Red Danmarks natur: Slip bison, elefanter og vilde heste løs

Forskere har udset 55 steder, hvor der kan laves store naturområder med plads til bl.a. elg, elefant og næsehorn. Det skal redde vores skrumpende biodiversitet.

Kun i de tre største områder i Jylland - der alle er over 200 km2 - vil store dyr som elefant og næsehorn kunne bo. (Obs: Kortet viser ikke områdernes faktiske størrelse, men er baseret på skøn). (Foto: Signe Heiredal)

For 100.000 år siden - dengang Danmark endnu ikke var et land, og vi mennesker stadig havde vores indtog til gode - så naturen og dyrelivet ganske anderledes ud.

Bison, kæmpehjorte og sågar elefanter vandrede det jyske landskab tyndt, mens det nuværende Sjælland var dækket af vand.

Naturmøde i Hirtshals
  • Rapporten fra DCE offentliggøres torsdag på Naturmødet i Hirtshals.
  • Naturmødet er et slags Folkemøde for natur - et årligt nationalt event om og i naturen. Der er omkring 25 stande på mødet.
  • Mødet afholdes i år fra 18. - 20.maj. Der forventes 10.000 besøgende.

Læs mere på naturmoedet.dk

I dag bliver mange af os begejstrede ved et glimt af en kronhjort, men tænk engang hvis du kunne gå en tur i Nationalpark Thy og fange et glimt af en flok vildheste eller sågar et næsehorn.

Utopi - tænker du måske, men det gør forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet (DCE) ikke.

Biodiversiteten skrumper og skrumper

I en ny rapport har de fundet frem til 55 områder i Danmark, hvor der kan laves store, sammenhængende områder med vild natur, som kan rumme både bisonokser, elge, vilde heste og måske endda elefanter og næsehorn.

Med andre ord: Sådan som naturen så ud i den sidste mellemistid - Eem-mellemistiden - for ca. 100.000 år siden, hvor den ikke blev “plejet” af mennesker, men passede sig selv med alt, hvad dertil hører, af b.la. oversvømmelser, brande og vilde dyr.

Dengang blomstrede det, vi kalder biodiversiteten - altså variationen i plante- og dyreliv. I dag bare skrumper og skrumper den.

Hvis Danmark i fremtiden skal leve op til både sine nationale og internationale forpligtelser om at stoppe tabet af biodiversitet, skal der andre boller på natur-suppen end i dag, og ifølge DCE-forskerne er den bedste løsning at “rewilde” naturen - altså slippe de store pattedyr løs igen.

Politisk vilje kan betyde elefanter i vor tid

Men er det ikke komplet urealistisk at forestille sig store pattedyr som elefanter og næsehorn gå rundt i nutidens Danmark?

- Nej, lyder det korte svar fra Camilla Fløjgaard, der er biolog på Aarhus Universitet og medforfatter til rapporten, der følger op:

Lysåbne naturtyper
  • Lysåbne naturtyper omfatter eng, hede, mose, overdrev, strandeng, slette og hvidklit.
  • Der er omkring 375.000 hektar lysåbne naturområder i Danmark - svarende til 3.750 km2. et område, der er større end Fyn.
  • Mange sjældne dyr- og plantearter foretrækker at leve på lysåbne arealer og er derfor i fare for at uddø, hvis ikke arealerne vedligeholdes.
  • I dag vedligeholdes arealerne med naturpleje i form af ex. husdyr, der spiser beplantningen, og dermed holder arealerne åbne eller ved at rydde områderne med maskiner. Ingen af delene er optimalt for biodiversiteten.

Kilder: Miljøstyrelsen, Camilla Fløjgaard.

- Argumenterne for at genindføre fx elefanten for at beskytte biodiversiteten er realistiske. Hvorvidt, vi kommer til at se det i vores levetid, handler om politisk vilje og rammer.

Mangfoldigheden er truet

Rapporten fra DCE er lavet på bestilling fra Miljøstyrelsen. Formålet er at klarlægge, hvordan den såkaldt lysåbne natur - områder som eng, hede, mose og overdrev - forvaltes i dag, og hvordan områderne kan forvaltes bedre i fremtiden, hvis vi vil redde biodiversiteten.

- Som det ser ud i dag, forsvinder de sjældne dyr- og plantearter rekordhurtigt fra den danske natur, siger Camilla Fløjgaard.

Hun erkender, at biodiversiteten er en svær størrelse at forstå. Og det bliver hverken solsorten, der forsvinder fra haven, eller rådyret der fordufter fra marken. Det er derimod mangfoldigheden, der er truet.

- Hvis man går en tur i parken, er der meget lidt mangfoldighed. Der er få plantearter, og de træer, der er, hører måske slet ikke hjemme i Danmark. Går man til gengæld tur på Molslaboratoriets arealer, tror jeg de fleste kan se, at mangfoldigheden er meget større, siger Camilla Fløjgaard.

Bison, vilde heste og elge er allerede sat ud

Molslaboratoriet ligger i Naturpark Mols Bjerge - et af de 55 steder, hvor der er mulighed for at lave et stort naturområde.

På Molslaboratoriet eksperimenterer man allerede i dag med at rewilde.

Tager man turen forbi “bjergene”, kan man se vilde heste og køer. Dyrene lever, som de vil, i et varieret naturområde, hvor der også er vild skov - skov uden grøfter, hvor træerne vælter af sig selv.

Andre steder i landet har man også udsat elge eller bisonokser.

I Eem-mellemistiden levede europæiske skovelefanter elefanter i Danmark, som er nært beslægtet med nutidens skovelefanter. Selvom den europæiske skovelefant for længst er uddød, kan andre elefanter sagtens sættes ud i den danske natur. (Foto: LEE POSTON / WWF © Scanpix)

Nutidens naturpleje er en dårlig erstatning

Den lysåbne natur i Danmark strækker sig over områder ca. 375.000 hektar samlet. Det er et område, der er større end Fyn.

Hvad med de små naturområder?

Ikke alle arealer i Danmark kan bindes sammen i store, sammenhængeden naturområder. En del er ganske små (under 10 hektar) og ligger isoleret. Disse vil fortsat kræve naturpleje som i dag.

Kilde: DCE

Områderne er vigtige for biodiversiteten, fordi mange dyr-og plantearter foretrækker at bo her. For at holde områderne åbne er det nødvendigt med naturpleje for at undgå, at de gror til.

Det kan klares ved eksempelvis at lade husdyr græsse på områder eller ved at rydde dem for bevoksning med maskiner. Men det er dyrt og egentlig ikke optimalt for biodiversiteten.

- Ofte æder husdyrene for meget af blomsterne om sommeren og for lidt af træer og buske. Det betyder færre blomster til insekterne og arealer, der vokser til med tiden, siger Camilla Fløjgaard.

Slipper man derimod de vilde dyr løs og overlader naturen til elementernes rasen som stormfald, oversvømmelser og brande, bliver den plejet ganske - ja, naturligt.

- Den naturpleje, vi laver i dag, er en dårlig erstatning for vilde dyr og naturlige processer, siger Camilla Fløjgaard.

Stor, større, Jylland

I dag er mange af de danske naturområder små, separate områder, der forvaltes individuelt.

Hvilke dyr er der tale om?
  • Tidligere har der levet elg, bison, vildhest, vildsvin, bæver, elefant og næsehorn i det område, der i dag er Danmark. Ifølge DCE er det realistisk at genintroducere samtlige arter.
  • Dyr som elefant og næsehorn kræver store områder for at kunne leve. Kun de tre største områder, der foreslås i rapporten, er store nok til at have en såkaldt viable population size af elefanter og næsehorn. Altså et område, hvor der plads til individer nok til, at bestanden kan overleve.

Kilde: Camilla Fløjgaard.

Men mange af dem kan altså slås sammen, og udgør potentielt 55 store, sammenhængende naturområder ifølge DCE.

Områderne, der kan lægges sammen, består både af de såkaldte §3-arealer (beskyttede naturtyper som eng, mose og hede) og offentlig skov.

De varierer i størrelse - fra 1.000 til over 27.340 hektar - et område på størrelse med Langeland. De tre største områder ligger alle i Jylland, mens Fyn og Lolland-Falster ikke har områder, der er store nok til at komme på listen.

Det er også i de tre største områder - som alle er over 20.000 hektar - at der ifølge forskerne er mulighed for at udsætte de helt store pattedyr, som også kan inkludere elefanter og næsehorn.

- Og der er mulighed for at lave rigtigt store områder, hvis vi forvalter naturen på tværs af veje. Mange veje i naturområderne er små, men større veje kan dyrene passere, hvis der laves faunapassager – enten en tilvokset bro over vejen eller en bred tunnel under vejen, siger Camilla Fløjgaard.

Det kan lade sig gøre

“Vi vil derfor prioritere indsatsen for at standse tilbagegangen i biodiversiteten og understøtte, at mere af Danmarks vigtige natur plejes, så der skabes bedre vilkår for truede dyre- og plantearter. Vi ønsker mere urørt skov og dyrerige naturparker i Danmark.”

Sådan står der i regeringsgrundlaget fra 2016.

Siden mennesket gjorde sit indtog har vi kontrolleret og transformeret naturen. Det er ikke relevant at forsøge at genskabe naturen, som den så ud for 100.000 år siden, men det er absolut relevant at gøre naturen mere vild - til gavn for både den og os.

Camilla fløjgaard, biolog

De senere år er der kommet en øget forståelse for naturlige processer, når det kommer til naturforvaltning. Ikke bare blandt biologer, men også fra myndighedernes side.

Det kan man bl.a. se med de rewilding-eksperimenter, der har været på både i Mols Bjerge, på Bornholm og i Lille Vildmose.

Camilla Fløjgaard håber, at vi står overfor et skift i den måde, vi forvalter natur på i Danmark. Hvis biodiversiteten skal have bedre vilkår, er det i hvert fald nødvendigt.

Hun understreger, at rapporten fra DCE udelukkende er et bud på, hvordan store naturområder i Danmark kan se ud.

Hvordan det herfra skal udspille sig i praksis er op til stat, kommuner, lodsejere osv. at finde ud af i dialog, men Camilla Fløjgaard er ikke blind for, at der selvfølgelig vil opstå konflikter, hvis man beslutter at sætte vilde dyr ud på den jyske hede.

Men det kan lade sig gøre, og det er værd at satse på den vilde natur:

- Siden mennesket gjorde sit indtog har vi kontrolleret og transformeret naturen. Det er ikke relevant at forsøge at genskabe naturen, som den så ud for 100.000 år siden, men det er absolut relevant at gøre naturen mere vild - til gavn for både den og os.