ESA opgiver definitivt kometlander

Nu har den europæiske rumorganisation taget definitivt afsked med rumsonden Rosettas kometlander Philae.

RB Plus. Arkivfoto:Videnskaben siger farvel til kometfartøjVerden jublede, da sonden Philae landede på kometen 67P. Men nu har forskerne opgivet håb om mere kontakt med fartøjet. Moderskibet Rosetta skal dø i september. (FILES)- - This file picture released by the European Space Agency on December 20, 2013 of an artist's impression of Rosetta's lander Philae (front view) on the surface of comet 67P/Churyumov-Gerasimenko. Europe's comet lander Philae has woken up overnight after a months-long sleep, hurtling towards the Sun in deep space, the president of France's CNES space agency said on June 14, 2015. "We received new signals from (Philae) for a period of two minutes, as well as 40 seconds worth of data, " Jean-Yves Le Gall said. AFP PHOTO / ESA MEDIALAB - - RESTRICTED TO EDITORIAL USE - MANDATORY CREDIT "AFP PHOTO / ESA MEDIALAB" - NO MARKETING NO ADVERTISING CAMPAIGNS - DISTRIBUTED AS A SERVICE TO CLIENTS - - (Foto: MEDIALIAB © Scanpix)

Det vakte stor jubel, da det i november 2014 lykkedes at sætte kometjægeren Rosettas landingsmodul ned på kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko .

Men klapsalverne tog hurtigt af, da det viste sig at Philae var landet i skygge og ikke kunne få sine solpaneler til at give den optimale energi til sine instrumenter. Siden håbede man at solpanelerne kunne få den livgivende direkte kontakt med deres energikilde, i takt med at kometen bevægede sig nærmere Solen, men den del lykkedes aldrig rigtigt.

Nu er det så besluttet helt at opgive modulet. Det fortæller postdoc på DTU Space Kristoffer Leer til P1 Morgen.

- Kometen har været inde relativt tæt på Solen det seneste års tid, og er nu på vej ud mod Jupiter, hvor der ikke er så meget solenergi, så hele missionen er ved at lukke ned, fordi man kommer ud i et mørkt område, forklarer han.

På trods af det, havde man batteri til cirka 2½ døgns aktivitet, da den landede og det betød ifølge ESA at man fik lavet cirka 80 procent at de målinger man kunne lave med landeren.

- Så det er ikke nogen katastrofe overhovedet, at man ikke har haft kontakt til den, vurderer han.

Man har blandt andet fundet nogle organiske molekyler og man har studeret vandet på kometen, så på den måde har mission været en succes siger rumforskeren.

- Vi har blandt andet lært at de organiske molekyler, som vi selv består af, i høj grad også findes på kometer, forklarer Kristoffer Leer.

Samtidig har man set på om kometernes vand minder om det vi kender på Jorden, blandt andet ud fra fordelingen mellem tungt vand og almindeligt vand.

- Det er ikke helt åbenlyst at det skulle være tilfældet, selvom det har været en meget fremherskende teori, så nu prøver vi at finde ud af hvordan det kan være, at der er forskel på Jordens og kometernes vand, slutter Kristoffer Leer.

Se interviewet med Kristoffer Leer fra DR2 Morgen her:

Klik på play.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve