Dansk forsker: Stamceller fra fremmede kan læge dine sår

Stamceller kan muligvis narre kroppens immunforsvar. Derfor behøver der formentlig ikke være et særligt match mellem donor og patient, fortæller forsker Trine Fink, der er fascineret af de behandlingsmuligheder, stamceller åbner for.

Vigtige opdagelser ifølge stamcelleforsker Trine Fink: At stamceller kan fremme kroppens heling, og at forskning tyder på, at det er muligt at bruge stamceller fra fremmede donorer.

SOMMERSERIE: Hvad er det vigtigste at finde svar på, når det fx gælder stamceller, robotter og computerskabt virkelighed?

DR Viden har spurgt fem danske eksperter om fascination og fremtid indenfor deres forskningsfelt.

Her fortæller stamcelleforsker Trine Fink fra Aalborg Universitet, hvordan fokus i forskningen har flyttet sig, når det gælder stamceller og behandling af sygdom.

Trine Fink

Stamcelleekspert Trine Fink er tilknyttet Laboratorium for Stamcelleforskning på Aalborg Universitet.

Hun forsker i stamceller fra fedtvæv, og hvordan stamceller kan reparere skadet væv som fx kroniske sår.

Da hun begyndte at studere stamceller, troede forskerne, at de kunne bruge dem til fx at skabe kunstige knogler. I dag undersøger de, hvordan stamceller kan gå ind og hjælpe kroppens celler med at danne nyt væv. Det kan blandt andet hjælpe personer med kroniske sår og hjertepatienter.

Hvorfor blev du fascineret af dit forskningsfelt?

Jeg var en del af en forskergruppe ved Kræftens Bekæmpelse, som blev overflyttet til Aalborg Universitet, og i forbindelse med overflytningen blev det besluttet, at vi skulle forske i stamceller. Der valgte jeg at fokusere på stamceller fra fedtvæv.

Forskernes fascination

I DR Videns sommerserie kan du møde fem danske eksperter i stamceller, robotter, bioteknologi, it og virtual reality.

Vil du vide mere, kan du høre dem diskutere deres forskningsfelter i radioudsendelsen ”Brinkmann på P1”.

Stamcelleforskning er vanvittig spændende med de muligheder, de giver os medicinsk.

Da vi for 15 år siden gik ind i området var håbet, at vi kunne bruge stamceller til at bygge kunstigt væv, knogler og brusk i laboratorierne. Men det har vist sig ikke at være helt så nemt at transplantere ind.

I dag har vi fokus på, hvordan vi kan bruge stamceller til at reparere skadet væv og fremme kroppens egen heling. Det kan fx være til gigtpatienter eller kroniske sår hos personer med sukkersyge.

Det ser ud til, at stamceller forbedrer helingen, så der ikke kommer så meget arvæv. Det er godt, for arvæv fungerer ikke som rask væv. Med stamceller kan vi måske opnå, at det ikke er til at mærke forskel på vævet før og efter skaden.

Hvad er din største aha-oplevelse i dit eget forskningsarbejde?

Det var for år tilbage på en konference i Sydkorea, hvor jeg hørte om behandlingen af kroniske sår, som de var ret langt fremme med.

Jeg er holdt op med at komme med forudsigelser. Forskningen kan tage en helt anden retning end dét, vi arbejder med lige nu.

trine fink, stamcelleforsker

Det lød spændende, og jeg kunne også godt tænke mig at kunne gøre noget for en gruppe patienter, der ikke råber så højt om deres sygdom og ikke har en stærk patientforening i ryggen - fx personer, der har kroniske fodsår på grund af sukkersyge.

Hvad er den hidtil vigtigste opdagelse indenfor dit forskningsfelt?

For mig er der to vigtige opdagelser, der har inspireret os i min forskningsgruppe:
For det første, at stamceller ser ud til at kunne virke helende.
For det andet, at det ser ud til, at vi kan bruge stamceller fra fremmede donorer, så vi ikke behøver at hente stamceller fra en patient, der i forvejen har det skidt.

Stamceller

Stamceller er en af kroppens grundlæggende byggesten. Som en joker i et spil kort kan de blive til en hvilken som helst type specialiseret celle i kroppen.

I de første stadier af menneskets udvikling "differentierer" stamcellerne i fosteret sig til alle celletyper i kroppen - hjerne, knogle, hjerte, muskel, hud, osv.

Der skelnes mellem embryonale stamceller fra fostre og somatiske stamceller fra børn og voksnes ryg- og knoglemarv eller væv. Stamceller kan også komme fra navlestrengsblod.

Tidsmæssigt gør det også arbejdet meget nemmere, for vi kan have produktet klar i fryseren, når patienten kommer ind og skal ikke igennem en meget dyr fremstillingsproces, der kan tage flere måneder.

Samtidig tyder det på, at der ikke behøver at være et match mellem donor og patient på samme måde som ved organdonation. Stamcellerne ser ud til at undvige kroppens immunforsvar.

På Rigshospitalet er en forskergruppe med professor Jens Kastrup i gang med et spændende forsøg med at bruge fremmede stamceller til behandling af hjertepatienter.

Hvad er det afgørende at finde svar på i fremtiden?

Vi har teorier om, hvordan stamceller virker, og laboratorieforsøg, dyreforsøg og forholdsvis få forsøg på mennesker viser, at stamceller har en effekt.

Men vi mangler stadig at finde ud af, præcis hvorfor de virker. Når vi ved det, kan vi forbedre metoderne endnu mere.

Jeg er holdt op med at komme med forudsigelser om, hvad og hvornår noget sker. For der kan gå 1, 20 eller 50 år, hvor man ikke kommer nogle vegne.

Og forskningen kan, som vi oplevede for 15 år siden, tage en helt anden retning i forhold til dét, vi arbejder med lige nu.

Vil du vide mere om stamceller?

Hør Trine Fink tale om stamcellers betydning for vores liv og fremtid i radioprogrammet "Brinkmann på P1".

Få en smagsprøve på stamcelleekspert Trine Finks samtale med psykologiprofessor Svend Brinkmann.