Tema Eva Kjer Hansen-sagen

Professor: Politikere har ikke styr på fakta om kvælstof fra landbruget

Landbruget er hovedansvarlig for kvælstof i vandmiljøet. Det har regeringen, støttepartierne og Bæredygtigt Landbrug ellers afvist.

Stiig Markager er professor på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Her er han gæst i Deadline 22:30 fredag den 12. februar hos Niels Krause-Kjær. (Foto: Deadline 22:30 DR2 © DR2)

Folketinget er i gang med at behandle en ny landbrugspakke, der skal hjælpe danske landmænd gennem den økonomiske krise, branchen befinder sig i.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har blandt andet sagt, at pakken ikke vil belaste vandmiljøet i forhold til kvælstofudledning. Men ministeren er de seneste uger blevet massivt kritiseret for at have arbejdet tæt sammen med interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug.

Det har rejst kritik af, hvor videnskabeligt velbegrundet organisationen er og dermed regeringens landbrugspakke reelt er, samtidig med at regeringens støttepartier og oppositionen beskylder hinanden for at lyve omkring fakta.

I Deadline 22:30 i aftes slog professor Stiig Markager fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet de videnskabelige fakta fast omkring landbrugets påvirkning af vandmiljøet:

  • Dansk landbrug er hovedansvarlig for kvælstoffet i vandmiljøet.
  • Kvælstoffet kommer ikke fra andre brancher eller andre lande.
  • Forskere verden over er enige om, hvilken skadelig virkning kvælstof har.

Kvælstof stammer fra landbruget

Tirsdag havde Deadline på DR2 besøg af Bæredygtigt Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen, samt Liberal Alliances landbrugsordfører, Mette Bock, og de Radikales Ida Auken, der tidligere har været miljøminister.

Mens Bæredygtigt Landbrug hævdede, at den tidligere landbrugspolitik ikke bygger på fakta, beskyldte de to politikere hinanden for at lyve omkring de miljøpolitiske spørgsmål. Liberal Alliance støtter regeringen, mens de Radikale mener, at miljøet taber i regeringens hjælp til landbruget.

Det store spørgsmål i hele problemstillingen er, hvor stort problemet er med kvælstof i vandmiljøet.

- Problemet er stort. Kvælstof er den afgørende fakta for havmiljøet. Det er uden for enhver tvivl. Og dansk landbrug har hovedansvaret for udledningen af kvælstoffet til vandmiljøet. Det er faktum, siger professor Stiig Markager.

Han har i mange år forsket i landbrugets miljøpåvirkning, og så sent som sidste sommer var han med til at offentliggøre flere rapporter, der viser, hvor næringsstoffer som kvælstof og fosfor i hav- og vandmiljøet stammer fra.

Spildevand fra byerne er marginalt

- Den langt overvejende del af kvælstoffet – 90 procent – kommer fra det åbne land, og der kommer en lille smule fra nogle naturarealer, som vi ikke kan gøre noget ved. Så derfor kommer det kvælstof, som ledes ud i det danske havmiljø, fra det danske landbrug, siger Stiig Markager.

Mens spildevand fra byerne med kvælstof og fosfor tilbage i 1980’erne var et stort problem, er problemet i dag løst så langt teknisk, som det er muligt.

- Den første vandmiljøplan sigtede netop mod at løse det problem. Og derfor blev renseanlæggene udvidet meget kraftigt i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne. Og regningen for det kan vi se på vores vandafgift, hvor kubikmeterprisen er mangedoblet siden, siger han.

Andre landes forurening kommer ej tæt på os

Landmændene siger, at der kommer kvælstof fra mange andre lande via bælterne, Østersøen og Kattegat, og at Danmark i virkeligheden er dukse i det regionale spil omkring kvælstofforeningen.

- Det er ikke rigtigt. I vores fjorde er det kun udledningen fra dansk landbrug, der spiller en rolle. Når man så kommer til bælthavet, er det rigtigt, at der kommer kvælstof fra Sverige og Tyskland og resten af landene omkring Østersøen ind. Men det er stadig sådan, at den danske udledning har langt den største betydning, siger Stiig Markager.

Aarhus Universitets rapport fra 2015 viste, at 10-20 km ude i Kattegat og bælthavet har danske udledninger den største betydning.

- Og 10-20 km ude fra kysten alle steder rundt i Danmark, så når vi nærmest det meste af Kattegat og Bælthavet. De 90 procent af kvælstofudledningen kommer fra det åbne land, og så kommer der lidt fra naturlig vegetation. Så det, vi kan gøre noget ved, kommer 100 procent fra landbruget, siger Stiig Markager.

Professor: Liberal Alliance vrøvler

I tirsdagens Deadline 22:30 sagde Mette Bock i debatten med Ida Auken, at forskningen viser mange forskellige ting omkring, hvor kvælstofudledningen stammer fra.

- Men det er en kendsgerning, at det, man har beskyldt kvælstof for at bedrive i de danske vandløb, ikke er korrekt. Og det er derfor, at vi har fået en ny landbrugsaftale, hvor de Radikale selv har været med til at formulere linje for linje, men hvor de Radikale i sidste øjeblik valgte at trække sig fra aftalen, sagde Mette Bock.

Det er forkert, når Mette Bock siger, at der er forskellige videnskabelige konklusioner på kvælstofudledningen, siger Stiig Markager:

- Jeg må simpelthen sige, at det er noget vrøvl. Forskning har fuldstændigt entydigt vist, at det er kvælstof og fosfor, der bestemmer miljøets kvalitet, og det er ikke kun i Danmark, det er et globalt problem, vi ser overalt langt kysterne.

- Folk i verden bor langs med kysterne og udleder næringsstoffer, og det giver de samme problemer i USA og New Zealand, og alle steder ser vi sammenhængen. Der er fuldstændig konsensus omkring det her, siger han.

Tyskland kan gøde mere end Danmark

Landbruget, regeringen og dets støttepartier siger, at Danmark har det med at overimplementere miljølovgivningen, og at vi på den måde gør mere, end vi behøver, især i forhold til Tyskland, hvis landmænd har en stor konkurrencefordel i forhold til danske landmænd.

- Det er heller ikke korrekt. Det, der er afgørende at forstå her, er, at i Danmark dyrker vi 2/3 af arealet som landbrugsjord, der er drænet. I Tyskland er det 1/3 og i Sverige otte procent, siger Stiig Markager.

- Det betyder, at i Tyskland kan man tillade sig at komme meget mere kvælstof på den enkelte mark, uden at landskabet som sådan kommer ret meget kvælstof ud i havmiljøet. Fordi det danske landskab er så intensivt dyrket, er der begrænsning for, hvor meget kvælstof, vi kan komme på den enkelte mark, siger professoren.

Han forklarer, at dansk landbrug for eksempel kan vælge at dyrke en mindre del af arealet og så dyrke den tilbageværende del meget effektivt.

- Man kan ikke både dyrke hele landskabet helt ud til kanten og komme maksimalt kvælstof på, så går det altså galt, siger Stiig Markager.

Landbrugspakken vil belaste vandmiljøet

I øjeblikket er der en ny landbrugspakke på vej igennem Folketinget og har 3. behandling i øjeblikket. Meningen er at gøre det lettere at drive landbrug, fordi der er mange landmænd, der har store økonomiske problemer.

Randzone og efterafgrøde

Randzone:

  • Frem til den 27. januar 2016 var det forbudt for landmænd at dyrke en zone på op til 10 meter langs vandløb og rundt om søer for at hindre gødning som kvælstof og sprøjtemidler skulle havne i vandmiljøet.

Efterafgrøde:

  • En efterafgrøde sås mellem to hovedafgrøder, fx efter høst af korn og inden vårsæden sås om foråret. I perioden fra sommer og frem til det tidlige forår skal efterafgrøden sikre, at der ikke bliver udvasket næringsstoffer til vandmiljøet.
  • Kilde: NaturErhvervstyrelsen

Eva Kjer Hansen siger, at landbrugspakken ikke vil belaste vandmiljøet. Men det er professor Stiig Markager ikke enig i.

- Det er helt entydigt, at i 2016-17-18 vil der komme betydeligt mere kvælstof ud, og det vil give en miljøforringelse. Så er det rigtigt, at man påtænker nogle ting fra 2018-19 og fremefter, men det paradoksale er, at de tiltag, man vil blive nødt til at komme med til den tid, er præcis de tiltag, man stopper med nu med randzoner langs vandløb, efterafgrøder osv., siger Stiig Markager

Den eneste forskel fra nu er, at til den tid skal landmændene selv vælge, hvor de vil putte deres randzoner og efterafgrøder hen.

- Det bliver jo interessant at se, hvordan det vil ende. For dybest set betyder det jo, at den ene landmand skal diskutere med den anden landmand om, hvem der skal begrænse kvælstofudledningen, siger Stiig Markager.

International enighed omkring kvælstof

I forskerverdenen i Danmark og internationalt oplever Stiig Markager ingen faglig uenighed omkring, hvad kvælstof betyder for vand- og havmiljøet.

- Det er helt entydigt, og der er ingen diskussioner om det. Vi kan diskutere specifikke detaljer, som om det til tage 10, 20 eller 100 år, før ålegræsset for eksempel i Odense Fjord vil komme tilbage. Specielt den der recovery-periode – hvor lang tid vil det tage før vi får genoprettet miljøet - det ved vi ikke så meget om, fordi vi ikke har prøvet det før, siger han.

- Men selve den grundlæggende sammenhæng om, at næringsstoffer giver iltsvind og uklart vand, og at ålegræs og fisk forsvinder, er der ingen diskussioner om. Det er vi fuldstændig enige om i det videnskabelige miljø i Danmark og overalt i verden, siger Stiig Markager.

- Og det er entydigt, at når man laver analyser af, hvor næringsstofferne kommer fra, kommer både kvælstof og fosfor i Danmark fra landbruget, så der er ikke andre steder at tage fat end at prøve at begrænse landbrugets næringsstofsudledning, siger Stiig Markager.

Se indslaget fra Deadline 22:30 fredag den 12. februar, der satte fokus på problematikken med flere gæster

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve