Fra en oldgammel haj til utrolige tyngdebølger: 12 videnskabelige højdepunkter fra 2016

2016 bød på en lang række store videnskabelige opdagelser. Her er en gennemgang af de øjeblikke, DR Videnskab bed mærke i.

2016 bød på en lang række vigtige videnskabelige opdagelser. (Foto: Romolo Tavani © Romolo Tavani - Fotolia)

Selvom 2016 måske mest vil blive husket for den perlerække af store kunstnere, vi måtte sige farvel til, skete der en lang række videnskabelige landvindinger, som var mere end værd at bide mærke i.

Året bød på indtil flere rekorder, store overraskelser og beviset på en over 100 år gammel teori.

Nu giver det ikke meget mening at forsøge at rangordne videnskab, så listen herunder, er blot en række af årets mest fascinerende opdagelser i tilfældig rækkefølge.

God fornøjelse

1: Nærmeste stjerne kan have jordlignende planet

I august meddelte astronomer ved European Southern Observatory (ESO) i Chile, at de havde fundet en potentielt beboelig planet omkring vores nærmeste nabostjerne Proxima Centauri.

Den nyopdagede planet, der har fået betegnelsen Proxima b, minder om Jorden i størrelse og ligger i den såkaldt beboelige zone, hvor flydende vand kan opstå.

Desværre kommer vi ikke til at besøge planeten lige foreløbigt. Med nuværende teknologi vil det stadig tage titusinder af år at sende mennesker til Proxima b, der befinder sig 4,3 lysår væk.

Men tidligere på året meddelte organisationen Starshot, der har Stephen Hawking som støtte, at de vil sende ubemandede mini-rumskibe til netop Centauri-systemet. De anslår en rejsetid på knap 20 år.

ESOcast 87: Planet found around closest Star

2: 2016 slår varmerekorder på stribe

Overalt på kloden blev året kendetegnet ved ekstremt vejr og en lang række klimarelaterede rekorder.

Måned efter måned satte rekord som de varmeste nogensinde registreret, mens normal-indholdet af CO2 i atmosfæren overskred 400 ppm.

Temperaturstigningerne betød en tidlig afsmeltning af havisen i Arktis, samt rekordhøje temperaturer i for eksempel Kuwait, hvor der blev målt hele 54 grader.

Ifølge WMO er rekorderne et tegn på, at klimaforandringerne er ved at accelerere.

Alt tyder i hvert fald på, at 2016 bliver det varmeste år i den tid, vi mennesker har registreret den slags.

NASA Sees Temperatures Rise and Sea Ice Shrink - Climate Trends 2016

3: Danske forskere aldersbestemmer oldgammel haj

Grønlandshajen har længe været mistænkt for at leve ekstremt længe. Men i 2016 beviste et dansk forskerhold, at dybhavshajen efter alt at dømme slår aldersrekorden for hvirveldyr.

Deres undersøgelser tyder nemlig på, at hajen kan blive mellem 272 og 512 år gammel. Det ældste eksemplar forskerne undersøgte var hele 512 år - og dermed født kort tid efter at Columbus nåede til Amerika i 1492. Den har altså levet igennem nogle af menneskehedens mest interessante begivenheder.

Grønlandshajen kan blive over seks meter lang og svømmer langsomt rundt på meget dybt vand, hvor den hovedsageligt lever af ådsler.

4: SpaceX-raket lander på vandet

Allerede i december 2015 skrev Elon Musks raketfirma SpaceX verdenshistorie, da det lykkedes at lande første stadie af en rumraket, der sendte materiel til den internationale rumstation ISS.

I april i år lykkedes det så for holdet bag at lande en Falcon 9-raket på den flydende pram 'Of Course I Still Love You' i Stillehavet. Flere forsøg var tidligere gået galt, men denne gang - og flere gange siden - lykkedes det.

Og det er noget af en bedrift, der af Elon Musk selv blev kaldt en milepæl for rumfarten.

Selskabet mangler dog stadig at genanvende en af de raketter, som er vendt tilbage fra rummet, noget som konkurrenten Blue Origin ellers er lykkedes med - dog kun fra kanten af rummet 100 kilometer oppe og ikke fra kredsløb.

drdk spacex succes

5: Forskere finder gener fra forfader til alt liv på Jorden

Alle organismer, som lever på Jorden i dag, deler én fælles forfader. Denne sidste fælles forfader, som går under forkortelsen LUCA (Last Universal Common Ancestor).

LUCA var en encellet organisme, som mindede om en bakterie, og som forskerne mener levede for fire milliarder år siden.

I juli måned meddelte forskere, at de nu har lavet et genetisk portræt af denne forhistoriske organisme. Og det viser sig, at LUCA sandsynligvis var meget glad for varme, at organismen anvendte brint som næring, og at den levede i en verden uden ilt.

6: Havisen i Arktis og Antarktis svinder ind

Havisen omkring Antarktis og Arktis var i 2016 i tydelig tilbagegang.

I Antarktis var havisen på det laveste niveau i de 38 år forskerne har målt på det, mens temperaturen i Arktis her til vinter er over 20 grader højere end normalt for årstiden.

Det dokumenterede danske og amerikanske forskere i november måned.

En del af forklaringen bag den reducerede havis kan findes hos vejrfænomenet El Niño, der betyder højere temperaturer globalt set.

Men selv sådan et ekstremt vejrfænomen kan ikke forklare de voldsomme reduceringer i havisen forskerne dokumenterer i øjeblikket.

