Omlægning af landbruget kan sænke CO2-udledning med 20 procent

I en rapport redegør forskere for, hvordan vi kan omtænke landbruget og derved både reducere Danmarks CO2-udledning og skabe 20.000 jobs.

Markerne skal dyrkes hele vækstsæsonen, og nogle af afgrøderne kan byttes ud. Dermed kan Danmark øge produktionen af biomasse, som kan omdannes til energi og dermed erstatte fossilt brændstof.(Foto: Torben Christensen/Scanpix 2016) (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Scanpix)

I fremtiden skal energi fra biomasse, dvs. materiale fra planter og træer, erstatte energien fra fossile brændstoffer. Og biomasse kan vi få mere af, hvis vi omlægger landbruget.

Det konkluderer en gruppe forskere fra Københavns Universitet og Århus Universitet i en opdateret rapport.

Små ændringer i landbruget kan reducere CO2-udledningen

Claus Felby fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er en af forskerne bag rapporten, og han mener, at små ændringer kan gøre en kæmpe forskel.

- Det er ikke store ændringer, det er sådan noget med fx at udnytte hele vækstsæsonen, siger Claus Felby til P1 morgen.

Et eksempel er en bygmark, hvor høsten bliver gjort i juli. Derefter er der stadig tre måneder tilbage af vækstsæsonen, og her foreslår forskerne bag rapporten, at nye afgrøder dyrkes og høstes.

Derudover kan nogle af afgrøderne byttes ud med flerårige græsser, som udover at danne biomasse, også reducerer den mængde kvælstof, som løber fra marken og videre ud i vandmiljøet.

- Simpelthen lave landbruget på en lidt mere smart måde, end vi gør i dag, uden at vi skal bruge mere areal, og uden at vi producerer færre fødevarer, tilføjer Claus Felby.

Ny sektor skal omdanne biomassen til energi

I rapporten foreslår Claus Felby og de andre forskere, at vi i Danmark opretter en såkaldt bioraffinaderi-sektor til at bygge de anlæg, som kan omdanne biomasse til energi.

- Når du har biomassen, så kan du jo lave alt det, som du i dag bruger olie til. Det er simpelthen ved at tage biomassen og processere den til sukker, og så lave sukkeret om til kemikalier og brændstoffer, fortæller Claus Felby.

Men selvom teknologien er på plads, mangler de nødvendige investeringer før end sådanne bioraffinaderier bliver en realitet.

- Når vi skal lave så store teknologispring, som vi skal, når vi skal igennem den grønne omstilling, så skal der noget politisk vilje til, og det har vi altså været rigtig dårlige til. Vi er meget tunge i slæbet herhjemme for at sige det lige ud, siger Claus Felby.

Omstilling kan skabe arbejdspladser, dyrefoder og bedre miljø

Ifølge forskerne kan der dog være mange fordele - også økonomiske, i at sætte gang i produktionen af energi fra biomasse.

Ved at omlægge landbruget, vil Danmark kunne blive selvforsynende med biomasse, sådan at vi ikke skal importere det udefra.

Derudover mener Claus Felby og kollegaer, at der kan skabes 20.000 nye jobs i landbruget, lokaliseret i provinsen, og det vil være varige arbejdspladser.

- Altså du kan ikke flytte sådan et bioraffinaderi til Polen, for så skal du også flytte biomassen. Så det er jobs, som bliver her, pointerer Claus Felby.

Biomasse kan udover energi også omdannes til protein, som vil kunne erstatte den foder til dyr, som i dag importeres i store mængder fra blandt andet Sydamerika.

Og så vil der være en miljøgevinst.

- Når man ændrer landbruget på den måde, som vi har foreslået det, så får du også langt mindre kvælstofudledning, det vil sige at du også får gevinster for vandmiljøet, slutter Claus Felby.

Forskerne håber nu, at rapporten vil lande på politikernes bord, og skabe diskussion om mulighederne i forhold til en grøn omstilling.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve