5 træk, der definerer ideal-manden

Videnskaben har ikke kun et klart billede af, hvad kvinder går efter, når de skal vælge partner. Den kan også forklare hvorfor.

Biologien er stadig vigtig, når vi vurderer hvor tiltrækkende en mand er. Det mener ihvertfald evolutionsforskerne. (Foto: JAN JØRGENSEN © Scanpix)

Psykologi, kultur og bare smag og behag - der er mange ting, som påvirker, hvad både kvinder og mænd tænder på.

Men ifølge Trine Bilde, der er professor i evolutionsbiologi ved Aarhus Universitet, er biologien også vigtig for vores partnervalg, for urmennesket lever stadig i os:

- Udseendet kan signalere noget om genetiske og adfærdsmæssige kvaliteter, som har været gavnlige engang i urtiden, og måske også er det i dag.

Her er fem eksempler på træk, som heteroseksuelle kvinder generelt finder tiltrækkende, og som kan forklares med biologi.

Tændt på P1
  • Hør mere om videnskab og lidenskab på P1 hver tirsdag kl. 13.33 i programmet "Tændt" på P1.
  • Programmet kan også hentes som podcast.

1: Symmetri indikerer gode gener

Hvis man tegner en streg ned gennem ansigtet, fra panden over næsen og munden, så gælder det om, at de to halvdele er spejlbilleder af hinanden.

- Det signalerer, at man ikke har nogle handicaps og skavanker i sine gener, forklarer Trine Bilde.

Med andre ord mener evolutionsforskere, at både mænd og kvinder tiltrækkes af symmetriske ansigter, fordi de giver et praj om, at de gener, en mulig partner så giver videre til næste generation, er i orden:

- Der er gode data der tyder på, at en generel god udviklingbiologi giver en mere symmetrisk kropsbygning, uddyber Trine Bilde.

2: Han skal ligne gennemsnittet

Generelt finder vi det mest tiltrækkende, hvis hvert enkelt ansigtstræk er tæt på gennemsnittet i befolkningsgruppen. Idealmanden skal altså hverken have en alt for lille eller alt for stor næse - den skal bare være normal.

Det skyldes dels, at vi gennem vores opvækst bliver vant til at se mest på gennemsnittet, men der er også noget mere biologisk på spil. At have gennemsnittelige træk er nemlig til en vis grad forbundet med at have en stor genetisk diversitet.

Dvs. at gennemsnitsmanden altså har solide gener, som ikke stikker i for mange retninger.

3: Mande-manden tør tage risiko

I urtiden var det ikke let at være enlig mor. Derfor gjaldt det om at finde en mand, der kunne hjælpe med at skaffe føde og beskytte, mens man selv var optaget af at tage sig at en voksende børneflok.

Sådan en mand har generelt et højt niveau af det mandlige kønshormon:

- Testosteronniveau hænger sammen med mere villighed til fx at tage en risiko i jagten, hvilket er farligt, men kan også give en høj belønning i form af store mængder mad, forklarer Trine Bilde.

Men datidens kvinder kunne ikke lige tage en blodprøve for at tjekke mulige partners testosteronniveau. Derfor gik de efter nogle træk, der følger af et højt niveau, fx. et markeret ansigt og maskulin kropsbygning:

- Ved at se på en mand, får kvinden altså information om testosteronniveauet, og derved evnen til bl.a. at gå i kamp, udvise dominans og selvsikkerhed, siger Trine Bilde.

4: Han skal dufte rigtigt

Der findes efterhånden et hav af videnskabelige undersøgelser, hvor kvinder har duftet til mande-t-shirts. Og de støtter generelt, at duft er afgørende for, hvilken mand hver enkel kvinde bliver tiltrukket af:

- Teorien går på, at det er en fordel at få en partner, der har et andet sæt immungener end man selv har, fortæller Trine Bilde.

Et andet sæt immungener giver fremtidige børn det bedst mulige immunsystem, og dermed den bedst mulige chance for at overleve. Og derfor er næsen den dag i dag indrettet til at give sit besyv med i partnervalget, siger Trine Bilde:

- Kvinder kan simpelthen lugte, om mandens immungener er anderledes end hendes egen.

5: Når andre kvinder vælger ham, vil vi også have ham

Det er ikke kun vores egen evalueringer, som kommer med i det samlede regnestykke, når kvinder og andre hunner tager partnervalget:

- Hvis en han er blevet valgt af en hun, og det er blevet observeret af en anden hun, så vil den anden hun have en tilbøjelighed til at vælge dén han frem for en anden, fortæller Trine Bilde.

Og hun mener da også, at det giver mening at bruge andre kvinders evaluering:

- Den biologiske forklaring er meget god: Han er blevet evalueret, og det skal man da tage med i sin evaluering.

Biologien spiller stadig en rolle

I dag er mange af de udfordringer, som urkvinden stod med, dog forsvundet. Fx. er kvinder i Danmark generelt ikke så afhængige af mænd for at kunne brødføde deres børn. Og det ændrer naturligvis på spillereglerne.

Men Trine Bilde mener alligevel, at der er gode beviser for, at biologien stadig spiller en rolle i, hvad vi finder tiltrækkende:

- På den ene side kan man godt sige, at vi ved at kende til prævention og ved at have så stor kognitive evner er blevet afkoblet fra nogle af biologiens mekanismer. På den anden side virker biologien stadig underlæggende, siger hun.