Grisen er blandt de mest intelligente dyr

Det lyserøde husdyrs hjerne er veludviklet og relativt stor, fortæller dyrlæge og ekspert i grise.

Lukker man en gris fra en moderne svinesti ud i det fri, vil den efter få dages betænkelighed begynde at gøre som grise altid har gjort.

Den vil bruge sin tryne til at få sin nysgerrighed stillet med. Det fortæller dyrlæge og indehaver af sitet grisensverden.dk Astrid Ruegaard til Apropos på P1.

- Der er måske sket en vis selektion i avlen for bestemte egenskaber hos grisen, men stort set er adfærden for de grise vi kender fra de danske svinestalde, fuldstændig den samme som grisen for 1000 år siden, forklarer hun.

Vigtigt for grisen at rode med trynen

Grise er meget nysgerrige og sociale dyr, der fra naturens side lever i mindre faste flokke.

SVINERIGET

Hver dag bliver der produceret 4.500 tons svinekød i Danmark.

I disse dage sætter vi fokus på svineproduktionen - på godt og ondt.

Historierne samler vi på temasitet her.

Hvis du har nogle erfaringer, du gerne vil dele, så tip os på 1212@dr.dk

Og trynen bruges til alle mulige former for undersøgende adfærd, forklarer dyrlægen. Det er den såkaldte rode-adfærd.

- Rode-adfærden er rigtig vigtig for en gris. Den finder masser af mad og information når den går og roder i jorden. Det bruger den 6-8 timer om dagen på, når den går i det fri, forklarer hun.

grisensverden.dk gennemgår dyrlægen, med en fortid hos veterinærmyndighederne i Vejle Amt, blandt andet en række af de særlige adfærdsmønstre, som kendetegner grisen.

Grise husker og bruger informationer

Blandt andet forklarer hun, at den tilhører gruppen af intelligente pattedyr og er på nogenlunde samme niveau som hvaler, chimpanser, delfiner og hunde.

I 2002 undersøgte et britisk forskningsprojekt grises kognitive evner - altså deres evner til at erkende, huske og bruge informationer. Forskerne konkluderede, at der var et ganske stort modsætningsforhold mellem grisens behov for at bruge løs af deres evner og udfolde deres naturlige adfærd i moderne effektive stalde.

- Når de ikke kan udføre deres normale adfærd, bliver grisene stressede og frustrerede og begynder at udvise sygelig og abnorm adfærd, fortæller Astrid Ruegaard.

Det kan blandt andet udarte sig i hale- og ørebid, flankesutning, pludselige overfald i en gruppe og apatisk adfærd, siger hun.

Grise kan i naturen blive helt op til 30 gamle og har i Danmark været brugt tæmmet og benyttet af mennesker i 5800 år siden den tidlige bondestenalder.

Du kan se mere om dansk svineproduktion i DR Dokumentaren 'Det store svinerige'

  • Print
  • Del artiklen: