Jagtens historie gennem 15000 år

Siden mennesket kom til verden har det gået på jagt. Her er hovedtrækkene i dansk jagthistorie.

Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave nord for København stod færdig i 1736 og blev opført, så kongen kunne holde tafler efter sine jagter. Slottet ligger i en del af det nu UNESCO beskyttede parforcejagtlandskab i Nordsjælland. (Foto: JAN JØRGENSEN © sCANPIX)

Ældre jægerstenalder for 15000 - 9000 år siden
Da isen trækker sig tilbage, dukker de første mennesker op i Danmark, der på det tidspunkt er et bart tundralandskab, der er landfast med England, Tyskland og Sverige. Her jager de blandt andet rensdyr, ulv og isbjørn.

Yngre Jægerstenalder for 9.500-6000 år siden
Landet bliver dækket af skoven, og jægerne lever af skovens dyr, hvoraf de største byttedyr er elg, kronhjort, vildsvin og urokse. I løbet af de første 1000 år stiger havet og Danmark bliver mindre, end det er i dag. Nu lever menneskene også i høj grad af fiskeri.

Bondestenalderen for 6000 år siden
Allerede da de første mennesker bosætter sig en smule mere fast end i jægerstenalderen bliver der kamp om pladsen. Samtidig betyder den spirende dyrkning af jorden, at der kommer nye dyr til. Både tamme husdyr og arter som agerhøns og harer, der rykker ind i det åbne land, der er skabt ved at skoven, er blevet ryddet.

Bronzealderen for 4000 år siden
Der er klar forskel på de mennesker, som har våben og de som ikke har. Tidens krigerkaster har bue og pil, spyd og sværd og i fredstid bruger de jagten som en værdifuld træning.

Vikingetiden år 800 – 1050
Man ved at vikingerne henter dåvildt til Danmark, sandsynligvis sejlet hertil fra enten England eller Normandiet i det nordlige Frankrig. Det er første gang vi ved at mennesket bevidst indfører jagtegnede arter til landet.

Landskabslovene – ca. 1200 tallet
De første nedskrevne kilder fortæller at mennesket betragtede bjørn, vildsvin, ulv og ørn som skadedyr, og man betalte fx ulveskat til bekæmpelse af ulvene. Hvaler og sæler tilhører kongen.
I Ôstgötalagen hedder det blandt andet, at rådyret tilhører kongen og alle har pligt til ulvebekæmpelse.

Fra ca. år 1450
Retten til jagt begrænses langsomt for almindelige bønder, borgere og præster. Bønderhunde skal fx have forbenet skåret af ved knæet, så de ikke kan forfølge hjortevildtet.

Reformationen år 1536
Kongen beslaglægger kirkens gods og er nu i besiddelse af mange tusinde ejendomme, der samles i store godser.
Senere opretter kongen en række vildtbaner i Danmark, der er store områder hvor kun kongen og hans mænd må bære våben. Så foruden at have eksklusiv adgang til vildtressourcerne, har eneherskeren også skabt sig en effektiv sikkerhedspolitisk foranstaltning. Især omkring hovedstaden.
I samme tid ansættes den første kongelige jægermester der skal sikre kongen at få tilført vildt til hoffet.
1660 Jagten bliver et regale - Kongen har retten til al jagt
De enevældige konger sætter sig på retten til al jagt i hele landet , men tillader dog landets gamle adel at gå på jagt på deres egen jord.


1781 Udnyttelse af skoven kommer i fokus
Riget fattes træ til blandt andet skibsbygning, så nu adskilles jagten fra skovens administration og fokus på dyrkning af træ er derfor nu i højsædet. De følgende år betragtes hjortevildtet som skadedyr, der kan ødelægge skoven.
Det betyder at krondyrene de næste årtier forsvinder fra først Sjælland og senere Fyn. Ræven bliver herefter centrum for jagten. Fra 1841 fasaner på Amager og fra slutningen af 1800-tallet udsættes flere og flere fasaner på godser i hele landet.

Jagtretten knyttes til ejendomsretten 1840 – 1900
I forbindelse med Grundlovens indførelse får bønderne igen mulighed for at gå på jagt på deres egne arealer.
Det får blandt andet den betydning, at man igen begynder at pleje vildtet og dermed vinder rådyr og kronvildt frem i naturen igen.
Derimod betragtes ræve som skadedyr, der bekæmpes med. Blandt andet klapjagter, rævesakse og gift.

Godsejere og andre af samfundets elite opretter Dansk Jagtforening i 1884, bl.a. for at begræns e jagten, som de mener, er ved at udrydde landets vildt.

1900 - De første interesseorganisationer opstår

Efterhånden er der nye grupper i samfundet, der begynder at interessere sig for adgangen til naturen. Den stigende trafik af besøgende derude, giver nye konflikter mellem naturforskere og jægere. I årene dannes en række interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening i 1911 og senere Landsjagtforeningen og Dansk Strandjagtforening. Undervejs påbyder en ny jagtlov at alle jægere skal være i besiddelse af betalt jagttegn. Prisen er langt højere for dem der ikke selv ejer jord, end for jordejerne.

Særligt efter 2. Verdenskrig bliver jagt i højere grad en fritidsinteresse end det erhverv det tidligere var.

1967 Ny jagtlov med langt større fredning
Mens flytningen fra land til by fortsat accelerer i samfundet, ændres jagtloven i 1967 radikalt fra at alle ikke fredede arter er jagtbare, til at alle arter som udgangspunkt er fredede, undtagen de som specifikt er jagtbare. Her fredes odderen næsten totalt.

I dag
I 1990 samles de danske jagtforeninger i Danmarks Jægerforbund, der pt. tæller over 175.000 medlemmer og fortsat oplever en stigende interesse fra særligt mennesker i byen, som bruger jagten til at søge tilbage i naturen.

Kilder:
C. Weissmann - Vildtets og Jagtens historie i Danmark

Jette Baagøe og Morten Kjelmann, Dansk Jagt og Skovbrugsmuseum i Hørsholm.

Naturstyrelsen

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve