Cykeltur uden vindstød … Kan det lade sig gøre?

Tænk hvis cyklisterne bare kunne drøne af sted uden at tænke på irriterende kastevinde. På DTU Byg har man et bud på, hvordan det kan lade sig gøre.

Hvis du cykler rundt i en by, så kender du til voldsomme og pludselige vindstød. De kommer susende lige om hjørnet eller ned langs den høje bygning, idet du triller forbi.

Kastevinden rammer dig måske fra siden, og får dig til at slingre kraftigt på cyklen, så det bliver farligt.

I fremtiden forsvinder nogle af de pludselige vindstød måske. Ny forskning på DTU Byg i Lyngby viser, at det faktisk kan lade sig gøre at lægge cykelstierne på en måde, der gør det meget lettere at cykle.

Lektor Holger Koss og to studerende, Lasse Hamborg Nielsen og Kasper Villumsen, har sammen undersøgt, hvornår vinden i byrum gør det ubehageligt at cykle.

Og tanken er, at sådan viden i fremtiden skal blive brugt, når der skal laves cykelstier i byrummet.

Vindstød ved høje bygninger

I dag tænker byplanlæggere og arkitekter meget på, hvordan vindforhold påvirker bygninger, det lokale byrum lige ved med åbne pladser og cafeer og mennesker, der færdes til fods i området.

Når bygninger er høje, så suser vinden ned langs bygningen, og det kan give pludselige vindstød. Det kalder fagfolk for downwash-effekten.

Holger Koss har for eksempel talt med arkitekter, der gerne ville have råd til, hvor indgangsområdet til en høj bygning skulle placeres, for at den ikke blev for vindblæst.

Vinden påvirker ønsket om bæredygtighed

- Men de færreste tænker på vindforholdene for cyklister, selv om flere danske byer forsøger at få flere mennesker til at cykle og anlægger særlige cykelsuperstier, highways for cykler, siger Holger Koss.

Oveni er bæredygtighed i en by vigtig i dag for at kunne vinde konkurrencer om byrum og bygninger og klima, siger Holger Koss.

Forsøg med fart og vind

I forbindelse med DTU Bygs forsøg har Holger Koss og de to studerende undersøgt, hvordan hastighed og balancen på cyklen (komforten som cyklist) bliver påvirket af vindhastigheden.

I forsøget skulle 16 cyklister med forskellig hastighed cykle hen forbi en kraftig vindmaskine med forskellig vindhastighed. Man målte så effekten af sidevinden.

  • Normalt blæser det 5-6 m/s.
  • Når det blæser 15 m/s svarer det til vindstyrke 7 Beaufort. Så rusker det godt i træerne og man kan tydeligt mærke det, når man cykler. Men det er ikke så dramatisk.
  • Når det blæser 20 m/s svarer det til en vindstyrke på 9 Beaufort. Det er lige før storm, vindstødene er voldsomme. og cyklister svinger meget på cyklen.
Og jo langsommere cyklisten cykler, jo mere bliver balancen påvirket af vinden.

Det vil for eksempel også sige, hvis kraftige vindstød får cyklisterne til næsten at stoppe brat op, risikerer de at vælte eller svinge ind i hinanden.

Flyt cykelstien eller bygningen

Men en ting er vindstyrken, noget andet er de pludselige vindstød, der kan blive endnu mere kraftige, fordi bygninger kan forstærke effekten. Det gør det besværligt at cykle, og man kan føle det lidt farligt.

- Så har vi her en situation, hvor det bliver ubehageligt, siger Holger Koss.

-Der ville det være godt at kunne sige til arkitekten eller byplanlæggeren, at de kan undgå alle de røde spots, hvis de flytter cykelstien lidt eller placerer den nye bygning fem meter længere fremme og to meter mere til siden, siger Holger Koss.

Cykelby

Lasse Hamborg Nielsen er en af de to studerende, der har lavet projektet sammen med Holger Koss.

Lasse Hamborg Nielsen fortæller, at eksperter kalder København for verdens bedste cykelby, fordi der er gjort meget for at gøre det rart at være cyklist.

Der er standere til at sætte foden på ved trafiklys, cykelstien er udvidet de steder, hvor der kører mange cyklister.

Trafiklysene fra Nørrebro til Nørreport er rettet ind efter cyklisternes hastighed i stedet for bilisternes fart.

Og så er skraldespandene flere steder tippet lidt, så cyklister let kan smide affald i dem uden at skulle stoppe op.

Men der er mange andre udviklingsmuligheder, mener Lasse Hamborg Nielsen.

Geometrisk planlægning af cykelsti

Man kan fx måle på, hvor meget det normalt blæser på en stor cykelåre og sætte det i forhold til den almindelige cykelhastighed på cykelstien.

Så kan man sætte grænser op for, hvor store udsving cyklisterne må have, før det bliver kritisk, og de risikerer at ramme nabocyklisten.

- Man kan dermed lave en geometrisk planlægning af cykelstien, så der bliver plads til flere cyklister, siger Lasse Hamborg Nielsen.

God sikker cykelvej giver måske flere cyklister

Hvis vi som cyklister drømmer om en cykelsti helt fri for vindstød, så må Lasse Hamborg Nielsen skuffe os.

- Man kan ikke fjerne alle vindstød på cykelstien, men man kan som byplanlægger i hvert fald tage højde for situationer, hvor det er ubehageligt for cyklisterne.

- Alene det at have forståelse for vindens påvirkning af cyklister kan måske give bedre komfort på cykelstien og få flere mennesker til at vælge cyklen lidt mere, siger han.

Manual til god cykelvej

Lasse Hamborg Nielsen og Kasper Villumsen har lige afleveret deres projekt, og de skal forsvare det i februar.

Deres testresultater skal så analyseres endnu mere. Deres vejleder, Holger Koss på DTU Byg, håber, at det kan bane vejen for et ph.d.-projekt inden for samme emne.

Målet er at kunne lave en slags manual til, hvordan arkitekter og byplanlæggere kan skabe de helt optimale forhold for alle - også cyklister - når de anlægger cykelstier eller bygger nyt.

Interesseret i mere med vind? Klik over på Danskernes Akademis hjemmeside og hør Holger Koss fortælle om de problemer, som vind har skabt med sammenstyrtede broer og svingende højhuse.

Gå til Holger Koss' forelæsning på Danskernes Akademi