GRAFIK: Sådan ser du, om din hest har smerter

Mange heste bliver i dag aflivet, fordi deres smerter opdages for sent. Ny forskning afslører fem tydelige tegn på, at din hest har ondt.

Hesten er oprindeligt et byttedyr. Derfor forsøger den ofte at skjule sine smerter for ikke at ligne et let bytte. Mens ligesom hos mennesker er det umuligt, og ansigtsudtrykket ændrer sig altid, når det gør ondt.

Følelsen af smerte er en individuel oplevelse. Mens nogle mennesker har en lav smertetærskel og lægger ansigtet i folder, så snart lilletåen strejfer sengebenet, fortrækker andre ikke en mine.

Uanset hvor tolerant man er over for smerte, vil den dog altid komme til udtryk på en eller anden måde.

Vil du vide mere om hestens smerter?

Når en hest har smerter skyldes det ofte, at den er halt, har rygsmerter eller ondt i tænderne. Har hesten kolik, kommer det som regel hurtigere til udtryk.

Du kan læse mere om hestens smerteansigt og få råd og vejledning til, hvordan du kan se, om din hest har smerter på langthesteliv.dk

Sådan er det også hos heste.

For selvom hesten er et bytte- og flugtdyr, der skjuler sin smerte for ikke at blive udset som et let bytte, kan man altid se på dens ansigtsudtryk, hvis den har ondt.

Det fortæller dyrlæge og ph.d. på Københavns Universitet Karina Gleerup, der har kortlagt fem tegn på smerter i hestens ansigt - det hun kalder hestens “Pain Face”, på dansk “smerteansigt”.

- I dag bliver mange heste aflivet, fordi smerterne bliver opdaget for sent til, at de kan behandles, siger Karina Gleerup.

Kan redde hesten

Men i mange tilfælde kan hesten reddes, hvis man er opmærksom på smerterne, og derfor har Karina Gleerup på baggrund af sin forskning lavet en guide til at forstå hestens fem smertesignaler, som kan bruges af såvel dyrlæger som hesteopdrætte- og ejere.

- Jeg har ofte oplevet, at folk, der har brugt meget tid med heste, siger: “Jeg har kunnet se, at noget var galt, men jeg kunne ikke beskrive, hvad det var.” Det er det, vi nu vil give dem et konkret værktøj til, fortæller Karina Gleerup.

Hun nævner et eksempel, hvor en hest var halt på begge forben. Det kunne ikke ses på hestens fysik, men med udgangspunkt i de fem smertetegn vurderede man, at hesten havde ondt. Den fik hjælp i tide.

Det kræver naturligvis træning at kunne spotte, når en hest har ondt. Og nogle mennesker er naturligt bedre til det end andre, fordi de er mere empatiske.

Men alle kan lære at tyde de fem tegn, understreger Karina Gleerup.

- Vi kan endegyldigt konkludere, at heste viser de her tegn på smerter i deres ansigt. Selv islandske heste, der er utroligt stoiske og kan stå ret op og ned og dø af smerter, kan ikke skjule det, siger hun.

Chilicreme og blodtryksmåler

I ph.d.-arbejdet med at kortlægge smertetegnene har Karina Gleerup brugt seks heste i sine forsøg.

For at fremkalde smerter har hun smurt hestene med capsaicincreme - altså chilicreme - eller givet dem en blodtryksmanchet på, som har strammet lidt, når den er blevet pustet op.

Hestene er med andre ord ikke blev påført den store smerte. Men alligevel har det været nok til, at de har ændret ansigtsudtryk.

Herefter er hestene blevet filmet og har fået taget nærbilleder, som er blevet analyseret og sammenlignet med billeder og videoer af hestene, da de var smertefri.

Samtlige heste viste forandringer i deres ansigtsudtryk, når de blev påført smerte.

- Selv ved lette smerter, er ændringerne tydelige, siger Karina Gleerup.

Mus, katte og køer

De seneste år er Karina Gleerup langt fra den eneste, der har forsket i, hvordan dyr viser tegn på smerte.

Kort tid efter hendes egen forskning kom ud, viste et italiensk forskningsprojekt - ligeledes med heste - resultater, der minder utrolig meget om hendes egne.

Og der er også lavet forsøg med bl.a. mus, rotter, kaniner, får og katte, mens forsøg med hunde er i gang.

- Med hundene er det dog lidt sværere, fordi de har så forskellige ansigtsudtryk, siger Karina Gleerup.

Selv har hun også undersøgt, hvordan køer viser tegn på smerter. De resultater bliver nu brugt til at optimere dyrevelfærd.

I sin næste forskningsprojekt ser Karina Gleerup nærmere på, hvordan man kan differentiere smertetegnene. Gør det lidt eller meget ondt? Er det alvorligt eller knap så alvorligt?

Vi følger projektet på DR Viden.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve