Over 20 milliarder kilometer borte svæver Voyager 1 lydløst gennem det kulstorte rum. Fra den afstand er Solen blot en stjerne, og det tager lyset fra Solen over 19 timer om at nå sonden.

Da denne artikel udkom, var det nøjagtigt 40 år og fem en halv time siden, at Voyager 1 blev opsendt fra Cape Canaveral i Florida ombord på en Titan-Centaur raket. Voyager 2 blev sjovt nok opsendt nogle dage tidligere - den 20. august - fra samme sted.

De to sonder udgør tilsammen historiens længste rejse. En rejse der har besvaret utroligt mange spørgsmål og som stadig stiller nye. For Voyager sender stadig data retur.

De to sonder udforskede alle de fire store planeter i vores solsystem: Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, samt 48 af deres unikke måner - inden de bevægede sig ud af solsystemet.

Gennem de første femten år, sendte sonderne utallige billeder hjem af planeterne.

Guldplade med musik om bord

Om bord på de to fartøj er en hilsen til eventuelt liv, de måske måtte møde i rummet. Beskeden er i form af en 12-tommers guldbelagt LP af kobber.

På pladen findes billeder og lyde, der beskriver livet på Jorden. I alt udvalgte et hold under den amerikanske stjerneforsker Carl Sagan 115 billeder, en række naturbilleder og musiknumre fra forskellige æraer, samt mundtlige hilsner på 55 sprog.

Lyt til nogle af lydene på pladen her.

Efter deres udforskning af vores solsystem, fortsatte de to rumsonder videre ud i rummet. Og i dag er Voyager 1 det fjerneste menneskeskabte objekt, samt det fjerneste objekt overhovedet, som vi med sikkerhed ved hvor er.

Guldpladen om bord er en hilsen til eventuelle intelligensvæsner, der måtte støde på Voyager-sonderne på deres rejse gennem rummet.

Tre hjerter af plutonium

Voyager 2 er nu omkring 17 milliarder kilometer (139,3 AU) fra Jorden, mens Voyager 1 er 20,8 milliarder kilometer (115 AU) væk.

Alligevel arbejder fem forskellige forskerhold med de to sonder. De undersøger bl.a. magnetiske felter, lavenergipartikler, kosmisk stråling og såkaldt plasma.

Den 40 år gamle sonde kan stadig fungere fordi den ikke drives af solenergi.

Hjertet i begge rumsonder er tre såkaldte RTG'er - en forkortelse for Radioisotopic Thermoelectric Generator - som indeholder radioaktive plutoniumkugler. De afgiver varme, som omdannes til elektricitet, der driver instrumenterne ombord.

Forlod vores solsystem i 2012

Den 25. august 2012 forlod Voyager 1 vores solsystem og krydsede ind i det såkaldte interstellare rum. Det fandt forskerne ud af ved at måle på solvinden.

Målingerne viste, at Voyager forlod den såkaldte heliosfære, den boble af rummet som vinden fra Solen dominerer.

Om cirka 300 år når Voyager 1 den såkaldte Oort-sky, som er en sky af is og sten, der omkranser vores solsystem.

Omkring 40.000 år senere når Voyager en af vores nærmeste naboer. Her passerer sonden tæt på stjernen Gliese 455.

Desværre er den til den tid for længst løbet tør for energi. Det sker mellem 2025 og 2030.

Du kan følge Voyagers position via en særlig app. Hent den her.

Voyager 1 forlod heliosfæren i 2012 og er nu på vej gennem den såkaldte Oort-sky og ud i det interstellare rum.

En bleg, blå prik

Det måske mest kendte øjeblik fra Voyager 1's glorværdige karriere, blev også det sidste billede, som rumsonden tog.

Den 14. februar 1990 rettede rumsonden kameraet bagud mod solsystemet og tog et "familieportræt" af Jorden og alle de fire store planeter, fra en afstand på omkring seks milliarder kilometer.

Blandt billeder var et billede af Jorden som astronomen Carl Sagan kæmpede for skulle tages. På det er vores hjemplanet blot en lille bleg blå prik.

Sagan sagde sådan her om billedet:

- Kig endnu engang på den prik. Det er her. Det er vores hjem. Det er os. På den prik er alle du elsker, alle du kender, alle du nogensinde har hørt om, ethvert menneske, der nogensinde har levet, levede her. Vores samlede glæde og lidelse, tusinder af overbeviste religioner, ideologier og økonomiske doktriner, hver eneste jæger og samler, hver eneste helt og kujon, hver eneste skaber og ødelægger af civilisationer, hver eneste konge og bonde, hver eneste unge forelskede par, hver eneste mor og far, håbefulde barn, opfinder og opdagelsesrejsende, hver eneste underviser i moral, hver eneste korrupte politiker, hver eneste superstjerne, hver eneste kære leder, hver eneste helgen og synder i vores arts historie har levet her - på et støvkorn, som svæver i en solstråle.

I den orange stribe til højre i billedet kan Jorden svagt skimtes, som en lille hvid prik. Sådan ser vores hjem ud fra seks milliarder kilometers afstand.