Aarhus-forskere skal lede efter 'Jord 2'

Et nyt stort europæisk rumprojekt skal finde planeter, der ligner Jorden.

PLATO-mission vil finde og studere tusindvis af solsystemer for at finde exoplaneter, der minder om Jorden. PLATO skal også undersøge seismisk aktivitet i stjerner for at finde ud af deres masse, radius og alder. (Foto: ESA / C. Carreau © ESA / C. Carreau)

Der er stor glæde og stolthed på Aarhus Universitet. Onsdag aften mailede professor Jørgen Christensen-Dalsgaard hjem fra Frankrig med en stor nyhed.

Onsdag eftermiddag besluttede det europæiske rumagentur, ESA, at bygge PLATO-satellitten, som i 2024 skal stå i spidsen for en detaljeret eftersøgning af planeter omkring andre stjerner, kaldet exoplaneter.

Målet er at finde planeter, som ligner vores egen Jord.

Og forskere fra Aarhus deltager, som de eneste fra Danmark aktivt i PLATO-missionen, skriver nyhedsbrevet Rømer fra Aarhus Universitet.

PLATO-missionen
  • PLATO-satellitten skal opsendes i 2024
  • PLATO-satellitten skal finde planeter, exoplaneter, som ligner Jorden og kredser om andre stjerner, sole
  • Frem til 2030 vil PLATO lede efter exo-planeter ved at kigge efter et lille fald i en stjernes lysstyrke, som sker, hvis en planet kommer ind foran en stjerne
  • Oplysningerne skal man så bruge i de store landteleskoper, hvor man kan kigge nærmere på exo-planeterne

Jagten på liv i universet

De seneste 20 år har rumforskere verden over ved hjælp af teleskoper fra Jorden og sendt ud i universitet ledt efter planeter, der kredser omkring andre stjerner end Solen.

For man vil så gerne finde planeter med liv.

Jævnligt dukker der også historier op om, at astronomer nu har udpeget nye planeter, som de mest oplagte steder at finde liv på - når man ser på størrelse, temperatur og afstand til solen i planetens eget solsystem. Men:

- Vi mangler kort sagt at finde 'Jord 2', siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Leder efter fald i lysstyrken

Når forskerne leder efter exoplaneter, kigger de efter et fald i lysstyrken fra stjerner. Faldet skyldes, at en planet flyver forbi.

Det kræver meget præcise måleudstyr at måle lysstyrke på noget, som befinder sig mange hundrede lysår ude i rummet, og hvor det synes umuligt for mennesker at komme ud.

Astrofysikerne på Aarhus Universitet har været med til at definere, hvordan PLATO-satellitten skal måle på stjernernes lysstyrke for at nå de krævede nøjagtigheder.

Den mest præcise lysmåler

- 'PLATO' bliver den mest præcise lysmåler, vi nogensinde har sendt i rummet, siger lektor Torben Arentoft, der har været med til at sætte de krav op, som satellitten skal kunne opfylde.

Det bliver også en meget mere systematisk forskning, som PLATO skal stå for, end man er vant til. For forskerne vil både kigge på lyssvage stjerner langt væk og lysstærke stjerner tættere på.

Designet til at undgå overeksponering

Normalt overeksponerer lyset fra klare, lysstærke stjerner teleskopet, så man ikke kan bruge oplysningerne, forklarer Torben Arentoft til dr.dk/viden.

Men PLATO bliver udstyret med 34 små separate teleskoper og kameraer til at lede efter exo-planeter i kredsløb om op til en million stjerner.

- På den måde spreder man lyset ud på 34 teleskoper og samler det bagefter. Og PLATO vil kunne undersøge cirka halvdelen af alle stjerner, som vi kan se fra Jorden, siger Torben Arentoft.

PLATO skal fodre landteleskoper med data

De planeter, som PLATO finder, kan man så udforske yderligere ved hjælp af de store teleskoper, der allerede er placeret eller bliver placeret her på Jorden i de kommende år.

- Det bliver utroligt spændende at deltage i konstruktionen af PLATO, og endnu mere spændende at følge den fra 2024, når vi får målinger ned fra Rummet, siger Torben Arentoft.