Er dansk natur blandt verdens vigtigste?

Repræsentanter fra UNESCO har besøgt Stevns Klint for at vurdere optagelse som verdensarv.

Stevns Klint med den lange hvide mur af kalk, kridt og fiskeler. (Foto: cathywilson35 @flickr)

14,5 km lang og op til 41 meter høj.

Stevns Klint ligger som en lang hvid mur, der viser tænder til forbisejlende, når de entrer Øresund.

Stevns Klint blev dannet for over 65 millioner år siden, og rummer spor fra den begivenhed der udslettede dinosaurerne. Det er unikt til dels i Danmark, men også på verdensplan, er klinten enestående. Derfor ansøgte kulturstyrelsen, Stevns kommune og Østsjællands museum tilbage i 2010 om at få klinten optaget som verdensarv, på UNESCO's World Heritage List. Det er en proces der tager tid, men så endelig var der onsdag til fredag internationalt besøg på Stevns.

Enestående i verden

- For at blive optaget som verdensarv, skal stedet have enestående universel værdi. Vores ansøgning går specifikt på, at Stevns Klint markerer en enestående periode i livets og jordens historie, fortæller museumsdirektør på Østsjællands museum Tove Damholt til dr.dk/viden.

På klinten ser man tydeligt lagdelingen. (Foto: Karsten Hansen © DR København)

Det er ikke helt lige til at blive optaget som Verdensarv. Tilbage i 2010 fik Kulturstyrelsen 24 forslag til kandidater, hvoraf 9 blev optaget på UNESCO's "tentativ"-liste: en liste over mulige kandidater. Herefter skrev Østsjællands museum med Tove Damholt i spidsen den formelle ansøgning og der blev udarbejdet en kommunal forvaltningsplan, før daværende kulturminister Uffe Elbæk i februar 2012 satte sin underskrift på den endelige ansøgning.

- Repræsentanterne skulle se så meget som muligt på de tre dage, for at få en idé om hvordan her ser ud i forhold til ansøgningen. Derudover var de også meget imponerede over stemningen blandt de lokale folk, fortæller Tove Damholt. De spurgte og spurgte, blandt andet til tekniske spørgsmål, om lovgivning og naturpleje: hvad gør man lokalt og nationalt i Danmark.

Imponeret over dansk samarbejde og mentalitet

De to repræsentanter fra "International Union for Conservation of Nature!, kom fra henholdsvis Irland og Slovenien, og den slovenske repræsentant fortalte, at selvom han havde arbejdet med naturforvaltning i 20 år, havde han aldrig nogensinde mødt så stor en opbakning fra kommune, stat, museum, lokale og lodsejere, fortæller Tove Damholt stolt.

- Selvom verdensarven egentligt kun skal dække selve klinten, så har vi lavet en bufferzone der går 300 meter ind i landet, hvor der var 12 mennesker der havde meldt sig til at mødes med de to repræsentanter, og man kan virkelig mærke engagementet blandt de lokale. De var imponerede over, at lige gyldigt hvem de mødte, var der en forståelse af verdensarven og en viden om klinten.

På klinten ser man tydeligt lagdelingen. (Foto: Dave Hamster @flickr)

- Omkring klinten er der også en række yderligere ting man kan nyde, som den levende natur med rovfugletræk, den særlige Højerup Gamle kirke der tilbage i 1928 mistede koret til havet og som man nu kan gå igennem og nyde udsigten fra et særligt repos hvor koret stod, og dertil hele stemningen omkring klinten. Det er ting, der ikke tæller med, men de er alligevel hvad man betegner som en "added value", forklarer Tove Damholt kryptisk.

Verdensarv i Danmark

UNESCO's verdensarv tæller i alt 981 forskellige steder, og tæller både natur- og kulturelle minder.

På listen findes allerede de tre danske kulturminder Kronborg, Jellingestenen og Roskilde Domkirke, samt landskabet ved Ilulissat isfjord.

Læs mere om den danske verdensarv.

Udover Stevns Klint kandiderer også Vadehavet, Trelleborg, Limfjordens molerklinter, Christiansfeld, jagtområderne i Vestgrønland, Sydgrønland, Eremitageslottet og Frederiksstaden.

Læs mere om kandidaterne.

Repræsentanterne må nemlig ikke afsløre noget om klintens chancer for at blive optaget, og skal efterfølgende udarbejde en rapport med deres indtryk til bedømmelsesudvalget.
- Men de syntes, at der var dejligt, fortæller museumsdirektøren.

Enestående levn fra dinosaurerne

På Stevns Klint kan man som det tydeligste sted i verden se det såkaldte fiskeler mellem det nedre lag af kridt, og det øvre lag af hårdere kalk. Fiskeleret er et 3-12 cm tykt lerlag der indeholder det sjældne grundstof iridium. Lerlaget opstod da en meteor for 65 millioner år siden ramte Jorden ved Mexico, og blandt andet forårsagede, at dinosaurerne uddøde.

Det er denne begivenhed, der markerer overgangen fra kridttiden til Pæleogen-tiden. Blandt andet fordi overgangslaget er så tydeligt i Stevns Klint, kalder man den første del af Pæleogen-perioden for Danien og den efterfølgende for Selandien, opkaldt efter henholdsvis Danmark og Sjælland.

Under besøget oplevede repræsentanterne klinten på flest muligt måder, og selvom vejrudsigten på forhånd havde meldt om enorme regnskyl, endte særligt de sidste to dage med godt vejr.

- De ville gerne se en masse og når de skal være ude hele tiden, så er det altså sjovere med godt vejr, fortæller Tove Damholt. De gik lange ture langs klinten, både nede på stranden og oppe på toppen, og sejlede også langs kysten, mens de fik fortalt historier. De blev meget grebet af hele klintens historie.

På klinten ser man tydeligt lagdelingen. (Foto: Østsjællands Museum)

I 1950-1953 blev Stevnsfortet udhugget inde i selve klinten. Bygget ind i kalklaget, skulle fortet være værn mod Østblokken under den Kolde Krig. I dag er fortet genåbnet som en del af museet.

- Vi tror på at det lykkes, fortæller Tove Damholt. Men Verdensarvslisten er et supersnævert nåleøje, vi snakker Den Kinesiske Mur og Grand Canyon, det er i den liga.

Platform til at fortælle livets historie

Hvis klinten bliver udnævnt, så vil det betyde øget turisme, hvorfor der er stor opbakning fra lokalpolitikere, fortæller hun videre. Derudover skal museet fokusere endnu mere på den gode formidling.

- Det bliver en platform for at kunne fortælle en vigtig historie, og for mig som geolog, ville det være fantastisk at blive verdensarv. Det er jo historien om livets udvikling, og folk vil begynde at spørge ind til det. Vi skal fortælle historien til dem, som måske ikke normalt ville være kommet.

Tove Damholt anslår, at der lige nu er omkring 100.000 årlige besøgende på klinten, men at det er svært at tælle. De kunne dog godt tænke sig at vide det mere præcist, og er sammen med lokale lodsejere begyndt at sætte tællere op.

Fredag tog repræsentanterne hjem, og de skal nu udfærdige en rapport, der sendes til et panel på yderligere 10-15 personer, der skal vurdere den endelige optagelse. Afgørelsen forventes at falde til Skt. Hans.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve