Udryddelsen af små ukendte dyr kan blive katatrofal

Forskere ser flere tegn på, at klimaforandringerne kan udrydde essentielle livsformer. Effekten er potentielt katastrofal, og måske venter endda en ny masseudryddelse.

Klimaforandringer har tidligere betydet masseudryddelser af arter på Jorden. Forandringer som naturligt har taget årtusinder, tager nu kun os mennesker et par hundrede år.

Livet på Jorden eksisterer i en fin balance, og når den forrykkes, kan det have store konsekvenser for økosystemerne.

Problemerne forplanter sig både op og ned i fødekæden. Og væsner, som virker ubetydelige for os mennesker, kan pludselig have enorm betydning.

Lige nu finder forskere flere steder tegn på, at udryddelsen af vigtige - men oversete - organismer kan få katastrofale følger.

- De miljømæssige reaktioner, vi ser i dag, er klassiske signaturer for masseudryddelses-hændelser som dem i Perm og Trias-tiden, skriver Dr. Matthew Clarkson, som er professor ved ETH Zürich i Schweiz i en email til DR Viden.

Sidste mand slukker lyset

I P1-programmet Sidste mand slukker lyset, er DRs Videnskabsredaktør Søren Bjørn-Hansen pessimist og klimajournalisten Rasmus Thirup Beck ukuelig optimist.

Flankeret af nyheder, fakta, ildsjæle og eksperter forsøger de i hver udsendelse at komme frem til, om der er lys for enden af tunnelen, eller om menneskeheden lige så godt kan lukke og slukke.

Du kan finde alle podcasts fra 'Sidste mand slukker lyset' her.

Dengang - for over 250 millioner år siden - blev mere end 90 procent af alt liv på Jorden udryddet på grund af blandt andet klimaforandringer. Den hændelse kaldes den tredje masseudryddelse.

Forsuringen af havene et tegn

Og ifølge Matthew Clarkson var forsuringen af havene en af årsagerne.

Forsuringen af havene sker, fordi CO2 opsuges af verdenshavene. Det får den såkaldte PH-værdi til at falde, så havvandet bliver mindre basisk - og mere syrligt. Og det kan få alvorlige konsekvenser for livet i havet. For selv små forandringer i PH-værdi kan være alvorlige for organismerne.

- Forsuringen af havene er, sammen med temperaturstigningerne i sig selv, en alvorlig trussel mod økosystemerne i havene, skriver Matthew Clarkson.

- De geologiske optegnelser giver os et billede af, at når forsuringen af havene er forekommet i fortiden, har det bragt udryddelsen af havlivet med sig.

Havene syrer til
  • Jordens have regulerer CO2-indholdet i atmosfæren ved at opsuge drivhusgassen. Normalt er det ikke noget problem. CO2-en sænker godt nok PH-værdien i havene, men helt naturligt leverer mineraler og klipper stoffer, som trækker i den anden retning. Det giver balance.
  • I nyere tid er balancen dog blevet forskubbet. Der udledes for meget CO2, som ikke kan udlignes af naturlige processer. Og det betyder, at havet bliver mindre basisk. Det syrer langsomt til.
  • Man kan sammenligne det lidt med elkedlen hjemme i køkkenet. Den kalker langsomt til, og for at afkalke den, giver man den en tur med f.eks. eddike, der er syre.
  • Det samme sker i havene, bare for organismer, der delvist består af kalk. Det går ud over små krebsdyr, og særligt kalkbaserede planktontyper.

Øverst i artiklen kan du se en video hvor værterne på P1's klimaprogram Sidste mand slukker lyset, som diskuterer klimaforandringerne som en mulig masseudryddelseshændelse med Professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet.

Parasitter er vigtige for fødenettet

Men ikke kun i havene bringer klimaforandringerne økosystemerne i fare.

Forskere fra University of California Berkeley har set på, hvordan klimaforandringerne kan påvirke økosystemerne på landjorden, fordi de tager livet af små organismer.

Deres undersøgelser, som er publiceret i Science Advances tidligere på måneden, viser, at særligt parasitter bliver hårdt ramt, når klimaet forandrer sig.

Umiddelbart lyder det måske ikke så slemt, at parasitter som lopper, lus, bændelorm og meget andet forsvinder.

Men faktisk spiller den slags arter en stor rolle i naturens fødenet ved fx at regulere deres værtsdyrs immunsystem. De udgør nemlig bindeleddet mellem mange andre arter i fødenettet.

I takt med at temperaturen stiger, vil mange af disse arter miste deres leveområder - hvilket også kan betyde tabet af deres værtsdyr, viser forskningen.

Konklusionen er, at op mod en tredjedel af Jordens parasitter kan blive udryddet.

Grund til bekymring

Ifølge Matthew Clarkson fra ETH Zürich er der god grund til at blive bekymret for konsekvenserne af menneskehedens handlinger. Tegnene er tydelige, og udviklingen går hurtigt.

- Det uhyggelige er, at de forandringer, vi mennesker har skabt de seneste par hundrede år, er meget hurtigere end tidligere masseudryddelseshændelser, som har taget tusinder af år, forklarer han.

Professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet er enig med Matthew Clarkson i, at vi står overfor en uhyggelig situation. Men hun insisterer på, at vi stadig kan gøre noget.

- Det her er dødsens alvorligt. Men jeg er også optimist. For nu hvor vi ved det, kan vi også gøre noget ved det, siger hun i "Sidste mand slukker lyset" på P1.

Forskere verden over er enige om, hvad løsningen i begge tilfælde er: Vi skal reducere vores udledning af drivhusgasser som CO2 hurtigst muligt. Ellers fortsætter temperaturstigningerne.