Internetkloge patienter udfordrer lægerne

Internetsøgninger efter symptomer og diagnoser er blevet automatreaktionen for mange af os, når helbredet skranter. Over hver tredje dansker gør det som forberedelse til lægebesøg, viser ny undersøgelse.

36 procent af de adspurgte i ny undersøgelse bruger nettet som forberedelse til lægebesøg. 25 procent gør det for at prøve at undgå lægebesøg. (Foto: Morten Germund © Scanpix)

Epinion-undersøgelsen for DR viser også, at 25 procent bruger nettet som kilde til at søge information om sygdom for at undgå et lægebesøg.

Tendensen har ændret lægernes virkelighed, siger Kjeld Møller Pedersen, som er professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet og formand for Dansk Selskab for Sundhedsøkonomi:

- Alle generationer søger efterhånden. Det er en ny verden, læger skal vænne sig til: At autoritet ikke er betinget af, at de har en lægetitel eller en overlægetitel. Den er betinget af, hvordan de fungerer som personer. Internettet og den viden, man får ned derfra, spiller en ret stor rolle, siger sundhedsprofessoren.

Tidsspilde i klinikken

Han opfordrer omvendt patienterne til at tænke sig om og bruge anerkendte kilder som fx den offentlige sundhedsportal sundhed.dk, når de giver sig i kast med at udrede deres egen diagnose. Ellers risikerer de at spilde lægernes tid.

HYPOKONDER PÅ P1

Du tøver et øjeblik, før du klikker på linket fra Netdoktor.

Kort efter er dine bange anelser bekræftet. Du er syg. Muligvis - formentlig - dødeligt syg.

Hver fredag mellem 13.30-14.00 stiller Hypokonder på P1 skarpt på sundhed og sygdom.

Værter: Journalist Maja Hald og læge Peter Hjertholm.

Hør det live eller som podcast.

- Det hører jeg fra en række læger, at patienterne kommer og har printet noget ud fra nettet, som de måske tror mere på, end de tror på lægen, fortæller Kjeld Møller Pedersen.

Omvendt kan patienterne også søge sig frem til relevant viden, som lægerne ikke ligger inde med, fordi nyt indhold fra førende videnskabelige lægetidsskrifter er alment og hurtigt tilgængeligt.

- Lægerne vil gerne sige, at de til enhver tid er opdateret. Men det ved de selvfølgelig godt, at de ikke er. Der kan godt opstå et dilemma, fordi rigtig meget af den nye viden kommer forbavsende hurtigt på nettet, siger Kjeld Møller Pedersen.

Belastning - eller aflastning?

Om ”Doktor Google” tendensen samlet set er en ulempe eller en gevinst for sundhedsvæsnet, er svært at vurdere. Der er argumenter i begge retninger. Den positive side tæller fx de tilfælde, hvor borgere helt undlader at kontakte lægen, fordi de selv har fundet svar, der fjerner deres bekymringer. Desuden kan internetjagten på forklaringer være med til at gøre patienterne aktive i forhold til egen sundhed.

- Grundproblemet er i virkeligheden, at der ikke er voldsomt meget forskning omkring brugen af internettet til at søge viden om helbred, når man skal have en dialog med sin praktiserende læge. Det vil være et oplagt forskningsprojekt, mener Kjeld Møller Pedersen.

OM UNDERSØGELSEN: DANSKERNES HELBREDSBEKYMRING

  • Spørgsmål stillet i undersøgelsen: Anvender du internettet som kilde til at søge information om sygdom for at forberede dig, inden du går til læge?

    Svar i procent:
    • Ja 36%
    • Nej 54%
    • Ved ikke 7%
    • Ønsker ikke at svare 3%
    • Statistisk usikkerhed +/- 3,1%
  • Spørgsmål stillet i undersøgelsen: Anvender du internettet som kilde til at søge information om sygdom for at undgå et lægebesøg?

    Svar i procent:
    • Ja 25%
    • Nej 65%
    • Ved ikke 7%
    • Ønsker ikke at svare 3%
    • Statistisk usikkerhed +/- 3,1 %
  • Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af i alt 1.014 gennemførte interviews med danskere på 18 år og derover. Interviewene er indsamlet online på Epinions Danmarkspanel i perioden 28. juli - 3. august 2017.