Faktatjek: Er light sodavand farlig?

Ifølge eksperter er det forhastet at konkludere, at light sodavand øger risikoen for demens og slagtilfælde.

Der skal tages mange valg i dagligvarebutikken. Et af dem er mellem en sukker- og light sodavand. Vi har spurgt eksperterne, hvad de ville vælge. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

I sidste uge kunne man i flere medier læse, at light sodavand øger risikoen for demens og slagtilfælde. Fx skrev dagens.dk:

- Nu advarer forskere fra Boston University om, at de populære light-produkter bestemt ikke er så sunde, som vi går og tror.

Dagens skriver videre, at ifølge forskningen fra Boston øger light sodavand risikoen for både demens og slagtilfælde.

Men var det egentlig den konklusion, forskerne selv kommer frem til? Og er der en risiko forbundet med at indtage light produkter?

Hele pointen er, at man ikke kan sige, at der er en årsagssammenhæng. De finder blot en sammenhæng

bjørn richelsen, forsker

Vi har talt med Bjørn Richelsen fra Aarhus Universitet, som har forsket i netop lightprodukter samt ernæringsekspert og debattør Morten Elsøe, der ofte møder mennesker, der ikke længere tør spise light produkter.

Fra sammenhæng til årsag

Forskningen fra Bosten er der ifølge Bjørn Richelsen grundlæggende ikke noget i vejen med.

Men man skal dog være opmærksom på, hvilke type forskning, der er lavet:

- Der er tale om, at man har fulgt en række mennesker der drikker hhv. kunstigt sødet og sukkersødet sodavand, siger han.

Man vil i den slags forskning typisk finde nogle sammenhænge af den ene eller anden art.

Men at sige, at der så er en årsagssammenhæng, dvs. at light sodavanden i sig selv øger risikoen for slagtilfælde og diabetes, kan man ikke uden videre.

Og det gør forskerne, der har lavet forsøget, faktisk heller ikke. Tværtimod er de helt på linje med Bjørn Richelsen:

- Hele pointen er, at man ikke kan sige, at der er en årsagssammenhæng. De finder blot en sammenhæng.

Der er for mange ubekendte

Bjørn Richelsen forklarer videre, at når man behandler tallene for andre faktorer, så er sammenhængen pludselig ikke så tydelig, i hvert fald ikke for demens:

- I artikler forsøger de at korrigere for livsstilsvariabler, fx tilstedeværelse af fedme og diabetes, og så er der ikke en sammenhæng mellem light sodavand og demens, siger han.

Sammenhængen til slagtilfælde er der dog stadig, men det skyldes ifølge Bjørn Richelsen sandsynligvis kun, at forskerne ikke kan tage højde for faktorer, som de ikke har i deres datasæt:

- Man kan meget let forestille sig, at kunne man korrigere for alt, fx også social status, så forsvandt sammenhængen formentlig også mellem kunstig sødet sodavand og slagtilfælde, siger han.

Det er ikke light produkterne, der gør en syg, derimod er det sygdommen, der gør, at man skifter til light.

morten elsøe, ernæringsekspert

Bjørn Richelsen understreger dog, at en stor bunke tidligere forskning har vist en lignende sammenhæng mellem light produkter og visse livsstilssygdomme.

Måske hænger det lige omvendt sammen

Morten Elsøe har tidligere forsket i netop sødemidler. I dag er han ernæringsekspert og fødevare-debattør.

Han mener, at den måde, som forskningen fra Boston er bygget op på gør, at man overser hvordan tingende egentlig hænger sammen:

- Vi ved, at folk ofte skifter fra sukker til sødemidler, når de begynder at blive syge eller overvægtige. Det betyder, at man kan forvente en sammenhæng mellem livsstilssygdomme og light produkter. Men det er ikke light produkterne, der gør en syg, derimod er det sygdommen, der gør, at man skifter til light.

Sødemidlet aspertam, som findes i mange light sodavand, har været gennem mange undersøgelser. Risikoen for fx hjernesvulster og andre sygdomme har ingen dog kunne bevise. (Foto: STINE MUNK JENSEN © Scanpix)

Light sodavand virker ikke helt efter hensigten

Bjørn Richelsen understreger dog, at forskningen fra Boston ikke står alene. En del forskning finder en sammenhæng (men ikke årsagssammenhæng) mellem light produkter og livsstilssygdomme.

Oven i det skal tilføjes, at meget lidt forskning tyder på, at lightprodukterne hjælper til at undgå de livsstilssygdommene, som produkterne ellers er sat i verden for:

- Så grundlæggende kan man spørge, om der er sundhedsmæssige grunde til at indtage light produkter, og svaret er nej. Det er ikke vist at light produkter forebygger nogen sygdom, heller ikke fedme eller diabetes, forklarer Bjørn Richelsen.

Grundlæggende kan forskeren altså ikke anbefale at man slukker tørsten i nogen form for sodavand:

- Jeg er nød til at sige, at der ikke er nogen fornuft i at indtage sodavand i nogen form. Et par stykker om måneden skader ikke, men tørst i hverdagen skal slukkes i vand og evt. the, kaffe og mælk osv., siger Bjørn Richelsen.

Light sodavand er det bedste af to onder

Skal du absolut drikke sodavand, er light produkterne dog dem, Bjørn Richelsen generelt vil anbefale:

- Hvis det absolut skal være sødt må sukkerfri sodavand dog anbefales i forhold til den sukkersødet, siger forskeren lidt modvilligt.

Morten Elsøe er i kraft af sit arbejde som ernæringsekspert dog mere positiv stemt overfor light produkterne.

Han oplever nemlig, at mange svært overvægtige ikke kan skifte helt fra sukkersodavand til vand. De kan derimod lykkes med at skifte til light sodavand.

Men det risikerer vi, at de ikke gør, hvis de tror, at light sodavand øger risikoen for netop livsstilsygdomme som type 2-diabetes:

- Der findes jo folk, der drikker tre liter sodavand om dagen, og som er svært overvægtige. De kunne med stor fordel skifte til light, men det tør de måske ikke, og derfor indtager de langt flere kalorier end nødvendigt, forklarer Morten Elsøe.