Børnelæge: Overfølsomhed overfor fødevarer kommer jævnligt på mode

Og det kan være årsagen til, at hvert femte barn i en svensk undersøgelse mener, at de har en fødevareoverfølsomhed, selvom kun få rent rent faktisk har en.

Udredning af allergi kan foregå ved en priktest eller ved en blodprøve. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Mælk, jordnødder og æg.

Det er nogle af de fødevarer, danske børn henvender sig til børnelægen om, fordi de eller deres forældre tror, at de er allergiske eller overfølsomme over for dem.

Vi kan se, når der er gået mode i en allergi eller overfølsomhed og mange pludselig kommer og tror, at deres børn er overfølsomme overfor fx hvede

Lars Hansen, Børnelæge

Og det skal tages alvorligt.

Men der er også børn – og voksne for den sags skyld – der tror, at de er overfølsomme over for en fødevare uden at være det.

Ifølge en ny svensk undersøgelse mener hvert femte barn, at de har en fødevareoverfølsomhed.

Af de 95 børn, der i forlængelse af undersøgelsen blev testet, vurderede man, at kun ni af dem reelt havde en igangværende fødevareallergi.

Forældre med lange allergi-lister

- Undersøgelsen undrer mig ikke. Fødevareoverfølsomhed er mange ting, og det kan være svært for at barn eller en forælder at vide, hvor alvorligt overfølsomheden skal tages, siger Lars Hansen, der er børnelæge på Viborg Sygehus.

Fakta om studiet

I en nordsvensk undersøgelse af 2585 børn i alderen 7-8 år erklærede 21 procent, at de var overfølsomme over for en fødevare.

Af de 94 børn, der deltog i de opfølgende undersøgelser, vurderede man, at kun ni børn havde en igangværende fødevareallergi.

Han bliver bakket op af seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, Charlotte Bernhard Madsen, der fortæller, at overrapportering er normalt.

Er man allergisk overfor jordnødder, kan man få en allergisk reaktion, der betyder nys, løbende øjne, nældefeber, opkastninger - og i meget ekstreme tilfælde kan man dø af kredsløbschok.

Mindre slemt er det med fx birkepollen. Nogle har en krydsallergi, der betyder, at det klør på tungen, når man spiser hasselnødder eller kiwi. Det er dog oftest helt ufarligt.

- Der kommer nogle gange forældre ind med meget lange lister over ting, de tror, at deres børn ikke kan tåle, siger Lars Hansen.

Jordnødder er for få en trussel på livet, og for de fleste en lækker snack. Modelbillede. (Foto: Jørgen jessen © Scanpix)

Læge: Vigtigt at blive tjekket

Det er godt, at forældrene kommer ind og får tjekket deres børn, frem for at børn og voksne spiser skånekost, fordi de tror, at de er overfølsomme uden at være det, mener Lars Hansen.

Der kommer nogle gange forældre ind med meget lange lister over ting, de tror, deres børn ikke kan tåle

Lars Hansen, børnelæge

- Vi kan se, når der er gået mode i en allergi eller overfølsomhed, og mange pludselig kommer og tror, at deres børn er overfølsomme overfor fx hvede, siger han.

Når så mange børn i den nordsvenske undersøgelse mener, at de har en overfølsomhed, kan det altså være fordi, at de har hørt om det hjemme eller i medierne.

Danskernes fødevareoverfølsomheder
  • Ca. 5-7 procent af alle børn udvikler fødevareallergi, men mange vokser fra det
  • Op til 5000 danskere har tarmsygdommen cøliaki, hvor man ikke kan tåle bl.a. hvede
  • I en undersøgelse reagerede 1-2 procent af skolebørn på tilsætningsstoffer- oftest med akut nældefeber
  • Laktose-malabsorption, som betyder, at man kun kan tåle mælk i moderate mængder, ses hos omkring 3-6 procent af befolkningen
    Kilde: Astma Allergi Danmark

- De værste eksempler er forældre, der har en særlig kost og fx ikke spiser mælk eller gluten, som de vil have børnene til at følge. For når fx vuggestuen forlanger papir på overfølsomheden, så kommer de til os. Men vi kan jo ikke give dem papir på en overfølsomhed, børnene ikke har, siger Lars Hansen.

Du er ikke født med allergi

Det er ikke sådan, at du er født med en overfølsomhed over for en fødevare.

Derfor er det vigtigt, at du bliver tjekket for din overfølsomhed senere i livet.

Men selvom astma og allergisk snue (fx høfeber) er forbundet med dårligere livskvalitet, lader det ikke til at være gældende for overfølsomhed.

Den nordsvenske undersøgelse viste, at de børn, der følte, at de havde en overfølsomhed, ikke havde en dårligere livskvalitet end de andre børn.

En undersøgelse kan dog sjældent stå alene.

Andre undersøgelser viser noget andet, og bl.a. for at styrke livskvaliteten for allergikere er forskere fra DTU netop nu igang med et projekt, der vil arbejde med mulighederne for at forebygge og behandle fødevareallergi overfor komælk og jordnødder.

Fødevareoverfølsomhed

  • Fødevareoverfølsomhed kan deles i to grupper: Fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed
  • Ved fødevareallergi er immunsystemet involveret
  • Ved ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed er immunsystemet ikke ansvarlig for sygdommen

    Fødevareallergi
  • Fødevareallergi kan eksempelvis være, at man får allergiske symptomer, når man spiser fx skaldyr eller jordnødder
  • Symptomerne kommer hurtigt og kan fx være kløe i munden, nældefeber eller opkastning
  • Allergien kan måles med en blodprøve eller allergitest, men sygdommen kan kun fastslås endeligt ved en provokation, hvor patienten spiser noget af den fødevare, der er under mistanke for at give symptomer
  • Ved fødevareallergi påvirker proteiner i fødevarerne din krops immunsystem
    • Kroppen reagerer ved at danne allergi-antistoffet IgE, og antistoffet retter sig mod de fødevareproteiner, man er allergisk overfor.
    • Ved cøliaki, også kaldet glutenintolerans, er immunsystemet også involveret, men her dannes ikke IgE antistoffer, og symptomerne kommer typisk efter et stykke tid

      Ikke-allergiske fødevareoverfølsomhed
  • Ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed kan i forhold til symptomer ligne fødevareallergi
  • Det kan være overfølsomhed over for tilsætningsstoffer eller mælkesukker (laktose)
  • Ofte er symptomerne ved den ikke-allergiske fødevareoverfølsomhed mildere, og du skal spise mere af fødevaren, før der kommer symptomer

    Kilder: Astma-Allergi Danmark og Charlotte Bernhard Madsen.