Forskere undersøger gådefuld monster-pæleorm

Videnskaben har ledt efter den mareridstagtige kæmpe pæleorm i århundreder. Nu viser det sig, at den lever ganske fredeligt i havet ud for Filippinerne.

Kæmpe pæleormen er egentlig en slags musling og ikke en orm. Den kan blive op til 90 centimeter lang og lever i mudret havbund. (© Marvin Altamia)

I flere århundreder har et mystisk dyr undgået at blive undersøgt af forskere. Kun skallerne, og resterne af døde individer, lå tilbage af kæmpe pæleormen Kuphus polythalamia.

Videnskaben har kendt til skabningen siden Linnaeus dokumenterede den første gang i det 1758 på baggrund af skallerne. Men vi har stort set intet vidst om det hemmelighedsfulde dyr.

Men nu er et levende eksemplar af det op til 90 centimeter lange - og meget underlige bløddyr - blevet undersøgt.

- Skallerne er relativt almindelige. Men vi har aldrig haft adgang til dyret indeni, siger den ledende forsker Daniel Distel, fra Ocean Genome Legacy Center ved Northeastern University i USA i en pressemeddelelse.

Første levende eksemplar

Teknisk set er Kuphus polythalamia og andre pæleorme egentlig ikke orme. De er toskallede skaldyr i familie med muslinger.

Forskerne har længe været i tvivl om hvor det mærkelige dyr mon levede. Men så blev de opmærksomme på en dokumentar på filippinsk fjernsyn, der viste de sære væsner plantet på bunden af havet. I Filippinerne spiser man pæleorme, som anses for at have helende egenskaber.

Den ledetråd bragte forskerne på sporet af pæleormenes levested, så de kunne indsamle de første levende individer til undersøgelse.

Og hvilken undersøgelse:

- Jeg blev ramt af ærefrygt da jeg så hvor stort det her bizarre dyr i realiteten var, siger Marvin Altamia fra University of the Philippines og suppleres af Margo Haygood fra University of Utah:

- At være tilstede ved det første møde med sådan et dyr er det tætteste jeg nogensinde kommer på at at være en naturalist fra 1900-tallet, siger hun.

Bløddyrenes enhjørning

Til Washington Post beskriver Margo Haygood kæmpe pæleormen som bløddyrenes enhjørning.

I nedenstående video af undersøgelsen kan man tydeligt se hvordan den sære livsform ser ud. Den er klædt i en hvid skal, som skjuler pæleormens lange sorte og glinsende krop.

Lever i mudret havbund

Normale pæleorme er blege og hvide. De borer sig dybt ind i råddent træ, som er skyllet ud i havet. Bakterier hjælper ormene med at nedbryde træet, så det bliver spiseligt.

Men i stedet for at leve i råddent træ, lever den filippinske kæmpe pæleorm i mudderbanker, hvor gammelt råddent træ på bunden udsender svovlbrinte - en gas som lugter af rådne æg.

Lader bakterier gøre al arbejdet

Og den gas er altså guf for pæleormene. Eller rettere dens bakterielle samarbejdspartner.

For pæleormene rører ikke en finger selv. De rører sig faktisk stort set ikke. De lader bakterier om at gøre alt arbejdet.

Bakterierne findes i ormens gæller. Der bruger de svovlbrinten som energikilde til at omdanne det rådne træ til kulstof, som pæleormen så spiser. Processen minder faktisk en del om den måde planters fotosyntese omdanner kuldioxid til kulstof ved hjælp af sollys.

Den måde at leve i symbiose med bakterierne på, har også betydet, at mange af pæleormens organer stort set er forsvundet.

Forskerne bag fundet har publiceret det i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

Bakterier i pæleormens gæller omdanner svovlbrint gas til kulstof, som bløddyret kan leve af. (© University of Utah)