5 danske forskere: Derfor demonstrerer vi for videnskaben

- Der er opstået en tendens til, at man bare kan synes noget andet end det, der er evidens for, siger en af de forskere, som deltager i "March for Science" lørdag.

Evidensbaseret forskning må i stigende grad vige pladsen for pseudo-videnskab, og bekymrer danske videnskabsfolk, for der skal trods alt mere end en Einstein-udklædning til at skabe den ægte vare. Billedet af fra et Guinness World Records-forsøg. (Foto: handout © Scanpix)

Hvad vil vi med videnskaben?

Det spørgsmål stiller flere videnskabsfolk. Ikke til sig selv, men til samfundet.

March for Science
  • Demonstrationerne finder sted lørdag d. 22. april i mere end 395 byer verden over.
  • Marchen falder sammen med "Earth Day", der hvert år afholdes for at gøre opmærksom på Jordens miljøproblemer.
  • I Danmark finder marchen sted i Aarhus, hvor den starter ved rådhuset kl. 14 og i København, hvor den begynder ved Fælledparken kl. 13.

Videnskab og forskning er nemlig under pres, mener de. Et pres der bl.a. kommer fra spredningen af misinformation og tvivlsomme fakta, nedskæringer og politik, der er baseret på meninger frem for evidens.

Derfor går videnskabsfolk og videnskabsentusiaster verden over nu til forsvar for videnskaben.

Det sker lørdag d. 22. april, når der er “March for Science” i hele 395 byer - heriblandt Aarhus og København.

I USA er protesterne en reaktion på præsident Donald Trumps anstrengte forhold til videnskab, men herhjemme handler demonstrationerne både om at hylde, respektere og forsvare videnskab og forskning.

Vi har spurgt fem danske forskere videnskabsfolk om, hvorfor de lørdag går på barrikaderne.

1) Olav W. Bertelsen, lektor ved Institut for Datalogi, AU og talsmand for “March for Science” i Aarhus:

- Protesterne er udsprunget fra Washington, hvor Trump jo har benægtet videnskaben. Så slemt er det heldigvis ikke herhjemme, men i Danmark står vi også overfor, at videnskaben ikke altid bliver taget alvorligt.

Det ryster mig, at man har devalueret vidensbegrebet i en sådan grad, at man bare kan sige, at ens private mening er lige så valid som evidensbaseret forskning.

Olav W. Bertelsen, lektor AU

Se bare på anti-vaccine miljøet og politikernes tilgang til videnskab.

For nylig var der en politiker (transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V), red), der benægtede, at højere fartgrænser går ud over sikkerheden, selvom forskere sort på hvidt kunne påvise, at øget fart er lig med flere dødsfald.

Det ryster mig, at man har devalueret vidensbegrebet i en sådan grad, at man bare kan sige, at ens private mening er lige så valid som evidensbaseret forskning.

Jeg ønsker en generel erkendelse af, at vores samfund bygger på viden og videnskab.

Lone Koefoed Hansen, lektor og forsker i digital æstetik og digitale medier, Aarhus Universitet

- Forskning og videnskab er grundpiller i samfundet, men det er ikke så tydeligt længere. Både blandt politikere og almindelige mennesker er der opstået en tendens til, at man bare kan synes noget andet end det, der er evidens for.

Jeg og mine kolleger er bekymrede. Vi lever i et naturvidenskabeligt samfund, og det skulle vi gerne blive ved med. Men der bliver lyttet stadigt mindre til evidensbaseret forskning og mere til pseudo-videnskab.

Torben Krogh Mikkelsen, professor, DTU

Og så er fondsmidlerne til forskning under pres samtidig med, at unge mennesker presses gennem uddannelsessystemet, fordi de skal være færdige, så de kan blive en del af produktionsapparatet. Der mangler fokus på viden frem for nytteværdi.

Torben Krogh Mikkelsen, professor på Institut for Vindenergi, DTU

- Jeg og mine kolleger er bekymrede. Vi lever i et naturvidenskabeligt samfund, og det skulle vi gerne blive ved med. Men der bliver lyttet stadigt mindre til evidensbaseret forskning og mere til pseudo-videnskab.

“March for Science” er aktuel på grund af Trump, men der er en tendens til, at politikere blander sig mere i videnskab.

Jeg mener, at vi skal holde fast i armslængdeprincippet, så vi kan opretholde den frie forskning uden politisk agenda.

Mogens Høgh Jensen, professor i biofysik på Niels Bohr Institutet

- Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at forskningen nedprioriteres.

Forskningsrådet har oplevet store nedskæringer, selvom den videnskaben er enormt vigtig for samfundet. Tænk på, at der hverken ville være vacciner eller penicillin uden forskning.

Og så er der sket en ændring i samfundets forhold til videnskaben. Populisme er blevet til fakta. Men et synspunkt er altså ikke videnskab, før det er underbygget.

Vi bør sikre, at videnskaben også fremover har gode forhold, og det tror jeg, at de fleste mennesker i det her land bakker op om.

Ikke alle fakta er lige rigtige og lige vigtige.

Anja Cetti Andersen, astrofysiker, Niels Bohr Insitutet

Anja Cetti Andersen, astrofysiker på Niels Bohr Institutet og talskvinde for “March for Science” i København

- Jeg marcherer, fordi videnskab er vigtigt, og fordi vi skal have sat fokus på fakta. Ikke alle fakta er lige rigtige og lige vigtige.

Vi er blevet tilbøjelige til at google og finde en forskningsrapport, der underbygger det, vi allerede tror. Men nogle forskningsresultater er mere velunderbyggede end andre, og det nytter ikke, at vi bliver dovne og stopper vores søgen efter viden, så snart vi støder på den første forskningsrapport.

Journalister skal også ind i kampen og stille de kritiske spørgsmål: hvor har du dine data fra? Hvor stor er usikkerheden? Er der nogen, der mener noget andet?

Derudover er jeg bekymret over, at vi i Danmark skærer på forskning og uddannelse.

Forskningsrådet er blevet kraftigt beskåret, og regeringen begrænser adgangen til videregående uddannelser. Jeg er med på, at vi skal diskutere, hvordan de unge mennesker skal uddannes. Men forventer vi, at fremtiden bliver mindre kompleks end nutiden, siden deres uddannelse forringes?