Nyt energi-eventyr: Kør, flyv og sejl på alt fra madrester til kloakslam

Ny metode gør det muligt at lave al organisk materiale om til brændstoffer, der kan puttes direkte i tanken uden omstilling. Aalborg og Aarhus universiteter står bag den banebrydende forskning.

Ny banebrydende bio-olie-forskning på Aalborg og Aarhus Universiteter. De tre unge forskere på billedet er alle involveret i HTL-projektet: Anders Mørup, ph.d.-studerende fra Institut for Kemi på Aarhus Universitet (til venstre i billedet) Ionela Grigoras, kandidatstuderende fra Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet (i midten) Thomas Helmer Pedersen, ph.d.-studerende fra Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet (til højre) (Foto: Lars Kruse- AU Kommunikation)

Tank bilen med gylle, grene, kloakslam, madrester og sågar organisk materiale fra hospitaler og slagterier. En vild idé måske, men det kan blive virkelighed engang.

Forskere i Aarhus og Aalborg har udviklet en banebrydende teknik, der kan lave olie af alle former for biomasse, også fugtig og våd biomasse.

- Det unikke er, at man kan tage vidt forskellig biomasse og nå frem til råolie-substans, der minder om sort nordsøolie, siger Jacob Becker, ph.d. og centermanager på Institut for Kemi på Aarhus Universitet.

Metoden er så lovende, at forskerne selv betegner det som et nyt miljø- og energi-eventyr, der vil tillade os at gøre affald til oliekilder.

Kræver ikke nye motorer

Bio-olien minder så tilpas meget om fossil råolie, at man på oliebranchens nuværende anlæg vil kunne forarbejde bio-olien videre til diesel, benzin og endda brændstof til fly. Den rå olie fra processen kan bruges som fuelolie i skibe.

Og til forskel fra fx. bioethanol er udsigten, at man ikke behøver hverken at omstille eller skifte motor eller blande bio-brændstoffet op med benzin.

Den nye slags bio-olie har det, man i transportbranchen kalder for 'gode drop-in-egenskaber'. Det betyder, at den forholdsvist let kan kobles ind i vores samfunds eksisterende teknologi.

Det vil kunne spare masser af penge for transportbranchen, hvis bio-olien kommer i produktion.

Affald som input

- Det er smart, at man kan aftage en masse forskellig biomasse, som vi i dag anser for at være affald, og så lade det være en del af et genbrugseventyr, siger Jacob Becker til DR Viden.

Han forklarer, at man endnu ikke har fundet nogen type biomasse, som ikke lader sig omdanne til bio-olie.

Oliens kemiske sammensætning varierer alt efter hvilken biomasse, der bruges. Men det har foreløbigt ikke vist sig at give nogen problemer i praksis.

Robust metode til produktion af bio-olie

Der er tale om en 2. generations biobrændsels-teknik.

Forskerne fremhæver dét med, at man kan bruge alle former for biomasse, også våd og fugtig, som det meste af Jordens er.

Dermed er metoden mere fleksibel end andre metoder, hvor man enten skal tørre biomassen først, eller man kun udnytter fx kulhydraterne, som er en begrænset del af biomassen.

- Når man skal producere flydende brændstof, så er vi ikke bekendt med en metode, der er så robust og alsidigt accepterende over for forskellig biomasse, som vores er, siger Jacob Becker.

På sigt vil man måske kunne høste biomasse - alger - ude i havet, fordi metoden kan klare noget, der er vådt.

Tyk grød af biomasse

Kemikerne og ingeniørerne i Aalborg og Aarhus har sammen med firmaet Steeper Energy ApS siden 2007 forsket sammen om metoden, der på engelsk hedder Hydro Thermal Liquefaction (HTL).

HTL-metoden har været kendt siden 1930'erne uden rigtig at slå an. Men nu har universiteterne og firmaet sammen fundet frem til en ny måde at gøre tingene på.

Den går kort fortalt ud på, at man først blender biomassen sammen med vand, så man får en tyk grød. Den fører man så ind i et trykkognings-anlæg, hvor temperaturen ligger på 300-400 grader og trykket på cirka 300 bar. Det vil sige et tryk, der er 300 gange højere end det almindelige tryk ved jordoverfladen.

Derved bliver biomassen omdannet til råolie, en række vandopløselige biprodukter i form af mindre organiske molekyler - hvilke og hvor mange afhænger af hvilken type biomasse man bruger - og endelig lidt aske som bundfald.

Forskernes arbejde består i vidt omfang i at 'tune' processens betingelser (fx temperatur, tryk og varighed) så mest muligt biomasse omsættes, og kulstof-indholdet i vandet (og asken) derfor bliver så lavt som muligt.

Når vandet kun indeholder små mængder kulstof, kan det nemlig meget lettere renses - ultimativt endda til drikkevandskvalitet, hvilket er målsætningen på længere sigt. Alternativt kan man genanvende vandet i processen, iblandet ny biomasse.

Metoden giver så gode resultater, at man er klar til et noget større forsøg.

Nyt anlæg i Aalborg

Til maj åbner et større demonstrationsanlæg ved Aalborg Universitets Institut for Energiteknik.

Professor Lasse Rosendahl står i spidsen for projektet, og der er store forventninger til det nye anlæg.

Hidtil har forskerne baseret deres konklusioner på basis af små størrelser - og set, at det virker.

På det nye anlæg kan Lasse Rosendahl og hans folk producere større mængder bio-olie. Det betyder, at oliebranchen og transportbranchen selv kan teste bio-olien.

Bio-olien skal ud over rampen

- Ved at kunne give potentielle aftagere en dunk olie, så de selv kan teste bio-olien på deres raffinaderier, kan vi på en helt anden måde inddrage dem aktivt i udviklingen og gøre dem opmærksomme på bæredygtigheds-potentialet, siger Lasse Rosendahl.

- Ellers kan vores forskning hurtigt blive opfattet som noget 'forsker-noget', mener han.

En række firmaer fra transportbranchen er interesserede i HTL-teknologien. Særligt luftfartsbranchen er stærkt afhængig af fossile brændstoffer.

Jetmotorer kan fx ikke bruge bioethanol. Så der skal findes et alternativ til de fossile brændstoffer.

Kommercielt anlæg om fem år?

Man regner også med at opføre et anlæg på Aarhus Universitets afdeling i Foulum.

Både Lasse Rosendahl og Jacob Becker i Aarhus forventer, at deres forskning kan danne grundlag for et kommercielt anlæg inden for måske fem år.

Lasse Rosendahl mener, at perspektivet er helt enormt.

- Vi taler om teknologi - som er effektiv, omsætter hel biomasse, vi tager fat i alt, og der kommer højteknologiske højkvalitets-produkter ud af det, siger Rosendahl.

Han mener, at det giver mening at se på metoden i en global kontekst.

- Når man holder fast i kerneteknologien, så kan man lokalt bruge den biomasse, der er tilgængelig i det område, og stadig producere en ensartet olie. Det er bæredygtighed, for intet går til spilde, siger Lasse Rosendahl.

DI Transport er på udkig efter alternativer

Grønne brændstoffer er i forvejen på dagsordenen i transportbranchen, i regeringen og EU i forhold til at reducere udledningen af CO2.

I dag indeholder de fossile brændstoffer allerede 5,75 procent biobrændstof.

Og der skal også findes et alternativ til de fossile brændstoffer, for Danmark har en målsætning om at gøre samfundet uafhængigt af fossile brændsler i 2050 (Energistrategi 2050).

For nyligt holdt DI Transport et grønt topmøde sammen med transportministeren for at sætte ekstra fokus på transportbranchens grønne omstilling.

DI Transport: Lyder lovende

Så bio-olien fra Aalborg og Aarhus lyder rigtig attraktiv, siger branchedirektør Michael Svane fra DI Transport.

- Hvis den virker, er bæredygtig, og at der en forsyningssikkerhed, så lyder det i allerhøjeste grad interessant set med transportsektorens øjne både aktuelt og fremadrettet, siger Michael Svane til DR Viden.

- Vi lægger afgørende vægt på, at vi vælger de virkemidler, der giver os den største CO2-reduktion per investeret krone. Det gælder også i relation til biobrændstoffer, siger han.

Mangler penge til forskning

Forskerne i Aarhus og Aalborg har søgt om penge hos Det Strategiske Forskningsråd to gange, men de har endnu ikke fået støtte. Nu arbejder de på en ny ansøgning.

- Vi møder nogen skepsis, for vi præsenterer en anden rute til biobrændstoffer end den fremherskende med biokemiske metoder, biodiesel osv., siger Lasse Rosendahl.

- Så vi har en stor opgave med at forklare, at dette ikke er grebet ud af den blå luft, men at der reelt er substans bag vores forskning, siger han.

Netop derfor bliver det nye anlæg i Aalborg også helt centralt.

- Vi kan helt enkelt vise såvel proces som produkt frem, også for bevillingsgivere som Det Strategiske Forskningsråd, siger Lasse Rosendahl.