Brinkmann om forskning i rummet: Det minder lidt om religion

Astrofysikkens søgen efter svar minder om en religion, der placerer mennesket i en større sammenhæng, mener psykolog Svend Brinkmann. Ny teknologi øger sandsynligheden for, at jagten snart giver resultat.

Inden der er gået 10 år, vil nyheden om liv i rummet andre steder end på Jorden brage ud i medierne som breaking news. Det spår rumforsker Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet, da psykolog Svend Brinkmann beder ham gætte på tidshorisonten for resultater i radioprogrammet ”Brinkmann på P1”.

På et tidspunkt får vi så gode instrumenter, at vi kan tage nærbilleder, og enhver kan se, hvordan en planet ser ud.

Hans Kjeldsen, Astrofysiker

Det kan også ske før, men forudsætningen er under alle omstændigheder, at der er liv at finde, og at det ikke er alt for sjældent og godt gemt af vejen.

- Vi har apparater på vej, som kan måle signalerne fra affaldsstoffer, som nogle af livsprocesserne kan levere. Så hvis rummet er fyldt med liv, tror jeg, at vi finder tegn på det, inden der er gået 10 år, siger Hans Kjeldsen optimistisk.

Fælles fascination

Svend Brinkmann er selv fascineret af rumforskning og jagten på liv andre steder. Han ser det som en søgen efter mening, der på en måde minder om dét, religionerne tilbyder, når de placerer mennesket i en sammenhæng:

Rumforsker Hans Kjeldsen
  • Hans Kjeldsen er professor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet og en af hovedkræfterne i grundforskningscentret Stellar Astrophysics Centre.
  • Målet for hans forskning er at forstå stjernerne, deres indre, deres omgivelser og aktivitet samt deres planetsystemer.
  • Det er blevet langt lettere at observere de seneste år takket være nye teknologiske muligheder med fx rumsonder og teleskoper.

- Religionerne gør det på en lidt anden måde, men ikke desto mindre i en større helhed og en større sammenhæng. Og det er nu en fortælling, vi får fra blandt andet astrofysikken, mener Svend Brinkmann.

Hans Kjeldsen er forbeholden over for sammenligningen:

- Jeg mener ikke, det er religiøst, men man kan jo klassificere os, som man vil. Jeg tror, det handler om, at vi mennesker er væsner, som fascineres af vores omgivelser, og gerne vil have forklaringer på ting.

Hvis astrofysikeren får ret, og vi om få år kender til liv andre steder i universet end på jorden, vil det til gengæld være det ultimative hug til opfattelsen af mennesket som centrum for universet.

- Kopernikus, Darwin og Freud har på forskellig vis bidraget til afmonteringen af den såkaldte ”antropocentrisme” og dens idé om, at mennesket er en særlig skabning, som alting drejer sig om. Hvis vi finder liv andre steder, vil det være det sidste søm til ligkisten, hvor man endelig vil støde mennesket fra den ophøjede trone, siger Svend Brinkmann.

Smuk tanke at vi ikke er de eneste

Rumforsker Hans Kjeldsen tror, at reaktionerne vil afhænge af, hvad det er for noget liv, vi finder derude.

- Det er helt uforudsigeligt, hvad der vil ske. Det afhænger også af, om vi synes, det er farligt, eller det bare er nogle bakterier et sted derude. Men det vil betyde, at vi har ret i, at universet ikke var et tomt sted, hvor der kun udvikledes liv på Jorden, siger han.

Det vil han også have det bedst med.

- Universet er fuldstændig enormt. Jeg synes, det er smukkest at forestille sig universet som et sted, hvor livet er en helt naturlig del. Og jeg vil have det sværere med at forestille mig, at alt var øde og tomt, og der ikke var liv andre steder.

Det nære i det fjerne

Håbet om at finde liv derude er en populær drivkraft bag rumforskning, men for Hans Kjeldsen er motivet i lige så høj grad at forstå, hvad der sker på Jorden.

Hvis vi finder liv andre steder, er det slut med at tro på, at mennesket er centrum for alt.

Svend Brinkmann, Psykolog

- Forskning i rummet handler dybest set om at forstå den natur, som omgiver os. Paradoksalt nok er mange af de naturkræfter, som også styrer vores Jord, nemmere at iagttage i rummet, forklarer han.

Forskerne er afhængige af analyser af lys, når de ræsonnerer sig frem til, hvilke fjerne planeter der findes, og hvad de består af. Men Hans Kjeldsen regner med, at vi i fremtiden vil kunne iagttage dem mere direkte.

- Vores forventning er, at vi på et tidspunkt får så gode instrumenter, at vi kan tage nærbilleder, og enhver kan stå med et billede og se, hvordan en planet ser ud.

Rumturist? Nej tak

Trods deres fælles begejstring for at iagttage rummet, har hverken astrofysikeren eller psykologen lyst til at gøre det på nærmeste hold som rumturister, selv om den mulighed også rykker tættere på.

- Jeg kan faktisk ikke lide tanken om at sætte mig i toppen af en raket og blive accelereret afsted. Selv om jeg arbejder med teknologi, så ved jeg også, at det nogle gange fejler. Så det er jeg ikke drevet af, selv om det skulle være en fantastisk syn, indrømmer Hans Kjeldsen.

Svend Brinkmann er enig og vil også takke nej, hvis chancen byder sig:

- Jeg tør simpelthen ikke sådan noget. Jeg kan ikke engang lide at køre i rutsjebane.