Tema Hvordan går det?

Fakta-tjek: Gør mobilen børn stressede?

Den bipper og blinker efter opmærksomhed. Samtidig er der sket en markant stigning i antallet af børn med stress. Men hænger det sammen? Ikke nødvendigvis, vurderer fagfolk.

Mobilen kræver børns opmærksomhed. Men forskningen kan ikke dømme telefonen som en stress-synder. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Under juletræet vil der igen i år ligge bunker af mobiltelefoner fint pakket ind i papir og bånd.

Og aldren på gavemodtagere bliver yngre og yngre.

- Børn nede i de mindste klasser har mobiltelefoner, siger forstæller Wilhelm Hallum, der er skoleleder på Særslev-Hårslev skolen på Fyn, som har en mobil-politik, der betyder at mobilen låses væk hele skoledagen.

Det bakker tal fra Sundhedsstyrrelsen op om.

For der er sket en markant stigning i antallet af børn og unge med nervøse og stressrelaterede tilstande i sygehusvæsenet.

Så længe vi voksne ikke opdrager vores børn digitalt, vil vi se tendensen med stressede børn stige

Eva Fog, specialist i IT med børn

På grund af undersøgelser som disse har flere skoler forbudt mobilen ligesom Særslev-Hårslev skolen på Fyn. Men hvad ved vi egentlig om mobilens påvirkning af børn i 8 års alderens stressniveau?

Det har DR Viden spurgt fagfolk om.

Mobilen gør os til junkier

Hver gang du får et like, bliver hjernens belønningscenter aktiveret og signalstoffet dopamin frigives. Det føles godt. Og du vil gerne have et like mere.

Det gælder også for børn. Spil, sociale medier og andre apps kræver deres opmærksomhed, og når de giver den det, belønnes de med dopamin.

Det forklarer læge Imran Rashid, der har skrevet bogen Sluk, hvor han har undersøgt, hvad digitaliseringen betyder for os.

- Mobilen stresser børn, fordi der hele tiden er noget, der kan bruge deres opmærksomhed. Derfor er deres mentale speeder konstant presset i bund, og det betyder, at børnene aldrig får en mental pause, siger han.

Læge og Ph.D. Lone Ross Nylandsted bakker op om Imran Rashids udtalelse. Men der er også mange andre ting, der spille en rolle for præteenagerne stressniveau, forklarer hun. For børn vokser op i en tid, hvor præstationer fylder meget, og det kan stresse.

- Vi kan se en generation af børn, der er vant til at blive bedømt både fagligt, men også personligt og for deres ambition for livet, siger Lone Ross Nylandsted.

Der er sket en stigning i registreringer af børn med nervøse og stressrelaterede tilstande i sygehusvæsenet. På 20 år er antallet af patienter under 19 år steget med næsten 4000. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Forsker: Stress og mobil er svært at forske i

Kigger man på forskningen, så er der ikke meget viden at hente om børn under 13 år.

De fleste undersøgelser er nemlig med teenagere. I undersøgelserne har man ofte spurgt dem, hvordan de selv oplever mobilens påvirkning.

Stress er nemlig en meget svær størrelse at måle på, fordi det ikke er en officiel lægefaglig diagnose.

- Jeg kan ikke finde nogen forskning, der viser, at mobilen kan være direkte årsag til stress eller mistrivsel. Det er desuden vanskeligt at isolere mobiltelefonen som en variabel i sådan et hyperkomplekst børneliv, siger han.

Digitalt indfødte børn er ikke bedre med mobilen end voksne

Der er altså ikke et entydigt svar, og der er intet konkluderende evidens for, at mobilen stresser eller ej.

HYPOKONDER PÅ P1

Du tøver et øjeblik, før du klikker på linket fra Netdoktor.

Kort efter er dine bange anelser bekræftet. Du er syg. Muligvis - formentlig - dødeligt syg.

Hver fredag mellem 13.30-14.00 stiller Hypokonder på P1 skarpt på sundhed og sygdom.

Værter: Journalist Maja Hald og læge Peter Hjertholm.

Hør det live eller som podcast.

Det forklarer Eva Fog, der er specialist i IT med børn og stifter af pige-it-sitet Digipipi.

- Børn bliver ikke stressede af selve mobiltelefonen. De bliver stressede af det misbrug, som vi har tilladt og tillært dem, siger hun.

Hun synes, det er ærgerligt, at skoler vælger at bandlyse mobiltelefonen. I stedet burde man opdrage børn i den og dens spilleregler.

- At være dygtig passiv forbruger har intet at gøre med at være dygtig aktiv og bevidst bruger. Tablet- og mobilteknologien er så intuitivt bygget at alle kan bruge den. Det er dens store fordel og ulempe, siger hun og understreger:

- Så længe vi voksne ikke opdrager vores børn digitalt, vil vi se tendensen med stressede børn stige, siger Eva Fog.

Du kan høre mere om børn, mobiler og stress i Hypokonder på P1 klokken 13.30 -eller som podcast.