Danmarks natur skal undersøges til bunds

De næste fire år skal den danske natur tælles op og kortlægges i projektet Biowide.

Mens de fleste danske sommerfuglearter, som den femplettede køllesværmer der suger nektar fra en blåhat her, er ganske velbeskrevne, er der store dele af den danske natur vi ikke kender til. Det skal et nyt fireårigt forskningsprojekt lave om på. (Foto: Henrik Pyndt Sørensen © Scanpix)

Noas Ark anno 2014 - på danske plader

Mens hovedpersonen Noa i den gammeltestamentlige beretning om arken, der skulle redde alle verdens dyre-arter fra syndfloden, kun beskæftigede sig med dyr, vil det nye forskningsprojekt Biowide kortlægge den samlede danske natur. Dyr, planter, insekter, alt. Rub og stub.

Det er biodiversitetsforskere fra universiteterne i København og Århus, samt de naturhistoriske museer, der er gået sammen om at danne sig så fuldstændigt et billede af indholdet i den danske natur, som det kan lade sig gøre.

Gennemsøger 130 prøvefelter på i alt 325.000 kvm

Ved at nærstudere 130 prøvefelter på 50x50 meter, fordelt rundt på Danmarks forskellige naturtyper, håber forskerne at få det hidtil største overblik over, hvad vores natur indeholder.

Det fortæller seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet til dr.dk/viden. Han står i spidsen for projektet, der er støttet af Villumfonden og skal løbe de næste fire år.

- Biowide står for biodiversitet i dybden og bredden, forklarer han og fortsætter:

- Bredden dækker over, at man vil undersøge Danmarks biologiske mangfoldighed i alle vigtige landbaserede økosystemer. Både skov, mose, eng, overdrev, hede og klit - og vi prøver at komme rundt i alle landsdele, fortæller han.

KORTLÆGNING AF NATUREN DR.DK

Forventer at finde helt nye arter

Dybden handler om at få en detaljeringsgrad, man aldrig tidligere har set, og forskerne satser på at finde nogle at de arter vi ikke ved noget om og ikke kender udbredelsen af.

- Vi er ret sikre på at vi kommer til at finde nye arter, som ikke hidtil har været kendte i Danmark. Og såmænd også helt nye arter for videnskaben, fortæller Rasmus Ejrnæs.

For insekternes vedkommende alene, ved forskerne allerede, at der gemmer sig rigtig mange grupper man ikke kender noget til, fortæller han.

- De fleste har et billede af, at den danske natur er ekstremt velundersøgt og ekstremt kedelig, forklarer Rasmus Ejrnæs. Men sådan er det ikke.

- I virkeligheden har vi kun et godt billede af planternes udbredelse og fuglenes udbredelse og så begynder det at knibe rigtig meget med vores viden.

Der er enkelte insektgrupper som sommerfuglene, hvor vi også ved ganske meget, men der er kæmpestore grupper, hvor vi stort set ingenting ved.

Stærkt begrænset viden om svampene

Det gælder blandt andet de flyvende insekter, som hvepse, bier og fluer.

Særligt på bar bund er forskerne dog, når det gælder svampe. Dels er der kun få svampeeksperter i landet og samtidig er måden man hidtil har kortlagt svampene på temmelig tilfældig, forklarer han.

Der er mange svampearter, der slet ikke sætter frugtlegemer og derfor er de svære at opdage.

- De lever bare i jorden hele deres liv, men vi har hidtil ikke haft værktøjerne til få øje på dem, forklarer han.

Tager nye DNA metoder i brug

Men det har man efterhånden nu. Et af de nye værktøjer, som forskerne vil tage i brug, er den såkaldte eDNA metode.

Her indsamler man jord eller planterester og sorterer samlet de DNA, der gemmer sig i det.

Meget forenklet hælder man sit materiale ned i en maskine, der i den anden ende udskriver en liste over de organismer, der har efterladt sig DNA spor.

Naturinteresserede danskere skal inddrages

I den mere lavteknologiske afdeling, vil forskerne inddrage helt almindelig mennesker til at hjælpe sig med kortlægningen.

- Der er for mange af de svære arters vedkommende en mangel på professionelle, fortæller Rasmus Ejrnæs.

- Nogle af de dygtigste i Danmark arbejder måske med alt muligt andet i det daglige og har naturen som en glødende fritidsinteresse, fortæller han.

- Uden dem, kan det blive svært at komme i mål, siger Rasmus Ejrnæs, der allerede senere på foråret forventer, at kunne åbne de første prøvefelter og erkender samtidig at forskergruppen har givet sig selv en svær og nærmest umulig udfordring:

- Det er en umulig opgave, at lave en komplet kortlægning, men vi vil gøre det så godt vi kan, med de ressourcer vi har til rådighed, slutter han.

På dr.dk/viden vil vi løbende følge med i kortlægningen og rapportere hvad forskere og frivillige opdager derude i den danske natur.