En sammenlægning af den globale havis' udbredelse tegner et bekymrende billede, mener klimaforskerne.

7: Omvendt fotosyntese kan give billig og grøn energi

Forskere fra Copenhagen Plant Science Centre på Københavns Universitet gjorde i foråret en opdagelse, de selv kalder et regulært gennembrud inden for biotek.

De opdagede en metode til at bruge sollys til at omdanne plantemateriale til biobrændstof, kemikalier, plast og medicin - ved at vende fotosyntesen om. Fotosyntese er planters kemiske motor, der omdanner kulstof fra luften til plantemateriale ved hjælp af sollys.

I naturen bruger svampe og bakterier formentlig den omvendte fotosyntese til bedre at kunne nedbryde planter, men processen er så effektiv til solenergi, at man også let kan bruge den til at lave kemiske stoffer, plast og biobrændsel, mener forskerne.

Professor Claus Felby og hans kolleger fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har udviklet omvendt fotosyntese til nedbrydning af biomasse vha. solenergi. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

8: Opdagelsen af tyngdebølger giver astronomer et nyt redskab

Allerede i februar i år afslørede forskere ved LIGO-eksperimentet i USA beviset for såkaldte tyngdebølger. En opdagelse som mange kalder den måske største videnskabelige begivenhed indtil videre i det 21. århundrede.

Efter måneder med rygter bekræftede et eksperiment, at tyngdebølger, som Einstein forudsagde for 100 år siden, findes. Forskerne observerede tyngdebølgerne fra kollisionen af to sorte huller, der ramlede sammen for 1,3 milliarder år siden.

LIGO-eksperimentet detekterede tyngdebølgerne ved hjælp af fire kilometer lange rør, hvori laserstråler hopper frem og tilbage mellem spejle. De kan opdage enhver forstyrrelse i afstande. Og de opdagede tyngdebølgerne fra kollisionen, som en ufatteligt lille afstandsændring mellem spejlene.

Tyngdebølgerne kan blive et helt nyt værktøj for astronomerne, der kan bruge bølgerne til at "se" langt dybere og længere ud i universet end hidtil.

LIGO Detects Gravitational Waves

9: Grundstoffet brints spejlbillede analyseret

Det har længe undret forskerne, hvorfor det stof som alt i vores univers består af "vandt" over sin modsætning, det såkaldte antistof, da universet opstod under Big Bang. For egentlig burde de to have udlignet hinanden.

I december kom et danskledet internationalt forskerhold i CERN i Schweiz så svaret på gåden om universets skabelse et skridt nærmere. De har nemlig fundet ud af at fastholde antistof (antibrint) i et magnetfelt og måle det i et spektroskop ved at belyse det med laserlys.

Det giver forskerne mulighed for at kunne sammenligne brint og antibrint og derved se, om der er forskelle på de to spejlbilleder.

10: Kunstig intelligens vinder 4-1 over verdensmester

Med slutcifrene 4-1 vandt maskinen AlphaGo over den koreanske verdensmester i spillet Go, Lee Se-dol.

Sedol fik efter tre nederlag en enkelt sejr over maskinen, men blev også besejret i det femte spil mod AlphaGo. Det 2500 år gamle spil Go har ry for at være svært tilgængeligt - også for maskiner, fordi det kræver en vis grad af intuition, og derfor anses for at være svært for en kunstig intelligens at forholde sig til.

Men AlphaGo, der er udviklet af Google, havde altså tilegnet sig overlegne evner i spillet. Lee Se-dol havde ellers på forhånd forudsagt, at han ville vinde alle fem spil.

Match 4 - Google DeepMind Challenge Match: Lee Sedol vs AlphaGo

11: Ravklump er håndfast bevis på fjerede dinosaurer

I december kom nyheden om, at forskere havde opdaget en fjerbesat dinosaur-hale i en ravklump, der blev købt på et marked. Og det er det mest klare bevis på, at mange dinosaurer - og måske de fleste - var fjerbesatte.

Forskere har tidligere fundet dino-fjer i ravklumper, men et intakt stykke hale - med otte bevarede ryghvirvler - er aldrig set før. Opdagelsen af den velbevarede halestump i en klump rav, er det hidtil mest detaljerede bevis.

Den fjerbesatte halestump stammer sandsynligvis fra en dinosaur, der levede i kridttiden for omkring 99 millioner år siden. Undersøgelser i mikroskop tyder på, at fjerene på halens overside var brune, mens undersiden var hvide eller i hvert fald blege.

Ravklumpen indeholdt en velbevaret halestump fra en 99 mio. år gammel dinosaur. (Foto: handout © Scanpix)

12: Soldrevet supersonde besøger Jupiter

Den 5. juli tidligt om morgenen dansk tid, kunne NASAs teknikere endelig juble. De fik nemlig bekræftet, at rumsonden Juno, var ankommet sikkert til kæmpeplaneten Jupiter.

Sonden var fem år undervejs og har til opgave at undersøge gaskæmpens sammensætning og atmosfære. Juno er unik, fordi den er suverænt den største sonde - og den sonde, der har rejst længst, som er drevet af solens stråler.

Allerede et par måneder senere sendte Juno helt unikke billeder af Jupiters poler tilbage til Jorden. Det forventes, at forskningen, der kommer ud af Junos besøg ved Jupiter, kommer til at ændre forskernes syn på planeten fuldstændigt.

Missionen slutter i februar 2018, hvor sonden skal styres ind mod Jupiter og brænde op i planetens atmosfære.

Jupiter: Into the Unknown (NASA Juno Mission Trailer)

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve