Her er Danmarks fem nye eliteforskere

En arkitekt, to fysikere, en økonom og en ingeniør belønnes med Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-priser på grund af deres fortrinlige forskning.

De fem modtagere af EliteForsk-priser 2016: Petar Popovski - Aalborg Universitet; Mette Ramsgaard Thomsen - Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering; David Dreyer Lassen - Københavns Universitet; Peter Lodahl - Niels Bohr Institutet og Liv Hornekær - Aarhus Universitet. (Foto: Kollage af fotos af Daniel Schultz Madsen og Ola J. Joensen og Uddannelses- og Forskningsministeriet © Daniel Schultz Madsen og Ola J. Joensen og Uddannelses- og Forskningsministeriet)

Fem yngre forskere når i dag en foreløbig kulmination på mange års intens og dedikeret forskningsindsats.

De modtager årets EliteForsk-priser på hver 1,2 millioner kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den ene million skal gå til forskning, mens de 200.000 kroner er en personlig hæderspris til forskerne.

Det er 10. gang, at EliteForsk-priserne bliver uddelt. Priserne bliver givet til yngre forskere, der stikker op som et slags forskningsmæssigt fyrtårn - et forbillede - blandt kolleger på grund af formatet af deres forskning.

Her er modtagerne af EliteForsk-priserne 2016

David Dreyer Lassen, professor i politisk økonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet

Han forsker blandt andet i, hvorfor nogle mennesker er mere utålmodige end andre, og hvordan disse forskelle giver sig udslag i politiske holdninger.

- Det gælder både holdninger til den klassiske velfærdsstats områder som sociale forsikringsordninger, men også spirende politikområder som såkaldt paternalistisk politik, hvor staten regulerer, hvad mange synes hører privatsfæren til, fx forbrug af usund mad eller pensionsopsparing, forklarer David Dreyer Lassen i forbindelse med tildelingen af EliteForsk-prisen.

- I andre projekter forsker jeg i, hvordan information og bekymringer om arbejdsløshed i ens netværk påvirker holdninger til arbejdsløshedsunderstøttelse og omfordeling mere generelt, siger han.

David Dreyer Lassen, professor i politisk økonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet er én af de fem modtagere af Eliteforsk-priserne 2016. (Foto: Daniel Schultz Madsen © Uddannelses- og forskningsministeriet)

Liv Hornekær, lektor i fysik ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet

I hendes forskningsgruppe studerer de reaktioner på overflader. De undersøger blandt andet, hvordan brintatomer vekselvirker med kulbaserede overflader og molekyler.

Aarhus Universitet samarbejder fx med dansk industri om at udvikle nye typer anti-korrosive coatinger til metaloverflader baseret på nye lovende 2D-materialer. Det kan give forbedret rustbeskyttelse og dermed store økonomiske besparelser for samfundet, forklarer Liv Hornekær.

Forskerne arbejder også på at bruge deres viden om 2D-materialer fra større prøver til nanopartikler, som de gerne vil kunne dække med vidundermidlet grafén for at beskytte mod korrosion.

- Hvis det projekt viser sig succesfuldt, vil grafén-dækkede nanopartikler fx kunne bruges til at forøge levetiden og effektiviteten af solceller, hvilket vil bringe os tættere på drømmen om at løse samfundets energiproblemer ved hjælp af vedvarende energi, siger Liv Hornekær.

Liv Hornekær, lektor i fysik ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, er én af de fem modtagere af EliteForsk-priserne 2016. (Foto: Daniel Schultz Madsen © Daniel Schultz Madsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet)

Mette Ramsgaard Thomsen, professor i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Hendes forskning fokuserer på krydsfeltet mellem arkitektur og datalogi.

- Digitaliseringen af arkitekturens redskaber har skabt dybdegående ændringer i den måde, arkitekturen tænkes, formgives og bygges. Den nye digitale platform giver mulighed for en langt mere integreret tværfaglig praksis, i hvilken viden og redskaber fra arkitektur, ingeniørvidenskab og fremstilling kan sammenholdes, siger Mette Ramsgaard Thomsen.

Sammen med sine kolleger undersøger hun, hvordan man ved hjælp af informationsmodellering kan forstå og udnytte materielle og konstruktive egenskaber.

