Fake news, klima og datasikkerhed: Sådan vinder du debatterne

Drop Folkemødet og tag debatten hjemme - DR Viden guider dig igennem de stærkeste debatter på mødet.

Folkemødet er fuld af debatter om videnskabslige emner. Men du behøver ikke rejse til Bornholm for at tage debatten. Bliv klædt på til videnskabsdebatten her. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Små, hvide pavilloner er i ugens løb poppet op i og omkring Allinge på Bornholm i takt med, at interesseorganisationer og politikere har støvet deres budskaber skarpe til årets Folkemøde.

Vi har på DR viden gransket programmet for, hvilke naturvidenskabelige og teknologiske debatter, der særligt fylder på mødet.

Du kan her blive klædt på til debatterne og tage snakken ved aftensbordet i stedet for at presse dig ind på en propfyldt færge til Bornholm.

Den sande sandhed

En hel generel tendens på Folkemødet er debatter, der tager afsæt i bekymringen om, at alternative fakta eller “fakta news” påvirker politiske beslutninger.

Meget forskning frembringer en strøm af ’positive’ resultater, som oftest præsenteres som ’gennembrud’. Men det reelle antal af gennembrud er ganske få

Jesper Wiborg Schneider, Aarhus Universitet

For du og jeg foretrækker sandsynligvis, at væsentlige politiske beslutninger er baseret på dokumenteret viden. Særligt i forhold til komplekse områder som sundhed og miljø.

Men ofte er der ikke kun én sandhed. Forskning er også et resultat af fortolkning og vurdering af data.

For eksempel bliver medicinske gennembrud ofte oversolgt. Det har Jesper Wiborg Schneider, som er professor ved Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet tidligere fortalt til DR Viden.

- Meget forskning frembringer en strøm af ’positive’ resultater, som oftest præsenteres som ’gennembrud’. Men det reelle antal af gennembrud er ganske få, siger han.

Og som du kan se i grafikken, så viser forskningsartikler for eksempel forskellige sandheder i forhold til, om et fødevare giver kræft.

(© Grafik: Morten Fogde Christensen)

Din fremtid er fuld af klimaforandringer

Under temaet klima og energi er der 177 debatter og begivenheder på Folkemødet. Og det er et emne, som både universiteter, virksomheder og politikere gerne til debattere.

I den her uge kunne DR Viden fortælle, at Danmark er verdens bedste til udvikling af grønne energier ifølge rapporten Global Cleantech Innovation 2017.

Men for femte år i træk stiger mængden af CO2 i atmosfæren. Og konsekvenserne - i form af den globale opvarmning og det ekstreme vejr, som følger med - rammer os snart for alvor. Også i Danmark.

- Lige nu er vi i gang med at trække dynen op over hovedet, siger Kristian Pagh Nilelsen, der er strålingsfysiker og forsker ved DMI i artiklen CO2-indholdet i atmosfæren stiger med rekordhast.

Han sammenligner det stigende CO2-indhold med en dyne. For som en dyne holder CO2 på varmen, fordi den blokerer Jordens varmestråling fra at komme ud af atmosfæren og sender en del af varmen tilbage til overfladen igen.

Det er det, vi kender som drivhuseffekt. Et helt naturligt fænomen, som dog forstærkes af de menneskeskabte drivhusgasser og dermed fører til global opvarmning.

Kan teknologi redde os fra klimaforandringerne? Her er 5 vilde løsninger (© DR - Mie Hvidkjær)

Læs mere om, hvor gode løsningerne egentlig er, her.

Data - personlig eller forretning?

Energidata og sensorer kan opspore tidlig demens. Er det fremskridt eller generende overvågning? Spørger IT-Branchen og DXC Technology på Folkemødet og er en af mange debatter om brug af dine data, eller debatter om hvordan offentlige og private virksomheder sørger for sikkerhed af dine data.

Forskere overvåger 1000 studerende

I et stort, dansk forskningsprojekt lod 1000 studerende sig overvåge over en årrække på tre år.

Og overvågning af sociale netværk kan lære os om vira og søvnmønstre. Læs mere her.

For hver gang du bruger en app eller besøger en hjemmeside, så sætter du et digitalt fodspor.

Du afleverer viden om din digitale færden til eksempelvis Google, når ud besøger deres søgetjeneste, mod at du til gengæld kan bruge tjenesten.

Det sammen gælder med de fleste andre internettjenester, apps og hjemmesider.

Virksomhederne gør det for at optimere deres produkt til dig som forbruger. Google gør det for at optimere deres produkt, der faktisk er data om forbrugere, som de sælger videre til eksempelvis virksomheder.

Særligt derfor er store datamængder, big data, i høj kurs, og i sidste uge undersøgte Harddisken for eksempel, hvad dine data egentlig er værd.

Harddisken: Har vi teknologien til evigt liv?