Fra Panodil til morfin: Sådan dæmper medicin dine smerter

Noget smertestillende medicin virker på smertesystemerne, mens andet også påvirker hjernens belønningscenter.

Der findes masser af smertestillende medicin, både på recept og håndkøb. Men hvordan virker det egentlig, og hvad er farligst at bruge? (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Tømmermænd. Gigt. Operationssmerter.

Alle kan være mere eller mindre smertefulde oplevelser, der kan mindskes med fx. en pille eller to.

Smertestillende medicin har ændret vores måde at håndtere smerte på, både i sygehusvæsenet og i hjemmet.

Og det er der nok mange, som er glade for.

Men hvordan virker det egentlig? Og er det farligt?

Vi har spurgt overlæge på Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet Jette Højsted.

Og mens fx kendte midler som Panodil og Ibuprofen påvirker forskellige smertesystemer, leger morfin også med hjernens belønningscenter.

For mig er det da dagens spørgsmål: Hvorfor skulle man forvente, at Tramadol er mindre afhængigheds-dannende?

Jette højsted, overlæge

Derfor er det ikke en overraskelse for Jette Højsted, at fx. Tramadol, ligesom andre morfin-lignende stoffer er stærkt vanedannende.

Stoffet er ellers blevet markedsført som et 'En højeffektiv smertestiller, der er minimalt vanedannende', hvilket en række anerkende smertelæger sætter et stort spørgsmålstegn ved overfor DR i dag.

Panodil hæmmer smerte-stoffer

Mod lette smerter tager mange en Panodil eller en lignende pille, som indeholder det aktive stof paracetamol.

Stoffet virker bl.a. ved at hæmme et bestemt type signalstof, som er involveret i smerte i både kroppen og i hjernen, forklarer Jette Højsted:

- De hæmmer de såkaldte prostaglandiner, som indgår i smertesystemet, siger hun.

Men forskere og læger har endnu ikke klargjort fuldstændigt, hvordan og hvorfor stoffet er så effektivt mod lette smerter.

De ved dog, at paracetamol ikke er vanedannende. Men det er alligevel vigtigt, at man holder igen med mængden:

- Hold dig til den anbefalede dosis. Ellers kan leveren blive ødelagt, forklarer Jette Højsted.

Ibuprofen stopper inflammation

En del af den smerte, man føler, når man fx. skærer sig med køkkenkniven, skyldes en efterfølgende inflammation.

Inflammation er grundlæggende positiv, da det gør, at immunsystemet og andre vigtige celler i reparationen af såret samles og arbejder mest effektivt.

Men nogle smerter, fx. leddegigtsmerter, skyldes en inflammation et sted, hvor den ikke burde være.

Og her kan Ibuprofen eller et lignende såkaldt NSAID lægemiddel være det mest effektive mod smerten:

- Ibuprofen virker anti-inflamatorisk, fordi den hæmmer en kædereaktion i kroppen, siger Jette Højsted.

Ligesom Paracetamol er Ibuprofen ikke vanedannende, men der er en risiko for bl.a. mavesår og blodpropper.

- Ved langtidsbrug kan man også skade nyrerne, fortæller Jette Højsted.

Morfin gives ofte i drop efter en operation. På den måde kommer det direkte ud i blodbanen og virker. Morfinpiller skal derimod først optages gennem tarmen. (Foto: JAN JØRGENSEN © Scanpix)

Morfin gør næsten alle afhængige

- Stort set alle, der får morfin eller et lignende stof i 24-48 timer, oplever en fysisk afhængighed. Dvs. at de får abstinenser, når de stopper, fortæller Jette Højsted.

Derfor er morfin og de morfin-lignende stoffer i en hel anden liga end meget andet smertemedicin.

Morfin virker ved at hæmme de signaler, der bringes som besked om smerte fra kroppen til hjernen.

Og den fysiske afhængighed resulterer i abstinenser, fx uro og smerter i hele kroppen.

Morfinen påvirker også hjernens belønningscenter. Her medfører den, at der frigives dopamin, og så får man det rigtig 'godt', altså det giver et lykkesus eller en lykkefølelse

jette højsted, overlæge

Heldigvis kan lægerne forudse det, og man lader derfor patienterne trappe ned på så behagelig en måde som mulig.

Morfin belønner også hjernen

Men nogle patienter oplever også en psykisk afhængighed af morfin:

- Den er langt mere uforudsigelig og rammer heldigvis ikke alle, siger Jette Højsted.

Den psykiske afhængighed skyldes, at morfin og andre lignende stoffer ikke kun påvirker smertebeskeden fra kroppen til hjernen.

- Morfinen påvirker også hjernens belønningscenter. Her medfører den, at der frigives dopamin, og så får man det rigtig 'godt', altså det giver et lykkesus eller en lykkefølelse, forklarer Jette Højsted.

Tramadol burde ikke være anderledes

Derfor er Jette Højsted heller ikke overrasket over, at Tramadol, som netop er et morfin-lignende stof, også er afhængighedsdannende:

- For mig er det da dagens spørgsmål: Hvorfor skulle man forvente, at det er mindre afhængighedsdannende?, spørger Jette Højsted.

Hun forklarer, at der kan være forskel på, hvor ofte den psykiske afhængighed opstår alt efter, hvor hurtigt stoffet optages i kroppen:

- Metadon har fx. en meget langsom virkning, hvilket nedsætter risikoen for psykisk afhængighed, siger Jette Højsted.

Artiklen ovenfor er en generel information om smertestillende medicin. Spørg altid din læge til råds, hvis du har brug for smertestillende medicin.