Biologisk harddisk: Bakterie brugt som film-lager

Ny forskning viser, at det ved hjælp af gen-saksen CRISPR er muligt at bruge levende celler til at lagre data som fx billeder og film.

En lille film med en galoperende hest med rytter er blevet gemt i colibakterier. Det åbner nye muligheder for lagring af store mængder data og for forskning i cellers udvikling. (© Wyss Institute at Harvard University)

Colibakterier.

Du har millioner af dem i tarmene, og mange kender E. coli fordi den kan give infektioner, fx blærebetændelse.

Men det er nok de færreste, der har forestillet sig, at den lille bakterie kan bruges til at lagre store mængder data. Som fx alle dine feriebilleder og samtlige afsnit af dine yndlingsserier.

Levende celler kan imidlertid fungere som en form for biologisk harddisk, og det kan betyde, at vi en dag på en helt ny måde kan bruge celler i vores egen krop som hukommelse. Det viser ny forskning fra University of Harvard, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Forskergruppen har brugt gen-teknologien CRISPR, der kan klippe og klistre i DNA, til at indsætte billeder i levende colibakteriers arvemasse.

I undersøgelsen blev et billede af en menneskehånd og en sekvens af en af de første stop-motion film fra 1870'erne omdannet til pixels, der blev overført til bakteriernes DNA-byggesten. Billederne kunne forskerne dernæst hente frem igen med cirka 90 procents nøjagtighed.

Med forsøget har forskeren skabt en form for molekylært optagesystem, og deres endelige mål er at udvikle et system, der er i stand til at optage komplekse biologiske begivenheder, siger undersøgelsens ledende forfatter Seth Shipman til Harvard Gazette:

- En dag bliver vi måske i stand til at følge de udviklingstrin, som en nerveceller gennemgår fra tidlig stamcelle til en højt specialiseret celletype i hjernen, hvilket vil lede til en bedre forståelse af, hvordan grundlæggende biologiske og udviklingsmæssige processer bliver styret.

Filmen genkendes let igen

Videoen nedenfor viser to små optagelser.

Til venstre ses den originale pixelerede udgave af den stop-motion-film, som ved hjælp af gen-saksen CRISPR blev gemt i colibakteriers arvemasse.

Til højre ses filmen, som er hentet fra colibakterierne ved hjælp af DNA-sekventering, hvor man bestemmer rækkefølgen af enhederne i DNA-strengen.

Gif and image written into the DNA of bacteria