Udsætning af vilde dyr kan medføre negative konsekvenser

Rewilding har sine begrænsninger, mener en forskergruppe, der råder til påpasselighed på området.

Illustration af hvordan landskabet i Sydfrankrig kunne have taget sig ud i sen pleistocæn for mellem 12.000 og 130.000 år siden. Her levede både moskusokser, mammutter, vilde heste og bisoner i naturen og var med til at skabe variation i landskabet. I et nyt essay diskuterer en forskergruppe om reintroduktion af datidens vilde dyr i landskabet er den rette vej frem for den biologiske mangfoldighed. (Foto: Mauricio Antón)

Udsætning af store vilde dyr præsenteres ofte som det mest træfsikre instrument i værktøjskassen til naturgenopretning.

Og vi i medierne er altid klar til at rykke ud, når man indfører bison på Bornholm, vilde heste på Sydlangeland og elge i Lille Vildmose.

Men i et essay i videnskabstidsskriftet Current Biology påpeger fire forskere, at det videnskabelige belæg ikke altid er til stede. Og advarer om, at udsætning af vilde dyr på længere sigt kan blive et hasardspil med den biologiske mangfoldighed.

Savner klar definition på rewilding

Det fortæller den ene af medforfatterne, professor Carsten Rahbek, leder af Center for Makrøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Han savner en klar definition af begrebet rewilding, så vi ved hvad vi snakker om, og peger samtidig på, at vi ikke ved nok om vilde dyrs påvirkning af den biologiske mangfoldighed.

- Når vi sætter dyr ud – især andre steder fra – slæber de en mikrobeverden med sig, som vi måske ikke har lokalt.

Carsten rahbek, professor

- Det vil være klædeligt, at de som argumenterer for rewilding, gør det ud fra det samme koncept, siger han til DR Videnskab og spørger:

- Er det genindførsel af dyr vi kender fra nyere tid, er det udsætning af dyr fra for 12.000 år siden eller er det dyr, som skal udsættes for at erstatte processer, der var engang, uanset hvor i verden de naturligt hører hjemme.

Mange af de dyr som rewilding-fortalerne argumenterer for at genudsætte, uddøde for mange tusinde år siden og dermed peger tilhængerne i stedet på en nulevende art, som minder mest om den.

- Derfor bliver vi nødt til at spørge os selv, om køer er en rimelig erstatning for urokse eller om vi skal derud hvor vi leger med naturen, uden at vide, hvad vi gør.

Tivoli eller biologisk mangfoldighed

Carsten Rahbek er samtidig bekymret for at det umiddelbart spektakulære i udsætning af vilde dyr bliver et mål i sig selv.

- Rewilding koster penge og fokus, siger han og frygter at det kan få et tivoliserende sigte, på bekostning af at sikre en biologisk mangfoldighed i naturen.

- Vi har masser af erfaring med reintroduktioner... som vi kan bruge til at vurdere risikoen for økologiske katastrofer og smittefarer.

Jens-Christian Svenning, rewilding-forsker

Der er også rigeligt med eksempler på at rewilding er gået decideret galt, fortæller professoren.

- Når vi sætter dyr ud – især andre steder fra – slæber de en mikrobeverden med sig, som vi måske ikke har lokalt, forklarer han.

I forskernes essay beskrives blandt andet introduktionen af syv bisoner på Bornholm i 2012, der foregik uden at give dyrene en ordentlig sygdomscheck og behandling og konstaterer, hvordan tre af individerne døde af sygdom i 2015, samtidig med at dyrene var inficerede med en velkendt mikrofauna fra Polen hvor de kommer fra.

Fra udlandet kendes en række eksempler på fejlslagen rewilding, fortæller Carsten Rahbek. Fx udsatte man bævere i et område i Patagonien, hvorfra de har spredt sig uhæmmet til fastlandet i Sydamerika, hvor de nu inddæmmer og ændrer den oprindelige natur, så de er blevet en invasiv art, der truer lokale arter. et antal udsatte bævere et sart naturområde i Patagonien.

Rewilding-forsker: Der er ikke noget, der peger på store risici

Professor og rewilding-forsker Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, er enig i, at man savner mere viden om rewilding, for at få mere indsigt i hvordan den gavner naturen.

- Derfor er det helt centralt at finansiere følgeforskning til igangværende og nye rewildingprojekter, siger han til DR Videnskab.

Han er til gengæld uenig i, at udsætning af vilde dyr foregår i blinde.

- Vi har masser af erfaring med reintroduktioner (fx bison, dådyr og vilde heste rundt om i Europa) og fra fx dyreparker og jagtområder (fx i Texas, med mange eksotiske dyr), som vi kan bruge til at vurdere risikoen for økologiske katastrofer og smittefarer – og der er ikke noget, der peger på store risici, siger Jens-Christian Svenning.

Slet ikke i forbindelse med de udsatte bisoner på Bornholm – en problemstilling han ikke finder særlig relevant.

- De er kommet fra Polen og hvis de bar på en meget farlig organisme, ville den alligevel nemt kunne udbrede sig derfra, forklarer professoren.

Han mener forskergruppens overfortolker risiciene og understreger for de bornholmske bisoners vedkommende, at det værste der ville kunne ske, ville være at de ingen betydning ville have for naturen, men blot fungere som en ny turistattraktion.

Essayet ’Rewilding is the new Pandora’s box in conservation’ kan læses her.

Efter artiklen er publiseret har DR Videnskab modtaget følgende mail fra Naturstyrelsen på Bornholm, der ikke er enige i essayets fremstilling af forløbet omkring bisonerne på Bornholm.

De skriver:

Alle de bornholmske bisoner blev tjekket for sygdomme og ormebehandlet efter gældende veterinære regler. Derfor har vi har ingen grund til at tro, at bisonerne skulle have bragt parasitter med sig fra Polen. Og i 2014 vurderede forskere, at bisonerne ikke havde andre ormeparasitter, end hvad man kender fra danske drøvtyggere.


Det er rigtigt, at tre bisoner er døde, og at den ene døde af en parasit. Men det er en parasit, som er almindelig i den danske natur. Vi har derfor ingen grund til at tro, at parasitten skulle stamme fra Polen og dermed har overlevet ormekuren. Vi kender ikke dødsårsagen for den anden ko, mens vi vurderer, at den sidste kos spæde kalv formentlig er død af sult.


De bornholmske bisoner går indespærret på et stort område, og projektet kan derfor rulles tilbage, hvis der skulle opstå uventede effekter. Men i øjeblikket ser det ud til, at de trives, har en gunstig effekt på økosystemerne og kan leve i harmoni med friluftslivet.

Skotsk højlandskvæg supplerer de vilde heste med naturplejen på Sydlangeland. Men hvor går grænsen for hvad der er rewilding? (Foto: Martin Kunzendorf © dr)

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve