønland er tiltaget voldsomt.

- Rapporten viser, at afsmeltningen fra Grønland er fordoblet siden 2008 og syvdoblet siden 1995, siger han.

- Desuden er forventningen, at Arktis er sommerisfrit i slutningen af 2030'erne.

Smeltevand fra arktiske gletsjere og indlandsisen bidrager med mere end en tredjedel af den globale vandstandsstigning.

Mellem 2011 og 2014 mistede indlandsisen i Grønland 375 gigatons is om året - hvilket svarer til en isterning, som er 7,5 kilometer på hver side.

Rapporten vurderer, at Arktis vil bidrage med 19-25 centimeter til den globale vandstandsstigning i år 2100.

Grafikken giver overblik over situationen i Arktis nu - og i 2050. (Foto: Emil Thorbjörnsson © DR Nyheder)

Vandet stiger mindst en halv meter

Når alle kilder tælles med, betyder det, at den globale vandstand i år 2100 vil stige mindst en halv meter, hvis vi følger anbefalingerne i Paris-aftalen - og op til 75 centimeter, hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser på det nuværende niveau. Altså det der kaldes business as usual.

Det er helt klart, at jeg anerkender rapportens indhold, som jeg anser for at være bekymrende.

Lars Chr. Lilleholt (V), Klimaminister

Ifølge en af rapportens forfattere, klimaforsker William Colgan fra Geus, vil vandet formentligt stige en halv meter i det bedst tænkelige scenarium. Gennemsnitligt.

Og selvom vi opfylder Paris-aftalens krav fuldstændigt, er udviklingen den samme som ikke at gøre noget de første 30-35 år, forklarer han.

- Der er en forsinkelse på. De vandstandsstigninger, vi ser i dag, er resultatet af de forrige 30-35 år, siger han.

- Men på plussiden kan vi sige: Hvis vi følger Paris-aftalens anbefalinger, kan vi stadig redde 20 cm globalt. Og det er en ret god investering.

Ved slutningen af århundredet flader kurven ud, og vandstandsstigningen stabiliseres.

SWIPA 2017

Det arktiske overvågnings- og vurderingsprogram AMAP har udarbejdet rapporten ”Sne, vand, is og permafrost i Arktis” (SWIPA), der har fokus på ændringer i den arktiske kryosfære (den del af Arktis, hvor landjord og vand i perioder eller permanent er frosset) og betydningen af disse ændringer. Den anden SWIPA-rapport, som dækker perioden 2011-2015 med nogle opdateringer for at omfatte observationer fra 2016 til primo 2017, blev offentliggjort i dag.

Klimaministeren: Bekymrende

Energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) tager rapporten alvorligt.

- Det er helt klart, at jeg anerkender rapportens indhold, som jeg anser for at være bekymrende, siger han.

- Rapporten viser jo, at det er vanskeligt at stoppe afsmeltningen i perioden frem til 2050, men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget. For efter 2050 kan vi gøre noget. Det skal vi have fokus på.

Ifølge Lars Christian Lilleholt er det Danmarks rolle at vise verden, hvordan tingene skal gøres. Både gennem forskningssamarbejde, men også ved at eksportere vores knowhow indenfor grøn energi. Og omsætte det til resultater internationalt.

- Vi skal være det gode eksempel og vise det ude i verden, siger han.

Temperaturen i Arktis stiger voldsommere end på resten af Jorden. (Foto: Emil Thorbjörnsson © DR Nyheder)

Flere alvorlige symptomer

Rapporten påpeger en lang række andre konsekvenser af de stigende temperaturer. Ikke mindst for den fremtidige udvikling i Arktis.

Havisen trækker sig voldsomt tilbage. Tykkelsen på den er faldet med 65 procent siden 1975. Og observationer i marts i år, viser den mindste udbredelse af havis nogensinde for denne måned, siden satellitobservationer begyndte.

Men også under jorden skaber rekordtemperaturerne problemer. Permafrosten, is som normalt forbliver frossent i jorden året rundt, smelter i store mængder - med store konsekvenser lokalt for Arktis.

- Den optøende permafrost får jordoverfladen til at sætte sig. Det påvirker infratstrukturen, hvor veje og olieledninger knækker, træerne vælter og husene slår revner, siger Jesper Theilgaard.

Den smeltende permafrost kan også betyde øget udledning af drivhusgassen metan, som ligger gemt under isen i specielt Sibirien.

At isen trækker sig tilbage kan dog måske også betyde, at vi kan dyrke jorden længere mod nord, end hvad tilfældet er i dag. Det er dog endnu uklart hvornår og hvilke afgrøder, der kan gro der.

SWIPA 2017: Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic (2017) - long

Smeltevand kan gøre Danmark kold

De enorme mængder smeltet ferskvandsis fra gletsjere og indlandsisen kan også få alvorlige konsekvenser for vejret i resten af verden.

Det iskolde smeltevand kan blandt andet påvirker den såkaldte "Grønlandspumpe", som er med til at cirkulere varmt vand langt nordpå i Atlanterhavet, køle det ned og sende det tilbage igen.

Går den pumpe ned i kadence - eller i værste fald i stå - kan det ironisk nok betyde langt koldere vejr i de nordlige egne. Fx her i Danmark.

Rapporten beskriver, at ændringer i cirkulationen vil påvirke det regionale klima, og at observationer af tidligere perioder kan antyde, at store ferksvandsudledninger fra Polhavet kan føre til en kraftig nedkøling af den nordlige halvkugle.

Det indstrømmende ferskvand begynder at sænke hastigheden i cirkulationen af de dybe områder af golfstrømmen, siger han. Det vil jeg sige er bekymrende.

William Colgan, GEUS

Mængden af ferskvand i det øvre lag af det Arktiske Hav er øget 8000 kubikkilometer - mere end 11 procent siden gennemsnittet i perioden 1980-2000 - en mængde svarende til det samlede udløb fra både Amazonfloden og Ganges.

Saltvandspumpe og vildt vejr

Ifølge klimaforsker William Colgan er netop dette hjørne af rapporten interessant. For siden SWIPA 2011 er der ifølge ham kommet nye informationer om den nordatlantiske havstrøm.

- Det indstrømmende ferskvand begynder at sænke hastigheden i cirkulationen af de dybe områder af golfstrømmen, siger han.

- Det vil jeg sige er bekymrende.

Det store ændringer i Arktis kan også direkte påvirke vejret længere sydpå. Undersøgelser viser forbindelse mellem forandringer i Arktis og stormvejr, oversvømmelser og mønstre for vintervejret længere sydpå.

Men selvom det er tydeligt, at vejret påvirkes af situationen i Arktis, arbejder forskerne stadig på at finde ud af præcist hvordan.

Hvad skal vi gøre?

Selvom rapportens konklusioner er overvældende og komplekse, er rådene fra klimarrapportens forfattere håndgribelige:

Vi skal hurtigst muligt implementere Paris-klimaaftalens anbefalinger. Og vi skal være ambitiøse omkring det.

Derudover anbefaler de at prioritere forskning, der kan forbedre sikkerheden ved forudsigelser og deres konsekvenser. Mens vi samtidigt holder godt øje med den fortsatte udvikling i Arktis.

Og sørger for at informere og oplyse befolkningen om situationen.