Hjerneforskning: Danmark er på vej mod superligaen

Hjernen er på mange måder stadig en sort boks. Men det vil dansk forskning være med til at ændre.

Selv om vi i dag kan se ind i levende hjerner vha. metoder som MR scanning, er det store organ stadig et mysterium for forskerne. (Foto: ERik Refner © Scanpix)

Lige nu tager dansk hjerneforskning et kvantespring. Nye forskningsgrupper skyder op, og forskningsresultaterne bliver trykt i verdens mest anerkende akademiske tidsskrifter.

Særligt forskningen i hukommelsen optager de danske forskere.

Senest kunne Aarhus Universitet fortælle, at de til næste år åbner et nyt stort forskningscenter om hukommelse.

Og i går mødtes over 300 forskere i Aarhus, for at dele de nyeste teorier og viden om, hvordan vores hjerne egentlig er i stand til at huske.

Der er stor international bevågenhed på Aarhus og Danmark. Mange internationale hjerneforsker vælger at slå sig ned her i disse år.

richard g m morris, hjerneforsker

Hjernens sygdomme er stadig ganske ukendte

Blandt forskerne, som i går mødtes i Aarhus, var den internationale superstar indenfor hjerneforskningen Richard G. M. Morris.

Hans budskab var, at hukommelsesforskningen kan hjælpe mennesker med fx. Alzheimer:

- Når vi forstår hukommelsens biologi bedre, vil vi kunne hjælpe unge mennesker med at lære bedre, men vi kan måske også gøre noget mere for ældre mennesker, når de mister hukommelsen, siger han.

At hukommelse er i fokus, skyldes altså ikke kun fascination. Med en aldrende befolkning vil sygdomme i hukommelsen som fx Alzheimer fylde mere og mere i fremtiden - og der i dag ingen reelle behandlingsmuligheder for sygdommen.

Danmark skal i førertrøjen

Netop kombinationen af, at hjernen stadig gemmer på mange hemmeligheder, og at sygdomme i hjernen fylder mere og mere har fået flere fonde til i stigende grad at interessere sig for dansk hjerneforskning.

Sidste år gav Lundbeckfonden fx over 250 millioner kroner til hjerneforskning - mere end til noget andet forskningsfelt.

Kim Krogsgaard, som er direktør for verdens største hjenerforskningspris, The Brain Prize, fortæller at netop investeringer er afgørende for at dansk forskning bliver endnu bedre:

- Danmark ligger tæt på toppen af international hjerneforskning. Men vi er ikke helt i toppen. For at komme der, er der brug for en endnu større internationalisering og flere investeringer, siger han.

Til dagens event i Aarhus kunne forskerne også prøve noget af den teknologi, som kan være med til at løse hjernens mysterium i fremtiden.

Mere forskning i hukommelse på vej

En anden fond, som ser potentiale i dansk hjerneforskning er Danmarks Grundforskningsfond. Den valgte i sidste måned at støtte et helt nyt hukommelsescenter op på Aarhus Universitet med 62 millioner kroner.

Her skal forskerne, ledet af hjerneforskeren Anders Nykjær, finde ud af, hvad der sker inde i hjernecellerne, når følelserne gør vores hukommelse stærkere:

Vi ved, hvad der sker der, når hjernecellerne taler sammen. Altså hvilke signalstoffer der udveksles mellem cellerne. Men hvad der bagefter sker inde i cellerne, det ved vi meget lidt om

Anders nykjær, hjerneforsker

- Vi ved, hvad der sker der, når hjernecellerne taler sammen. Altså hvilke signalstoffer der udveksles mellem cellerne. Men hvad der bagefter sker inde i cellerne, det ved vi meget lidt om, siger Anders Nykjær.

Og netop den viden kan på sigt gøre det muligt at forstærke hukommelsen hos fx Alzheimer-patienter.

Danmark kan blive et samlingspunkt for hjerneforskning

Centeret er et godt eksempel på, hvad der skal til, for at lykkes med dansk hjerneforskning, mener Anders Nykjær:

- Vi skal kunne tiltrække internationale talenter. Og så skal vi være interdisciplinære, for hjerneforskning kræver at de dygtigste fra forskellige felter mødes og løfter i flok, siger han.

Det er altså ifølge nogle af de forskere, som i dag var samlet i Aarhus, også helt afgørende at den danske forskning bliver endnu mere international. For hvis ikke vi kan få nogle af de bedste forskere fra hele verden til at arbejde i Danmark, kan vi ikke blive førende, forklarer de.

Men hvis det ellers lykkes, ser topforskeren Richard G. M. Morris et stort potentiale i dansk hjerneforskning:

- Der er stor international bevågenhed på Aarhus og Danmark. Mange internationale hjerneforsker vælger at slå sig ned her i disse år. Der er en god chance for, at stedet kan blive et endnu større samlingspunkt for fantastisk hjerneforskning i fremtiden, fortæller han.