Privat fond donerer 150 millioner til forskning i grønt brændstof

Pengene giver DTU, KU og SDU samt Stanford i USA plads til at fejle undervejs mod det banebrydende teknologiske gennembrud.

Ib Chorkendorff er professor ved DTU Fysik og leder af det nye VILLUM Center for Science of Sustainable Fuels and Chemicals. (Foto: MIKAL SCHLOSSER © Mikal Schlosser)

Danmark har et mål om i 2050 at være et fossilt frit samfund. Det vil sige, at vi skal have gjort os uafhængige af olie, kul og gas, der forurener og samtidig er dét, man kalder en knap ressource, som på et tidspunkt vil være opbrugt i vores undergrund.

Verden over forsker man i at finde alternative løsninger. Nu kan arbejdet intensiveres i Danmark på DTU i Lyngby, Københavns Universitet og Syddansk Universitet samt på Stanford i USA.

Den private VILLUM FONDEN har givet 150 millioner kroner – fondens største forskningsinitiativ til dato – til et ny center, der skal udvikle bæredygtige brændstoffer og kemikalier.

Kort om katalysatorer
  • Katalysatorer kan omforme forskellige former for bæredygtig energi til kemisk energi, der kan lagres.
  • Katalysatorer er materialer, der har en overflade og opbygning, der får kemiske processer til at foregå hurtigt.
  • Katalysatorerne indgår ikke selv i den kemiske reaktion.
  • Kilde: DTU og DR Viden

Forskerne har brug for god tid

Professor Ib Chorkendorff fra DTU Fysik bliver leder af VILLUM Center for Science of Sustainable Fuels and Chemicals, der de næste otte år skal forske i katalysatorer og udvikle banebrydende teknologier, der kan erstatte fossile ressourcer med bæredygtige løsninger.

De otte år er faktisk tre år mere, end man have håbet på at få penge til, og det en hel ideel situation for forskerne.

- Når man skal forsøge at lave nogle gennembrud, er der brug for tid til at bygge noget op og tage nogle højrisiko-chancer. Problemet med mange af de mindre bevillinger i Danmark er, at de er designet til et ph.d.-projekt på tre år, hvilket er ufatteligt kort i forskningssammenhænge, siger Ib Chorkendorff.

- Vi har brug for et længere perspektiv. Når vi sætter udstyr op og skal have det til at virke, så kan vi ikke gøre det på tre år. Det drejer sig om at lave de investeringer, der skal til. Og at have tid til at lave nogle ordentlige strategiske beslutninger om, hvad vi skal gå efter, siger han.

Plads til at fejle

Pengene giver med andre ord også plads til at fejle.

Når man skal forsøge at lave nogle gennembrud, er der brug for tid til at bygge noget op og tage nogle højrisiko-chancer. Problemet med mange af de mindre bevillinger i Danmark er, at de er designet til et ph.d.-projekt på tre år, hvilket er ufatteligt kort i forskningssammenhænge.

Professor Ib Chorkendorff, DTU Fysik

- Det er jo ikke alt, der lykkes, desværre. Det må man bare erkende. Men det hører med til at lave højrisiko-projekter, siger Ib Chorkendorff.

Fremtiden har brug for ny teknologi

I centret supplerer forskerne hinanden tværfagligt inden for kemiteknik, fysik, teori, elektronmikroskopi og eksperimenter.

- Det er også nødvendigt for at finde løsninger. Vi kommer ikke hele vejen ved det her alene. Det er en kæmpe problemstilling, vi kigger ind i her. Hvis vi virkelig skal være fossilfrie i 2050 skal vi bruge teknologi, vi reelt set ikke har i dag. Derfor skal der udvikles ny teknologi, siger Ib Chorkendorff.

Nogle af løsningerne i dag kan man godt bruge, men de ineffektive, og derfor bliver de for dyre. Ib Chorkendorff mener, at hvis samfundet virkelig skal være fossilfrit i 2050, skal løsningerne kunne udkonkurrere fossile brændstoffer på prisen.

Vindenergi dækker 6 pct. af det samlede energiforbrug

- Det går fint med at høste vindenergi og solenergi. Men det er stadigvæk for dyrt, og vi har ikke engang set noget særligt af det endnu, siger Ib Chorkendorff.

Han forklarer, at 42 procent af vores elektricitet i 2015 kom fra vind.

- Men den del udgør kun seks procent af vores totale energiforbrug. Og hvis vi siger, at vi skal have al energiforbruget derfra, skal vi ikke bare have 16 gange så mange vindmøller, vi skal måske have 30 gange så mange vindmøller for at det kan lade sig gøre, hvis vores totale energi skal dækkes derfra, siger han.

Behov for global forskningsindsats

- Vi skal også huske, at vi skal have elektricitet, når vinden ikke blæser, så vi skal finde måder at lagre energien på. Vi skal have brændsler til fly, og vi skal have lavet kemikalier, for de kommer også fra fossile brændsler. Det er der udfordringen ligger. Og den er stor.

- Det kan vi ikke løse med 150 millioner. Det kræver en global stor forskningsindsats. Men vi kan bidrage til det. Det er ikke sådan, at vi er de eneste i verden, der har fået penge til det her. Der findes også andre – og der skal gerne være endnu flere, for ellers lykkes det ganske enkelt ikke, siger Ib Chorkendorff.

Kort om centret

  • VILLUM Center for Science of Sustainable Fuels and Chemicals får 150 millioner kroner til otte års forskning i bæredygtige brændstoffer og kemikalier.
  • Centret er et tværfagligt samarbejde DTU, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Stanford University i USA.
  • Pengene er den største forskningsbevilling, som VILLUM Fonden har givet til dato.
  • Fonden er hovedaktionær i VKR Gruppen, og i anledning af VKR Gruppens 75 års jubilæum i 2016 bad fonden de danske universiteter indstille projektforslag til ”et forsknings- eller udviklingsprojekt med potentiale til at yde et signifikant bidrag til den langsigtede beskyttelse af jordens klima, miljø og/eller biodiversitet”.
  • En international komité af uafhængige videnskabsfolk har vurderet ansøgningerne.
  • Kilde: DTU og VILLUM Fonden

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve