Flere vil få demens - men hjælpen er på vej

Kroppen beskytter hjernen så effektivt, at det er svært at nå ind til den med behandling. Men hjerneforsker tror på, at det snart bliver muligt at snyde medicin forbi barrieren.

Hjerneforsker Torben Moos og psykolog Svend Brinkmann diskuterer udsigterne for fremtidig behandling af demens og andre hjernesygdomme.

Lægevidenskaben har forlænget vores levealder, men i takt med at vi bliver ældre, vokser risikoen for at få Alzheimer, Parkinson og andre uhelbredelige hjernesygdomme.

Professor Torben Moos fra Aalborg Universitet forsker i metoder, der kan sende gavnlig medicin ind forbi kroppens naturlige bolværk.

- Det store problem, som til stadighed rammer os, er at vi ikke kan få lægemidlerne fra blodbanen og ind til hjernen. Det gælder, uanset om det er Alzheimer, Parkinson eller epilepsi, fortæller han.

Nano-smutvej gennem hegnet

Udfordringen er den såkaldte ”blod-hjerne-barriere", der som navnet indikerer netop danner en barriere mellem blodbanen og hjernens indre.

I et forskningssamarbejde mellem Aalborg Universitet, DTU, Aarhus Universitet og Københavns Universitet prøver Torben Moos og kollegerne at udvikle et transportsystem, der sniger medicin i nanostørrelse ind forbi barrieren ved at forklæde det som proteiner og andet, hjernen gerne tager imod.

I takt med at vi forhåbentlig kan blive ældre, vil det være hjernen, der løber ind i nogle problemer. Sådan må vi desværre erkende, at det er.

Torben moos, hjerneforsker

- Vi har den hypotese, at hvis vi kan udvikle et transportsystem, som kan løfte lægemidler gennem barrieren, så er vi kommet meget langt i at forstå, hvordan vi kan behandle sygdomme i hjernen.

- Vi er stadig afhængige af, at andre laver de specifikke lægemidler, der fx kan behandle Alzheimer eller Parkinson. Men mange af de lægemidler er allerede udviklet. Det er transportsystemet, vi mangler, forklarer Torben Moos.

Ingen mirakelløfter

Hjerneprofessoren understreger, at en medicinsk løsning får brug for følgeskab af tidlig diagnostik. Jo før hjernesygdommene opdages, jo bedre chancer vil der være for at gøre noget ved symptomerne.

Men vi slipper ikke helt af med hjernesygdommene.

- I takt med at vi forhåbentlig kan blive ældre, vil det være hjernen, der løber ind i nogle problemer. Sådan må vi desværre erkende, at det er.

- Men hvis vi kan få stoffer ind i hjernen, kan de i første omgang forhindre, at sygdommen udvikler sig yderligere. Og endnu bedre vil det selvfølgelig være, hvis man kombineret med tidlig diagnostik kan forhindre, at sygdommen overhovedet rigtig kommer i gang, siger Torben Moos.

Aldring er ikke en sygdom

I radioprogrammet ”Brinkmann på P1” diskuterer Torben Moos og psykologiprofessor Svend Brinkmann udsigterne for fremtidig behandling. Svend Brinkmann stiller samtidig spørgsmålstegn ved, om en kommende mulighed for at behandle demenssygdomme kan risikere at gøre naturlig aldring til en sygdom.

Det er jo ikke en sygdom i sig selv at blive gammel. Vi skal måske være varsomme med ikke at sygeliggøre ”den gamle hjerne”.

Svend Brinkmann, psykolog

- Når vi bliver ældre, sker der jo også en naturlig alderssvækkelse i vores hjerne. Vi får vanskeligere ved at huske og vanskeligere ved at lære nyt. Vi skal måske være varsomme med ikke at sygeliggøre ”den gamle hjerne”.

Hjerneforsker Torben Moos
  • Professor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet
  • Forsker i hjernens anatomi og hjernens sygdomme
  • De danske universiteters forskningsprojekt i et transportsystem for medicin til hjernen er støttet af Lundbeckfonden. Læs mere.

- Der er jo et helt naturligt forløb, hvis man er så heldig at blive gammel, hvor man ikke er så dygtig til nogle ting længere. Men der er måske også en interesse fra industrien eller behandlere i at sige, at det her skal vi gøre noget ved, spekulerer Svend Brinkmann.

Fokus på de tidligt ramte

Torben Moos kan godt se risikoen for at sygeliggøre aldrende hjerner. Men han mener ikke, at det forbehold bør påvirke forsøgene på at finde effektiv behandling mod demens og andre hjernesygdomme.

- Vores fokus må være at behandle dem, der bliver syge i en tidlig alder. Afledt af det kan der så komme betragtninger om, at et spændende lægemiddel, der kan virke på demens i 50-55-årsalderen, måske også kan tilbydes til en 80-85-årig. Umiddelbart vil jeg selv være skeptisk over for det, siger Torben Moos.