Fredagsslik: Børnekroppe er mestre i at tøjle sukker

En sund barnekrop er enormt dygtig til at regulere blodsukkeret, men som forælder er der nogle ting, man bør tage højde for, når man navigerer i sukker-junglen, siger forsker.

Seks ud af 10 børn spiser for meget sukker, viser tal fra Fødevarestyrelsen. Heldigvis er deres kroppe gode til at håndtere sukkeret, så længe det ikke bliver for meget - for ofte. Børn på 0-2 år bør dog slet ikke få sukker, ifølge anbefalingerne. (Foto: Kristian Brasen © Scanpix)

Får mit barn for meget sukker?

Den bekymring kan en del forældre formentlig nikke genkendende til. Selv dem, der holder fast hånd i hanke med slikskål og sodavandslager derhjemme, må sande, at der er masser af andre sukkerkilder i børnenes hverdag: Institution, fritidsinteresser, venner - og bedsteforældre, ej at forglemme.

Sukker er først skadeligt, når det begynder at tage pladsen fra andre fødevarer.

Randi tobberup, diætist

Der er ikke højt til sukkerloftet, når det kommer til Fødevarestyrelsens anbefalinger om ca. 30 gram pr. dag for børnehavebørn og 45-55 gram pr. dag for skolebørn.

Men der er plads til sukker i dit barns liv, understreger klinisk diætist Randi Tobberup:

- Sukker er først skadeligt, når det begynder at tage pladsen fra andre fødevarer. Vi skal spise mad for at bygge en voksende krop og for at have energi til dagen, og sørger man for det, er der også plads til lidt sukker, siger hun.

Og heldigvis er en rask barnekrop eminent dygtig til at håndtere sukker.

- Børn har evnen til lynhurtigt at “skubbe” sukkeret ud af blodet og få det lagret, så blodsukkeret forbliver stabilt, siger Anette Sams, der er tidligere diabetesforsker ved bl.a. Novo Nordisk og Rigshospitalet og lige har udgivet bogen “Sandheden om sukker”.

Går galt i det lange løb

Børnenes krop er nemlig god til at lytte til insulin-hormoner fra bugspytkirtlen, som styrer transporten af sukker fra blodet og ind i vores celler. Det samme gælder i øvrigt sunde og raske voksne.

Der, hvor det går galt, er, hvis vi er inaktive gennem en længere periode, samtidig med at vi spiser for mange kulhydrater - altså sukker.

Anettes sams, forsker

- Jo mere muskelmasse, vi har, desto bedre er kroppen til at reagere på insulin, og hos aktive børn og voksne er musklerne super dygtige til at suge det overskydende sukker ud af blodbanen og bruge eller lagre energien, siger Anette Sams.

Når vi bliver ældre, bliver kroppen til gengæld dårligere til at lytte til insulinen. Det samme gælder, hvis vi er overvægtige eller har en inflammationstilstand i kroppen.

- Der, hvor det går galt, er, hvis vi er inaktive gennem en længere periode, samtidig med at vi spiser for mange kulhydrater - altså sukker, siger Anette Sams.

På sigt kan det betyde, at vi udvikler insulinresistens, hvor bugspytkirtlen udskiller ekstra meget insulin for at kompensere, indtil kroppen ikke længere kan følge med. Og så ryger vi i risikozonen for at udvikle eksempelvis overvægt, type 2-diabetes og forhøjet blodtryk.

Sukker er ikke kun slik og søde sager

De fleste af os - og særligt børn og yngre - kan altså sagtens håndtere, at blodsukkeret rutsjer op og ned flere gange i løbet af dagen. Så længe vi sikrer, at kroppen har perioder til at stabilisere det igen.

Men tilfører vi kroppen sukker for ofte og i for store mængder i forhold til kroppens energibehov, kan det altså påvirke talje og sundhed. Også hos børnene.

Ifølge Anette Sams er der særligt to ting, som er vigtige at huske på:

1) Hvidt brød er også sukker

Stivelser er også sukker. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

- Når du spytter i mel, bliver stivelsen lavet om til sukker, siger hun.

Der er selvfølgelig også sukker i groft brød. Ligesom der i øvrigt er sukker i frugt, som svarer til det, der er i slik.

Forskellen er, at sukkeret i fuldkornsprodukter, frugt og grønt er “pakket ind”, så det optages meget langsommere i kroppen.

Hvor det raffinerede sukker i en vingummibamse optages i blodet bare minutter efter, du har indtaget det, optages sukkeret i de grove produkter først efter, at det er blevet nedbrudt i mavesæk og tarm.

- Vi behøver slet ingen energi fra raffineret sukker, fordi vi får det fra al den reelle mad, vi spiser, siger Randi Tobberup.

2) Sukker er en nydelse

Men. Det er helt okay, at børnene får sukker. Kærligheden til sukker er medfødt, fordi nyfødte skal kunne lide den søde modermælk.

Det vigtige er, at sukker er noget, man tager sig tid til, mener Anette Sams:

- For børn og unge handler det mest om, at de ikke vænner sig til, at mad altid er sødt og indtages igennem småsnacks i løbet af dagen. Sødt kan derimod være en nydelse eller en dessert efter de solide måltider, siger hun.

Du kan høre mere om børn og sukker i P1-programmet Hypokonder fredag kl.13.30.