Øko-mærket på mælken er ingen garanti for god dyrevelfærd

Men det kan der laves om på. Forskere arbejder blandt andet på at avle en øko-superko.

Bedre dyrevelfærd er den anden vigtigste årsag til, at danskerne køber økologisk. Det viser en interviewanalyse foretaget af erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer fra 2015. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)

Store, grønne enge, rigeligt med sund grovfoder og mulighed for at opføre sig helt naturligt.

Sådan forestiller nogen sig måske forholdene for de økologiske malkekøer, når de rækker ud efter mælken i køledisken. Og syv ud af ti bekymrer sig om dyrenes ve og vel, viser en undersøgelse, som erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer udgav sidste år.

Økologi er ingen garanti for god dyrevelfærd.

Jan Tind Sørensen, aarhus universitet

Og ganske rigtigt er der regler for de økologiske køers trivsel, men du kan ikke sætte lighedstegn mellem økologi og dyrevelfærd. Det fortæller professor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet Foulum, Jan Tind Sørensen, i dagens udsendelse af Videnskabens Verden på P1.

- Økologi er ingen garanti for god dyrevelfærd. Hvis man kigger på elementer af dyrevelfærd, kan man sagtens finde konventionelle mælkeproducenter, som er bedre end økologerne i forhold til velfærd. Man kan endda finde en betydelig del af de økologiske besætninger, som er dårligere stillet end gennemsnittet af de konventionelle besætninger, siger han.

Videnskabens Verden

Med økologi kommer nye problemer

Kravene til økologi betyder dog ikke, at malkekøerne har det dårligere i økologiske landbrug end i konventionelle landbrug, vurderer Jan Tind Sørensen. Men han understreger, at der er nye udfordringer for de økologiske landmænd, som forskerne ved Aarhus Universitet arbejder med.

I forhold til malkekøer er der eksempelvis krav til, at de skal på græs i sommerhalvåret.

Det er på den ene side sundt for malkekøerne og giver både øget velfærd og lavere dødelighed. På den anden siden kan græsningen have konsekvenser for deres kalve på grund af parasitter. Dødeligheden blandt de økologiske kalve er hvert fald højere end i de konventionelle. Den nøjagtige årsag til at kalvene dør forsker man endnu i.

En anden ting er de strenge krav medicinhåndtering, der gælder for økologisk landbrug. Den mest udbredte lidelse blandt malkekvæg er yverbetændelse. Det kan man stoppe med antibiotika, men her er de økologiske landmænd udfordret. Der er nemlig restriktive krav til medicinhåndtering inklusive antibiotika.

Læs mere om de positive og negative effekter ved reglerne for økologi her.

Forskere arbejder på at avle øko-superko

Selvom de økologiske landmænd har nogle udfordringer, som de ikke kan finde løsninger på hos deres konventionelle kolleger, oplever Jan Tind Sørensen, at de gerne vil markedsføre sig på dyrevelfærden. For det er noget, danskerne vil betale for.

I Videnskabens Verden fortæller forskere fra Aarhus Universitet også, at de er ved at undersøge, hvordan man kan sørge for, at de økologiske malkekøer bliver sundere og trives bedre.

Der forskes bl.a. i at avle en superko, der passer lige præcis til de økologiske forhold.

Dyrevelfærd relaterer sig til dyrenes sundhed, og vi har derfor særligt fokus på at give køerne en bedre sygdomsresistens, hvor yverbetændelse er den altovervejende sygdom. Men yverbetændelse kan man avle sig fra

Morten Kargo, seniorrådgiver

Det vil eksempelvis sige, at man prøver at avle en ko med en stærk mave, der sikrer, at den kan holde til det grovfoder, som de økologiske køer skal fodres med, fortæller seniorrådgiver på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Morten Kargo.

- Dyrevelfærd relaterer sig til dyrenes sundhed, og vi har derfor særligt fokus på at give køerne en bedre sygdomsresistens. Yverbetændelse er den altovervejende sygdom. Men yverbetændelse kan man avle sig fra, siger han.

Har koen alligevel fået betændelse i en af patterne, så undersøger forskerne også, om man kan undgå at medicinere koen eller aflive den ved simpelthen at lade være med at malke den enkelte syge kopat.

Dyrevelfærd er nu noget, man kan måle på

Som Landbrug og Fødevarers undersøgelse fra sidste år viser, så går de fleste ind for dyrevelfærd. Det på trods af, at dyrevelfærd kan være en svær størrelse at definere.

Derfor har Førevarestyrelsen i samarbejde med Københavns Universitet og Aarhus Universitet udviklet nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin. Udviklingen metoden til at beregne dyrevelfærdsindekser er netop afsluttet, og man kan i fremtiden indsamle data til de nationale indekser for kvæg og svin.

Formålet er udelukkende at skabe et samlet overblik over dyrevelfærdstilstanden på landsplan og give mulighed for at følge udviklingen over tid.

De nye dyrevelfærdsindekser skal altså ikke erstatte den eksisterende kontrol med dyrevelfærd.

Indeksene beskriver udvikling i velfærden på nationalt niveau og kommer ikke til at sige noget om velfærden hos de enkelte landmænd. Men det bliver altså muligt at se, om Danmark generelt bliver bedre på dyrevelfærdsfronten.