- Hvis vi kan finde metoder til at kunne udnytte materialernes egenskaber mere højspecifikt, men samtidig bibeholde formfrihed, så giver det mulighed for at kunne bygge langt mere optimalt med materialer, siger Mette Ramsgaard Thomsen.

- Byggeriet bruger mere end 40 procent af den samlede energi og ressourcer. Hvis vi kan finde smartere - og mere optimerede - måder at tænke konstruktion og materiale, så giver det store muligheder for at kunne skabe en smartere – og mere bæredygtig – arkitektur, siger hun.

Mette Ramsgaard Thomsen, professor i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, er én af de fem modtagere af EliteForsk-priserne 2016. (Foto: Daniel Schultz Madsen © Daniel Schultz Madsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet)

Petar Popovski, professor i kommunikationsteknologi ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet

Han forsker i trådløs kommunikation. Han forklarer i forbindelse med EliteForsk-prisen, at trådløs kommunikation på bare 20 år har udviklet sig fra at være en ”nice-to-have” til en ”must-have”-service.

- Historisk set har det nok været det hurtigste, man nogensinde har promoveret et produkt til at blive en uundværlig ”råvare”, på linje med vand og elektricitet, siger Petar Popovski.

Han peger på, at et af de største problemer ved trådløs kommunikation er pålidelighed; det at have en stabil forbindelse som (næsten) altid giver en vis datamængde.

- Problemstillingen omkring pålidelighed vil kun vokse i de kommende år. Dette er på den ene side drevet af det faktum, at vi i stigende grad er afhængige af vore smartphones og bærbare computere arbejdsmæssigt, og at de kan lagre og hente data i skyen etc., siger Petar Popovski.

- På den anden side er pålidelighed en af de afgørende forudsætninger for at kunne lave næste generation af mange komplekse systemer, såsom eksempelvis forbundne biler, data-drevne ”Industry 4.0” og smart grid, siger han.

Petar Popovski, professor i kommunikationsteknologi ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, er én af de fem modtagere af EliteForsk-priserne 2016. (Foto: Uddannelses- og Forskningsministeriet © Uddannelses- og forskningsministeriet)

Peter Lodahl, professor i fysik ved Niels Bohr Institutet på København Universitet

Han arbejder eksperimentelt med at konstruere kvantenetværk baseret på lys (fotoner) og stof (atomer) – populært sagt et kvanteinternet.

- Vi fremstiller specielle nanofotoniske komponenter, som muliggør, at en foton og et atom kan vekselvirke meget effektivt med hinanden. Baseret på dette vil vi opskalere til større netværk og blandt andet demonstrere en såkaldt ”kvantesimulator”, der potentielt kan udføre beregninger, som ikke kan udføres på klassiske computere, siger Peter Lodahl.

- I dag har vi fuld kontrol over de basale byggesten for kvanteteknologi. Den store udfordring er at opskalere disse systemer og fx generere et netværk af atomer, hvor hvert atom er indbyrdes koblet ved at udveksle netop en foton ad gangen, siger han.

Når det lykkes, opnår man en række nye muligheder inden for kvantecomputing og kvantekommunikation.

- Vi begynder nu at se, hvordan man eksperimentelt kan syntetisere sådanne komplekse kvantemekaniske systemer i laboratoriet. At forskningsfeltet er blevet så modent, er sket indenfor de seneste 2-3 år, og det er derfor meget spændende tider, siger Peter Lodahl.

Peter Lodahl, professor i fysik ved Niels Bohr Institutet på København Universitet, er én af dem fem modtagere af EliteForsk-priserne 2016. (Foto: Ola J. Joensen og Uddannelses- og Forskningsministeriet © Ola J. Joensen og Uddannelses- og forskningsministeriet)

EliteForsk-priser og rejselegat til 20 ph.d.-studerende

Priserne bliver overrakt i eftermiddag af Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen ved et arrangement på Glyptoteket i København.

- Vi skal hylde og give plads til dem, der åbenlyst hæver sig over mængden. Med Eliteforsk-priserne fejrer vi nogle af Danmarks dygtigste forskere, som tør sætte den faglige barre højt og drives af ambitionen om at være de allerbedste inden for deres felt. Det er vigtigt, for forskning af høj kvalitet er en afgørende forudsætning for velstand og velfærd, siger Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Samtidig med EliteForsk-priserne modtager 20 ph.d.-studerende rejselegater på hver 200.000 kroner til hjælp til et studieophold i udlandet.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve