Du husker bedre, når du er bange

Når du føler noget, kan du huske meget bedre. Med den viden håber forskerne fx at kunne svække hukommelsen hos mennesker med posttraumatisk stress.

Det er ikke rart at være bange. Men følelsen kan afsløre nye detaljer om, hvordan vi egentlig er i stand til at huske. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

11 september 2001.

Hvad lavede du, lige da fly nr. 2 bragede ind i Twin Towers i New York?

De fleste, der ellers er gamle nok, kan huske nøjagtigt, hvor de var, hvem de var sammen med - måske endda hvad de fik at spise den aften.

11 september 2016.

Hvad lavede du den dag? Du husker formentlig ikke de samme detaljer som for 2001, som ellers ligger 15 år længere tilbage.

Vi vil ikke kunne manipulere folks tanker – men vi håber en dag at kunne styrke eller svække folks tanker i tilfælde af fx Alzheimer eller posttraumatisk stress

anders nykjær, hjerneforsker

Eksemplet viser, hvordan din hjerne fungerer, når det kommer til hukommelse: Du husker bedre, når du er bange - ja, i det hele taget husker du bedre, når du samtidig føler.

Og netop den viden giver danske forskere håb om, at kunne udvikle medicin, der kan regulere menneskers hukommelse. Det kan betyde, at vi i fremtiden kan styrke dementes hukommelse - eller svække hukommelsen hos mennesker med fx posttraumatisk stress syndrom.

Følelser får hjernecellerne til at danne stærke forbindelser

Ser man ind i hjernen viser det sig, at hjernecellerne danner særligt stærke og langvarende forbindelser til hinanden, når der er stærke følelser involveret.

Gennem disse forbindelser kan hjernecellerne tale sammen ved at sende såkaldte signalstoffer som fx. dopamin. Og de stærke forbindelser forbliver potentielt mellem hjernecellerne i årevis. Derfor kan vi huske ting, der skete for mange år siden.

Men hvorfor denne udveksling af signalstoffer får os til at huske, ved vi ikke. Det fortæller Anders Nykjær, som er hjerneforsker ved Aarhus Universitet:

- Vi ved, hvilke signalstoffer der frigives under forskellige følelsesmæssige stimulationer, men vi ved ikke, hvordan de påvirker cellen. Med andre ord aner vi ikke, hvad der sker inde i nervecellen efter, at forbindelsen mellem de to hjerneceller er blevet dannet, siger han.

Cellerne producerer en masse ukendte proteiner

Men det kan vi måske snart komme til at finde ud af.

For forskere fra Aarhus universitet har udviklet en metode, der meget præcist kan lave en såkaldt følelsesmæssig hukommelsessituation hos mus.

- På grund af metoden kan vi nu lave nogle meget præcise forsøg, der giver os vilde indsigter i, hvordan følelser påvirker langtidshukommelsen, fortæller hjerneforskeren Anders Nykjær.

Ved at bruge metoden kan man bl.a. se, at signalstofferne tilsyneladende starter en reaktion inde i cellen, hvor en masse forskellige proteiner dannes.

Hvilke proteiner, der dannes inde i cellerne, er det næste mål for Anders Nykjær og kollegaerne:

- Næste opgave er at isolere proteinerne, der er på spil inde i hjernecellen, fortæller han.

Et middel til at styre vores hukommelse

Proteinerne er interessante, fordi de kan føre til viden om, hvordan vi kan medicinsk kan hjælpe mennesker, hvor hukommelsen gør dem syge, fortæller Anders Nykjær:

- Vi kan måske i fremtiden bruge proteinerne til at danne de stærke følelsesmæssige hukommelsesforbindelser i hjernen, uden at der egentlig er en følelsesstimuli, siger han.

Anders Nykjær ser stort potentiale i proteinerne, som altså kan bruges af mennesker, der har brug for at regulere deres hukommelse. Det er dog ikke tanken at udvikle noget, der kan styre vores tanker, understreger hjerneforskeren:

- Vi vil ikke kunne manipulere folks tanker – men vi håber en dag at kunne styrke eller svække folks tanker i tilfælde af fx Alzheimer eller posttraumatisk stress, siger Anders Nykjær.